De færreste kommer i nærkontakt med en havn, med mindre de lige skal nå en færge eller måske fange en fisk fra en åben mole en søndag formiddag. Derfor kender de fleste forståeligt nok heller ikke havnenes vigtighed for vores daglige liv.
Mågen er bogstaveligt talt lynhurtig. Inden man når at blinke med øjnene, har den snappet den tabte pommes frit fra bænken udenfor Havnegrillen på Korsør Havn. Sejrssikkert sætter den sig på en pullert på kajkanten og guffer den fritterede kartoffelstang i sig. Der er sandsynligvis flere borgere, der har oplevelser fra grill-restauranten på den pittoreske havn med de flotte gamle bygninger end der er borgere, der oplever den mere end 200 år gamle, effektive erhvervshavns håndtering af bunker af korn, grus, træ og en række andre varer, der på forskellig vis betyder noget for vores hverdag.
Man lægger i reglen mest mærke til de ting, der ikke virker eller pludselig går i stykker i vores travle hverdage. Går strømmen lige før gæsterne kommer, ryger tv-signalet midt i straffesparket eller vil bilen bare ikke starte mandag morgen klokken lidt-for-sent-på-vej-på-arbejde, får det vores udelte opmærksomhed. Sådan er det – med omvendt fortegn – med de danske erhvervshavne. World Economic Forum rangerer havnene I Danmark som verdens sjette mest effektive. De fungerer bare.
Ingen dansk havn har f.eks. været lukket helt eller delvist under Corona-pandemien. Det kan man ikke sige om nogle af verdens største havne i Kina, der lukkede på skift on-off 2020-2022. Med store forsinkelser i verdens forsyningskæder til følge. De danske erhvervshavne er effektive maskiner, der kører 24/7. Så de færreste bemærker havnene i deres hverdag. Danmark er verdens femte største søfartsnation, og med vand stort set hele vejen rundt om landet og de langt over 400 øer, forpligter det naturligvis at være havn. Det er blot ikke en selvfølge, at havnene er åbne og effektive.
Gods på sø
Havnene modtager og afskiber dagligt nærmest alt det, vi sælger eller modtager og skal bruge i hverdagen til madlavning, påklædning, idræt, byggeri, landbrug og produktion. 75 procent af vores samhandel med udlandet kommer ind eller ud over en dansk havnekaj. Alle smartphones lander f.eks. i store containere på Aarhus Havn, der er landets største havn og den eneste havn herhjemme, der kan modtage verdens største containerskibe, der tager vandvejene fra Asien til Norden.
For 175 år siden var Aarhus en lille by. Men havnen var betydende. Herfra udskibede omegnens bønder deres korn til udlandet. F.eks. sendte man i stort tal tønder med havre helt til Australien. Så Australien er opbygget på god, østjyske havre. Landbrugslandet Danmark skal være glad for Søfartsnationen Danmark og de havne, der igennem århundreder har gjort det muligt at sejle gode, danske landbrugsprodukter down under – eller såmænd bare over kanalen til Storbritannien, hvor de værdsætter den danske eksportbacon. I udgangspunktet er gods på sø langt mere klimaeffektivt end at fragte samme mængde på vej. Søtransport over lang afstand udleder 15 gange mindre CO2 end lastbiltransport.
Knudepunkt for grøn omstilling
Netop verdens klima er de seneste år blevet et politisk topprioriteret emne. Den danske klimalov fra 2020 er med ambitionen om 70 procents reduktion af vores CO2-udslip verdens mest ambitiøse. En række politiske følgebeslutninger, som f.eks. hastig etablering af flere og meget større havvindmølleparker, er med til at gøre danske havne til altafgørende knudepunkter for vores grønne omstilling.
Esbjerg Havn er Europas største vindhavn og er involveret i udskibning af havvindmøller til hele Europa, ligesom Odense Havn, Aalborg Havn og en række andre større og mindre havne er aktivt involverede i havvind. Elementerne til de stadigt større havvindmøller er i dag så store, at de ikke længere kan fragtes på vores motor- og landeveje. De er for lange og brede og kan ikke komme under broer og rundt i kurver. Derfor ser man i dag langt færre transporter på veje af vindmøllevinger, naceller (møllehuset) og tårne.
De skal sejles. Og i stort omfang også produceres på de havne, hvorfra de skal udskibes. Havnene bliver også i stort omfang energihubs. Havnene i Kalundborg, Hirtshals, ADP i Fredericia og Rønne Havn på Bornholm er sammen med f.eks. Aabenraa Havn langt fremme med planerne. Alle havne modtager gratis det affald, som fiskere og andre opsamler til søs. En række havne har sat det i system, så havne som f.eks. Grenaa og Frederikshavn er deciderede genbrugshavne.
I Køge Havn kommer en gang ugentligt et skib fra Polen og henter ”knuste Ikea-køkkener” – køkkener, der er nedtaget, knust til flis og skal sejles til genbrug. Selv om Danmark er Europas tredje største færgeland, efter Grækenland og Italien, og havnene således lægger kajer til skibe, der hvert år transporterer godt 32 millioner danskere rundt i de danske farvande, er havnene meget andet end en sejltur med færgen eller en fræk måge, der napper pommes frites.
