Hvis man stiller alle landets lastbilchauffører op til fællesfoto, vil man få et billede domineret af gråhårede mænd. Hver sjette chauffør er i dag over 60 år, og langt de fleste er mænd. Dem vil vi meget gerne holde på så længe som muligt. Men samtidig er det en statistik, der giver alvorlige panderynker, for vejgodstransporten står over for en gigantisk udfordring, når der inden for få år skal findes erstatning for omkring 4000 lastbilchauffører, som ventes at gå på pension. Det kræver, at vi søger alle steder efter folk, som har lyst til at køre lastbil. Vi skal have fat i de ledige, de unge og kvinderne. Nogle virksomheder vil også være nødt til at kigge mod udlandet for at finde arbejdskraft.
Skrevet af; Lars William Wesch, branchedirektør i ATL – Transportens Arbejdsgivere
Ældre arbejder længere
I de senere år har tendensen været, at gennemsnitsalderen blandt chauffører er blevet højere og højere. Men midt i alvoren er der heldigvis en stribe lyspunkter. I dag er der langt flere, som vælger at arbejde efter, at de kunne være gået på pension. Fire procent af chaufførerne er over 67 år. Det er en rigtig positiv tendens, som man i øvrigt også ser på resten af det danske arbejdsmarked. Der er tale om stabile og erfarne medarbejdere, som stadig har lyst til at gå på arbejde og gøre en indsats. Det skal vi være opmærksomme på som arbejdsgivere. Mens vi strækker arbejdslivet i den ene ende, skal vi fortsætte indsatsen for at få flere unge til at blive lastbilchauffører. For vi har masser af spændende jobmuligheder at tilbyde de unge.
Flere unge vil være chauffører
I de senere år er der blevet gjort en kæmpe indsats for at få flere unge til at lære branchen at kende og uddanne sig til chauffører. Job i transport-kampagnen har besøgt hundredevis af skoler for at fortælle om arbejdet på landevejen. Og der er lavet kampagner på de sociale medier. Heldigvis er der tegn på, at indsatsen er ved at virke. Antallet af unge, der uddanner sig til job inden for vejgodsbranchen stiger, og stadig flere vil i lære som godschauffør. Det sker samtidig med, at kampen om de unge tiltager. Mange andre brancher end vores forsøger at lokke de unge til.
Det er stadig en kæmpe udfordring at fastholde de unges interesse. Vi har en del, der falder fra i løbet af uddannelsen. Nogle virksomheder stiller med ældre medarbejdere, som kan være mentorer for de unge, og de kan ofte tage nogle problemer i opløbet. Hvis vi skal forhindre en alvorlig mangel på arbejdskraft i de kommende år, skal vi kunne tilbyde de unge en læreplads. For et par år siden indførte ATL en lærepladsgaranti, og det har været med til at give en ekstra tryghed hos de unge, der står foran at skulle vælge uddannelse. Lærepladsgarantien fungerer godt, men i branchen har vi sat os et mål om få mere damp under kedlerne og fortsætte med at tage unge ind som chaufførlærlinge. Vi er godt i gang.
Kvinderne er på vej
Det er en særlig udfordring, når vi skal skaffe medarbejdere til branchen, at vi kun rekrutterer fra halvdelen af befolkningen. Kvinderne har stort set været fraværende på chaufførsædet i lastbilerne. Men det er så småt ved at ændre sig. Tidligere skulle man stoppe 100 lastbiler, før man fandt én kvindelig chauffør. Men i 2021 var andelen af kvindeligt lastbilchauffører 2,3 pct. På mange transportskoler er andelen af kvinder 5 pct. Stigningen skyldes ikke, at de mandlige chauffører har forladt chaufførfaget og dermed fået den kvindelige procentsats til at stige. Der er sket en reel stigning i antallet af kvindelige chauffør.
Det er en udvikling, som er foregået nærmest ubemærket. Men det er fantastisk positivt for branchen. Vi har længe haft fokus på at nedbryde den stereotype forestilling om, at chaufførfaget er et mandefag. Men vi skal gøre meget mere for at udjævne kønsforskellene i branchen.
Mere international arbejdskraft
I en tid med lav ledighed får vi brug for at rekruttere internationale chauffører. I ATL oplever vi en stigende interesse for at rekruttere fra udlandet, men sandheden er at det også kan være ganske svært. Der er stigende efterspørgsel efter godschauffører i de fleste vesteuropæiske lande, så det kommer til at handle om at markedsføre danske jobs og levevilkår bedst muligt. Der er dog masser af gode eksempler på dansk overenskomstansatte godschauffører fra bl.a. de øst- og centraleuropæiske lande. Men vi skal også se mod Sydeuropa, hvor ledigheden er høj. Hertil kan komme særlige grupper, ikke mindst flygtninge. Vi skal i lyset af den aktuelle situation i Ukraine og særlovgivning naturligvis også være klar til at åbne vores virksomheder for ukrainere, der måtte ønske et job som chauffør.
