Desværre mangler der nationalt fokus og bedre rammer for private investeringer.
Som investor vil man gerne være sikret et vist afkast af sin investering, uanset om man investerer i aktier, produktionsanlæg, boliger – eller havnenes grønne omstilling. Uden denne sikkerhed finder investorerne naturligt nok andre steder at anbringe deres midler.
”Vi skal som samfund i gang med en grøn omstilling, som kræver store investeringer. Investeringssikkerhed er derfor uhyre væsentligt for at gennemføre den grønne omstilling med succes. Her mangler vi desværre en nationalt beskyttelse af erhvervshavnene”, indleder Jakob Svane, der er sekretariatschef hos DSHV (Danske Shipping- og Havnevirksomheder) under DI.
Store udfordringer og indbringende muligheder
”Den grønne omstilling rummer både udfordringer og muligheder. Blandt de udfordringer som DSHV’s medlemsvirksomheder står over for, er først og fremmest en omstilling af maskinparken og anvendelsen af fossile brændstoffer til vedvarende energi. Vi taler her om grønne biobrændstoffer, elektricitet med videre,” siger Jakob Svane.
”På den anden side står vi overfor en række muligheder, som ligger i de nye forretningsområder og -aktiviteter. Nogle har vi allerede set, som eksempelvis opstilling af havvindmøller. Men hvis vi skal opstille langt flere og meget større havvindmøller ligger der fortsat gode erhvervsmæssige udviklingsmuligheder i det. Desuden er der helt nye elementer i spil i forhold til anlæggelse af energiøer, etablering af power-to-x-anlæg m.v. ”
”Hovedpointen i både udfordringer og muligheder i den grønne omstilling er, at begge dele kræver store investeringer. Både for dem, der skal betale de direkte omkostninger; og for dem, der skal udføre dem. Vores shipping- og havnemedlemmer står overfor at skulle foretage store investeringer i den grønne omstilling; både i nye faciliteter, nyt udstyr og nyt materiel. Men problemet er, at de danske havne, som er nødvendige for den grønne omstilling, ikke er beskyttet i tilstrækkelig grad ifølge planloven”, forklarer Jakob Svane.
Boligbyggerier giver store udfordringer
I denne tid leder de danske kommuner med lys og lygte efter nye muligheder for at hente penge til slunkne kommunekasser, og alt for ofte står de danske havne og havneområder for tur. Velfungerende og profitable erhvervshavne nedlægges helt eller indskrænkes til en størrelse, der er uegnet til det oprindelige formål, for i stedet at opføre hotel-, kontor- og lejlighedskomplekser på eller omkring havnearealer.
”Virksomheder og investorer på havnene kan risikere, at kommunen pludselig beslutter, at der fremover slet ikke skal være en havn der, hvor den har ligget gennem hundredvis af år. Dermed fjernes sikkerheden for investeringer på de danske havneområder – og det mindsker lysten til at foretage investeringer de samme steder. Vi mangler derfor noget overordnet national planlægning”, pointerer Jakob Svane.
Manglende nationale interesser
DSHV er ikke modstander af at udtjente havnearealer omdannes til bymæssig bebyggelse, hvis den naturlige udvikling har gjort dem overflødige i en erhvervsmæssig sammenhæng.
”Men de steder, hvor vi som samfund har behov for havne til den grønne omstilling og den øvrige forsyning af vores samfund, mangler der nogle nationale interesser i havneinfrastruktur og havnearealer. Det bør ikke alene være den enkelte kommune, som skal bestemme, hvorvidt der skal være en havn. Staten mangler en indsigelsesmulighed i forbindelse med sådanne lokalplaners tilblivelse. Det kunne vi virkelig godt tænke os, at man fra politisk side fik indført. Det manglende nationale fokus er et problem for havnene, for virksomhederne og det bliver et problem for os alle sammen, hvis vi kommer til at mangle den havneinfrastruktur og -kapacitet, som den grønne omstilling kræver”, fastslår Jakob Svane.
Nødbremse kunne ligge i Planloven
Der har længe fundet en løbende kommunikation sted mellem DSHV og de danske kommuner med havnearealer, og organisationen er bestemt ingen fortaler for at fjerne ejerskabet til havnene eller tage planmyndigheden væk fra kommunerne.
”Vi synes, ejerskabet til havnene ligger fint ude i kommunerne, og det gør planmyndigheden helt sikkert også. Men vi mangler, at Staten har en mulighed for at skride ind, de steder hvor der kan være konfliktende interesser. Det gør Staten i mange andre tilfælde, hvor man har defineret nationale interesser: forsvarsanlæg, energiforsyning, vindmølleparker, motorvejsnettet, statsbanenettet, ja faktisk har vi en statslig styring i det meste af den overordnede danske infrastruktur. Man mangler blot at tilføje havnene, og det kræver ikke engang en lovændring. Der er jo helt åbenlyst nationale interesser i en række havne rundt om i landet”, afrunder Jakob Svane.
