Ved du godt, at Kongeriget Danmark har over 51.000 kilometer kyststrækning at passe på, når vi også runder Grønland? Ved du godt, at nogle af de militærskibe, som vi bruger til formålet, blev bygget før Berlinmurens fald? Og ved du godt, at den danske maritime industri halter langt bagefter på statslige forskningsmidler, til trods for at vi er blandt de dygtigste maritime teknologiudviklere i verden?
Nej? Det er du bestemt ikke ene om, og derfor vil vi her give et indblik i både den civile og den militære skibsfart, betydningen af de kommende forsvarsforhandlinger og betydningen af øremærkede midler til maritim forskning, udvikling og innovation.
Global bæredygtighed med danske frontløbere
Det sidste først, nemlig den rivende udvikling som vi i den maritime industri er i gang med. Når vi taler om grøn omstilling, taler vi om skibe i hele verden. 90 pct. af vores produkter og ydelser går til eksport, og virksomhedernes forskning, udvikling og innovation har sikret Danmark en stærk position på verdensmarkedet. Målet er en klimaneutral global skibsfart. En kæmpe opgave, men Danmark er verdens 7. største maritime industrination målt på eksport, fordi vi leverer masser af nyskabende løsninger og teknologier. Samtidig kommer 70 pct. af alle forsyninger ad søvejen, så vores del af transportkæderne er central. Vejen til en 100 procent grøn søtransport er dog meget forgrenet. Der er stor forskel på et containerskib og en lodsbåd, og så alligevel ikke, fordi mange nye løsninger kan bruges både i stor og lille skala. Vi kommer til at se fremdrivning på fx mere grøn strøm, brint, metanol og ammoniak, og sideløbende spiller øget energieffektivitet en fuldstændigt afgørende rolle. Men det er vigtigt at forstå, at grøn omstilling på verdensplan tager tid.
Brug for bredere definition på grønne teknologier samt øremærkede forskningsmidler
For ligesom vi kører i hybridbiler, vil mange skibe skulle sejle på både noget sort og noget grønt i en årrække, og derfor bør begrebet grøn teknologi udvides til også at omfatte de mange teknologier, som i overgangsfasen bidrager til at reducere udledningerne fra traditionelle, fossile brændstoffer markant. For måske kan du tanke metanol i Danmark, men hvis dette ikke er tilgængeligt i den anden ende af ruten i Afrika, så skal vi sikre, at sejladsen – uanset hvad der er i tanken – gøres så bæredygtig som mulig.
Derfor bør der politisk bakkes op om alle gode typer af teknologier, og ikke kun om de grønne brændstoffer. Det kræver øremærkede midler til maritim forskning, udvikling og innovation, hvor vi i dag halter langt bagefter. I årene 2018-2022 uddelte Innovationsfonden i alt 3,2 mia. kroner, men kun 97 mio. kroner tilfaldt den maritime industri. Det svarer i runde tal til tre beskedne procent. Derfor efterspørger vi også politisk opbakning til en maritim forskningspulje. Både som led i at nå branchens ambitiøse målsætninger om en klimaneutral global skibsfart senest i 2050, og fordi vi med kloge investeringer samtidig kan styrke både eksporten og det danske søværn.
Forsvarspolitik er også erhvervs- og vækstpolitik
For en styrkelse af den danske maritime industri hænger også sammen med vores forsvarspolitik. Både for sikkerheden, Søværnet, vores maritime industri og Danmark i øvrigt har det kommende og forventeligt 10 år lange forsvarsforlig stor betydning. Ser man hen over udvalget af større militært isenkram, er skibe det eneste, som vi selv kan levere, og det er i dén grad værd at bide mærke i. Vi har både forsynet Søværnet og leveret service og vedligeholdelse til flåden i over 100 år.
Det skaber arbejdspladser, vækst, skatteindtægter og løsninger med eksportpotentiale – modsat andre store militære investeringer, hvor skattekronerne ryger direkte ud af landet. Snart skal der leveres nye patruljeskibe til Østersøen, hvor naboskabet med Rusland bekymrer, men også Søværnets øvrige flåde skal på et tidspunkt udskiftes, og derfor bør også Thetis-klassen, fregatterne, støtteskibene og Hjemmeværnets skibe vurderes ift. Danmarks fremtidige forsvar til søs. Der er brug for en langsigtet anskaffelsesplan, som sikrer, at værfter, designvirksomheder og udstyrsproducenter står klar med specialister og det nødvendige produktionsapparat, når de gamle skibe skal udfases.
Og Søværnet er vigtigt! Der er aktuelt mange usikkerhedsmomenter på verdenshavene – herunder i Arktis – og EU har netop fremhævet vigtigheden af, at et samlet Europa får styrket den militære, maritime styrke og kapacitet. Her både kan og skal Danmark bidrage, da vi er blandt verdens førende maritime industrinationer og har ansvar for den suverænt den længste kyststrækning i EU. Derfor skal der en ambitiøs og langsigtet plan på bordet. Så skal vi i den maritime industri nok levere og bidrage til Danmarks sikkerhed.
