Sponseret indhold

Mere cykling kan mærkes på bundlinjen

Hos Jeudan spilder hverken håndværkere eller servicefolk tid på at lede efter parkeringspladser, efter at de er begyndt at cykle. Foto: Jeudan.

Af:

Både samfundet, virksomhederne og den enkelte medarbejder er vindere, hvis flere vælger cyklen. Virksomhederne har en nøglerolle i den grønne omstilling af transporten. Det nye Cykelvæksthus hjælper virksomheder med at flytte medarbejdere, varer og ydelser over på cyklen.

Styrket folkesundhed, reduceret trængsel omkring de største byer og et seriøst bidrag til den grønne omstilling. Det er nogle af de samfundsmæssige gevinster, der ligger i at få flere danskere til at vælge cyklen som dagligt transportmiddel. Danske Regioner har regnet ud, at blot 20 % mere cykling vil spare samfundet for 3,2 mia. kr. hvert år sammenlignet med i dag. Det skyldes cyklingens store sundhedseffekter, der resulterer i 430.000 færre sygedage om året.

Men også virksomhederne kan profitere af at gøre det let for medarbejderne at vælge cyklen.  Én ting er CO2-regnskabet og bidraget til den grønne omstilling. En helt anden ting er de sparede sygedage, mere veloplagte medarbejdere, et stærkt kollegialt fællesskab og mere effektiv opgaveløsning, som følger, når flere cykler. Det kan altså direkte aflæses på bundlinjen, hvis man som virksomhed vælger at give cyklingen en stærkere rolle i virksomhedens og medarbejdernes hverdag.   

Arbejdspladsen er et godt sted at ændre vaner
En tredjedel af danske lønmodtagere kunne godt tænke sig at cykle mere, viser en undersøgelse, som Cyklistforbundet har lavet i forbindelse med åbningen af det nye rådgivningscenter for virksomheder, Cykelvæksthuset. Men mennesker er vanedyr, og har man for vane at tage bilen eller offentlig transport til arbejde, kan det være svært at ændre på.

Da de fleste mennesker skal transportere sig til og fra arbejde hver dag, kan arbejdspladsen spille en vigtig rolle i den vaneændring. Arbejdspladsen kan nemlig være med til at facilitere en kultur, hvor cyklen bliver det oplagte valg, og kollegerne kan støtte og inspirere hinanden, så incitamentet bliver endnu større, og fællesskabet styrkes. Mulighed for bad og omklædning samt en sikker parkering af (el)cyklen vil gøre cyklen til det nemme valg. Samtidig er flere virksomheder udfordret af begrænset parkeringskapacitet, så alene derfor kan der være god økonomi i at motivere flere medarbejdere til at vælge cyklen.  

Flyt varer og opgaver fra bil til cykel 
De fleste virksomheder har også mobilitetsbehov i løbet af dagen: Medarbejdere skal til møder, varer skal transporteres, opgaver skal løses hos kunder og samarbejdspartnere. 2/3 af alle rejser i Danmark er på under 20 kilometer, viser Transportvaneundersøgelsen, som DTU hvert år udarbejder. Derfor er det relevant at se på, om cyklen kan overtage nogle af de bynære tjenesteture, som bilen i dag varetager. 

Hvis en del af virksomhedens bilflåde konverteres til cykler, er der betydelige penge at spare, dels på udgifter til biler og deres vedligehold, dels til parkeringsarealer og -afgifter. Og i de tætte byer er der ingen tvivl om, hvilket af de to transportmidler, der kommer hurtigst frem. 

Få gratis hjælp til at komme i gang
Hvad er potentialerne for mere cykling i jeres virksomhed, og hvordan kommer I i gang med at sætte mere fokus på cykeltransport? Det er det nu muligt at få hjælp til – ganske gratis – hos Cyklistforbundets nye Cykelvæksthus, der skal inspirere og rådgive danske virksomheder til at få udbytte af cyklens mange fordele. 

