Sponseret indhold
På Skovhus handler psykiatri om meget mere end en diagnose
Betina Evald, psykolog Skovhus Privathospital
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

På Danmarks største private psykiatriske hospital Skovhus Privathospital suppleres medicinering og terapeutiske samtaler med muligheden for en lang række andre behandlingstilbud, der samlet understøtter patientens trivsel og udvikling. Her er hele patienten som menneske i fokus – og ikke kun patientens diagnose.

Hver psykiatrisk patient, der kommer til Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland, bringer sin helt egen sygdomshistorie med sig. Alligevel har patienterne på Danmarks største private psykiatriske hospital ofte én ting til fælles: De har været i kontakt med et eller flere offentlige psykiatritilbud, men har behov for en mere individuelt tilpasset behandling – og gerne hurtigt. På Skovhus Privathospital bliver den medicinske behandling kombineret med andre behandlingstilbud, tid, ro og fysiske rammer, der til sammen understøtter patientens behandling. Eller som psykolog på Skovhus, Betina Evald, formulerer det:

”Der er jo også et nervesystem, der skal beroliges. Mange patienter, der kommer til Skovhus Privathospital, har været i krise i lang tid. Derfor handler det meget om at skabe ro og tryghed. Det kan man gøre gennem samtaler og ophold på en afdeling, hvor der er færre patienter og dermed mere ro. Dertil kommer vores mange forskellige supplerende behandlingstilbud og muligheden for at nyde de naturskønne omgivelser.”

Mærker effekten på sig selv
Mens det på et offentligt sygehus med traditionel behandling er den psykiatriske udredning, den medicinske og terapeutiske behandling, der er i fokus, har Skovhus Privathospital den grundlæggende tilgang, at psykiatriske lidelser ofte også sætter sig som gener andre steder i kroppen. Og bare det at opleve, at andre tager sig af en, rører ved en og spørger, hvordan man har det, opmuntrer de fleste patienter.

Derfor tilbyder Skovhus Privathospital de patienter, der er interesserede i det, perioder med forkælelse og afslapning som supplement til den almindelige psykiatriske behandling. De supplerende behandlingstilbud kan være massage, NADA-øreakupunktur, musikterapi, MediYoga, Access Bars kropsterapi, gåture og meget andet, som er lydhør over for og træner andre sider af patientens personlighed.

Ikke kun patient, men et helt menneske
På Skovhus Privathospital skal medarbejderne tage en systemisk og narrativ uddannelse. Mens det systemiske aspekt har blik for, hvordan mennesker erkender, kommunikerer og handler i verden, har det narrative fokus på, at vi mennesker skaber mening gennem de historier, vi fortæller til hinanden om de begivenheder, vi har været igennem i vores liv.

”På Skovhus er du altså ikke bare en patient. Du er først og fremmest et menneske, der har oplevet mange ting igennem dit liv, og lige nu har sygdommen fået overtaget. Vi oplever, at disse øvrige behandlingstilbud er meget brugbare for mange patienter, fordi de er så konkrete. Patienterne mærker effekten på sig selv med det samme, og det håb, som disse behagelige oplevelser giver patienten, har rigtig god effekt på resten af behandlingen,” siger Betina Evald, der udover at være psykolog også er MediYoga-terapeut på Skovhus.

Falder til ro og føler sig set
Effekten af de ekstra behandlinger forstærkes også af, at behandlingerne tilbydes ofte.

”Der er hver dag et tilbud, hvor vi arbejder med kroppen for at berolige nervesystemet. Det bidrager alt sammen til en sænkning af krise- og stressreaktionerne hos patienterne, der får en bedre holistisk effekt ud af den medicinske behandling og samtalerne. Når de kommer til os, er mange patienter nået til et punkt, hvor de har behov for et mere helhedsorienteret tilbud. De har oplevet, at de har brug for en anden tilgang eller mere intensiv behandling. Deres positive udbytte af vores supplerende behandlingstilbud, herunder samtaler med psykiater og psykolog, ændrer karakter, og patienten oplever således en større behandlingseffekt.”

Ifølge Betina Evald må man ikke underkende betydningen af, at patienterne har tiltro til de øvrige behandlingstilbud.

”For nogle giver det slet ikke mening at prøve kropsterapi eller yoga, men for andre er det lige det, som taler ind til dem, og som gør, at de falder mere til ro og føler sig set i behandlingstilbuddet. Og det er hovedtanken bag at have så mange forskellige tilbud, som vi har på Skovhus.”

Kort eller ingen ventetid
På Skovhus Privathospital er der kort vej, fra man tager beslutningen om at søge hjælp, til man kommer i behandling.

”Det er min erfaring, at de patienter, der kommer til os, har behov for et behandlingstilbud ud over medicinering og samtaler, og det kan vi give dem med det samme,” siger Betina Evald.

Nu føler Bjarke sig ikke længere efterladt på perronen

Bjarke blev efter sin hustrus demens ramt af svær depression. Her fortæller han om at være indlagt i den offentlige psykiatri tre gange i konstant angst for udskrivning, før han fandt vej til Skovhus Privathospital og fik det bedre gennem samværet med medarbejdere og andre patienter. Hans fortsatte forbindelse til Skovhus gør ham for første gang tryg ved at være udskrevet.