Udover at stille viden, cases og løsninger til rådighed på Cykelvæksthuset.dk tilbyder Cykelvæksthuset også gratis, skræddersyede rådgivningsforløb, der tilpasses den enkelte virksomheds særlige ønsker og behov.  Cykelvæksthuset hjælper virksomhederne med at afdække potentialer og pege på løsninger og støtter med at implementere og dokumentere effekterne.

At det kan lade sig gøre, skyldes, at et flertal af Folketingets partier har bevilliget penge til, at Cyklistforbundet kan etablere et rådgivningscenter. Det er rettidig politisk omhu at støtte grøn omstilling og sundhed via private og offentlige virksomheder. Så er det op til virksomhederne at benytte sig af al den hjælp, de kan få i Cykelvæksthuset, til at udnytte det store potentiale, der er for bundlinjen i at flytte medarbejdere og opgaver fra bil til cykel. 

Cykelvæksthusets rådgivning kan fx. bestå af: 

  • Sparring om fysiske tiltag og kommunikation 
  • Transportvaneundersøgelse 
  • Certificering som Cykelvenlig Arbejdsplads
  • Kampagneløsninger
  • Kontakt til udbydere

Book en inspirationssamtale og hør mere om mulighederne for et gratis rådgivningsforløb. 

Skriv til cykelvaeksthuset@cyklistforbundet.dk 

Besøg www.cykelvæksthuset.dk og find:

  • Den vigtigste viden om effekterne på sundhed, trængsel og klima samt viden om cykellogistik.
  • Virksomheder, der har haft succes med at fremme cykling ved at styrke medarbejdernes cykeltransport til og fra arbejde eller ved at bruge cyklen i opgaveløsningen.
  • Konkrete indsatser, så I nemt kan komme i gang med at tænke cyklen ind i jeres virksomhed.

Seneste nyt

P1399644.MOV.00_02_56_07
Digitale løsninger, der gør det lettere at drive køkken med omtanke
Chef preparing food in kitchen
Nye emhætter fra Øland skal løfte indeklimaet i landets storkøkkener
JacobJensen-065
Det er nu, vi skal presse citronen
Foto,1
Avanceret visuel kvalitetskontrol - drevet af skarpe hjerner og stærke værdier
Foto BRL 160625
Når sundhedsdata redder liv – potentialet i dansk digitalisering

Mest læste på BusinessReview.dk

1 (24)
AR er brudt igennem i mange brancher
j876_1
Jaguar ure til enhver lejlighed
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?
Struenseegården (1)
3 HURTIGE
city-g631ff45e2_1920--
DBTA giver Startups en chance for at præsentere (rejserelaterede) produkter og ydelser
Hans Schambye_119s
Biotek og biosolutions rummer svaret på klimaudfordringerne
Remote Center-1
BRUG AF DATA SKABER BYGNINGER I BALANCE
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: NY PRAKSIS FOR MOMS VED SALG AF BYGGEGRUNDE MÅSKE PÅ VEJ
business-woman-using-calculator-for-do-math-finance-in-office-tax-accounting-statistics-and
Giver det mening at investere i fastejendom i det nuværende rentemiljø?

Læs også

Large container cranes at a shipping terminal in the port of Copenhagen
Havnene presses fra flere sider – men er uundværlige for Danmark
Det er nemt at overse dem. Havneområderne, hvor containere stables i kilometerlange rækker, og skibene lægger til og letter i døgndrift....
DSC_3624_1
Det begyndte med en umulig idé– i dag har ABCON leveret til over 1.000 rederier
Da Jørgen P. Beyer forlod arbejdsmarkedet som 57-årig, var det egentlig med planer om et liv med foden under eget bord. Men virkeligheden...
CBS_BlueMBA_PHOTOS_Delivery_2024-06997
Fremtidens maritime ledere formes her
Hvordan leder man en industri, der er i konstant bevægelse – både fysisk og strukturelt? Det spørgsmål står centralt i det anerkendte...