Da Bjarkes hustru fik konstateret Alzheimers og på mindre end et år gik fra at være mildt angrebet til svært dement, var det mere, end han kunne klare.

”Samtidig var der corona. Jeg og andre var bange for, at hun skulle dø. Hun smittede mig, og vi blev begge indlagt. Alt det kaos, der var, gjorde, at jeg fik angstanfald og en voldsom depression,” fortæller Bjarke, som i dag er 72 år.

Han blev indlagt akut på det psykiatriske hospital i Ballerup, som han i alt var forbi tre gange, inden han kom til Skovhus Privathospital, som han selv fandt frem til.

”Hver gang jeg blev udskrevet fra Ballerup, var det lidt med følelsen af at være blevet smidt ud, for jeg følte mig slet ikke rask. Der gik ikke længe, så kom jeg tilbage igen – og blev igen udskrevet for tidligt. Jeg oplevede, at de offentlige psykiatriske tilbud ikke kan behandle folk i længere tid, men vil sende dem hjem hurtigst muligt. Jeg gik i en konstant angst for at blive sendt hjem og så at sige blive efterladt på perronen og se toget fortone sig i det fjerne. Efter noget tid, og da jeg jo ikke var selvmordstruet, blev man bare sendt hjem, er det mit indtryk. Jeg var også udsat for alt for mange læger, hvoraf en stor del var studerende. Det betød, at man skulle starte forfra med den samme personlige historie hver gang. Det var ikke nogen god oplevelse.”

De stærke minder
Efter udskrivelsen fra Ballerup blev Bjarke tilbudt ambulant behandling, men det magtede han ikke.

”Jeg kunne ikke være alene hjemme på grund af de stærke minder om min kone og boede derfor i noget tid hos familie og venner. Jeg var nødt til at finde ud af noget andet og fandt så med hjælp fra mine børn Skovhus Privathospital, hvor jeg var indlagt i ni uger. Jeg betalte selv for opholdet, idet jeg, efterhånden som jeg er blevet ældre, har lagt penge til side for at stå lidt mere frit, hvis jeg skulle blive alvorligt syg.”

Hyggelige fællesrum
Skovhus Privathospital var en helt anden verden.

”For det første ligger Skovhus utrolig smukt, og så er der en enorm stabilitet i personalet. Det er den samme læge, der følger dig, mens du er der, og de øvrige medarbejdere – fra psykiateren og psykologer til sygeplejersker, terapeuter og køkkenpersonale – får du også et tæt forhold til. Hele døgnet kan du komme i kontakt med nogen, der vil snakke med dig. Du får også helt automatisk et tættere forhold til de andre patienter, fordi aktiviteterne og de hyggelige fællesrum motiverer patienterne til at være sammen.”

Hjælper hinanden
Bjarke havde det så dårligt i den første tid på Skovhus, at han ikke rigtig kunne bruge de mange øvrige behandlingstilbud.

”Jeg valgte mindfulness, men vi ændrede det til en tur i skoven sammen med behandleren. Men mange havde stor glæde af de andre behandlinger. Det er jo forskelligt, hvad mennesker i den situation har brug for. For mig var det vigtigt at kunne tale med andre mennesker. Jeg kunne ikke bare være på mit værelse, men havde det bedre ved at tale med personalet og de andre patienter. På det offentlige psykiatriske hospital havde jeg ingen kontakt til de andre patienter. På Skovhus blev vi motiverede til at hjælpe hinanden,” siger Bjarke.

“Hele døgnet kan du komme i kontakt med nogen, der vil snakke med dig. Du får også helt automatisk et tættere forhold til de andre patienter, fordi aktiviteterne og de hyggelige fællesrum motiverer patienterne til at være sammen.”

Bjarke

En stor tryghed
I dag er han stadig i kontakt med sine behandlere på Skovhus, og han giver ind i mellem en hånd med som frivillig over for indlagte og pårørende.

”Jeg er ikke 100 procent rask, for det bliver man jo ikke, når det er psykiske problemer. Jeg kan til enhver tid ringe til Skovhus og få en snak med psykiateren eller psykologen. Det giver mig en stor tryghed at vide, at jeg altid kan komme derhen igen. Jeg skal ikke først igennem en screening og ydmyge mig selv for at få lov at blive et sted, som, jeg føler, jeg har brug for. Men jeg er også bevidst om, at jeg er i den heldige situation, at jeg kan betale mig fra det, mens mennesker, der ikke har de midler, jeg har, kan stå i en meget vanskelig situation. Det er, som om psykisk sygdom er underprioriteret, selv om det er et voksende problem i samfundet. Systemet er ikke gearet til den langvarige behandling. Psykisk sygdom er ikke overstået på de 14 dage, det tager at komme sig efter en blindtarmsoperation. Det er jeg også selv blevet et eksempel på.”

Årsager i Bjarkes karriere gør, at vi har valgt at bruge et andet navn. Vi er bekendt med Bjarkes rigtige identitet. På Skovhus er det altid en mulighed at være anonym eller indskrive sig under et andet navn, uanset hvad grunden til det er.

Der er jo også et nervesystem, der skal beroliges. Mange patienter, der kommer til Skovhus Privathospital, har været i krise i lang tid. Derfor handler det meget om at skabe ro og tryghed.

MEST LÆSTE