Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende antal kronisk syge patienter og ældre borgere i et historisk presset sundhedsvæsen. Derfor er det helt afgørende, at regeringen nu får gjort Life Science Rådets anbefalinger til konkret politik.
Manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet er allerede kritisk, og udviklingen går den forkerte vej. Derfor skal vi gentænke måden, sundhedsvæsenet leverer sundhedsydelser på. Nye teknologier og løsninger skal frigøre 10.000 sæt hænder hos sundhedspersonalet frem mod 2030, og give patienterne mulighed for at få den mest effektive behandling helt ud i eget hjem.
Én af de vigtigste af Life Science Rådets anbefalinger, er at innovation skal være en kerneopgave i sundhedsvæsenet – på lige fod med behandling, uddannelse og forskning. Det vil være en gamechanger, hvis det lykkes. Både for patienterne, der får bedre sygdomsforebyggelse og behandling, og for virksomhederne, der får et stærkere hjemmemarked og derfor investerer mere i det danske sundhedsvæsen.
I dag oplever virksomhederne desværre et fragmenteret og svært tilgængeligt sundhedsvæsen, der har vanskeligt ved at tage nye innovative sundhedsløsninger i brug. Det kan f.eks. være kunstig intelligens, der hurtigere kan diagnosticere sygdom eller medicinsk udstyr til patientmonitorering, som sikrer at en alvorlig sygdomsudvikling fanges i tide. Det kan også være innovativ medicin, der behandler sygdom tidligere, hurtigere og bedre end eksisterende behandlinger. Alle løsninger, der gavner patienten og aflaster sundhedspersonalet. Det skal det danske sundhedsvæsen – på tværs af sygehus, lægepraksis og kommunal sundheds- og ældrepleje – være bedre til at udnytte. Det kan være med til at gøre Danmark til et sundhedsfyrtårn for resten af verden. Og dermed også gavne eksporten af medicin, udstyr og sundheds-it.
Vores europæiske konkurrencekraft skal styrkes
Et godt hjemmemarked og gode rammevilkår i Danmark, er imidlertid ikke nok. Det meste regulering, som life science virksomhederne er omfattet af, er lovgivet af EU. Derfor er Danmarks stemme i EU utrolig vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne. Et godt eksempel er den kommende revision af EU’s lægemiddellovgivning. Her lægges op til at skære i beskyttelsen af kliniske forskningsdata bag nye produkter fra otte til seks år. Det kan have en enormt stor betydning for europæisk konkurrenceevne, fordi man stiller europæiske lægemiddelvirksomheder, der forsker og udvikler i Europa, dårligere end eksempelvis kollegerne i USA. Men medicinsk udstyr og sundheds-it er også blevet ramt af den regulatoriske tsunami, som er væltet ind over virksomhederne under den nuværende Europa-Kommission og Parlament.
Hvis vi skal undgå det i næste valgperiode, kræver det at Danmark er massivt tilstede på den europæiske arena – både med interessevaretagelse og solid ekspertviden på den danske repræsentation i Bruxelles.
Pluk ikke i anbefalingerne – de hænger sammen!
Et bedre sundhedsvæsen, et mere innovativt hjemmemarked og bedre EU-regulering er helt afgørende vilkår for life science industrien i Danmark, men alle Life Science Rådets anbefalinger hænger sammen og forstærker hinanden. Life Science Rådet har overrakt regeringen et samlet sæt anbefalinger, som også omfatter bedre vilkår for start-up og scale-up miljøet for at sikre, at den næste Novo, Coloplast, Systematic, Genmab eller Demant ikke behøver flytte til udlandet for at vokse sig stor. Endelig omfatter anbefalingerne bedre vilkår for
produktion og investeringer i Danmark. Branchen har nemlig så meget vækstpotentiale, at der kan etableres produktions-
arbejdspladser i et dyrt arbejdsmarked som det danske. Dermed skaber life science industrien både faglærte jobs og jobs, der kræver længere uddannelse.
Danmark skal kæmpe for at fastholde sin position som life science nation. Ellers risikerer vi at blive udkonkurreret af andre markeder, og dermed gå glip af potentielt over 370 mia. eksportkroner i 2030. Det er penge, som i dag beskattes og er med til at finansiere vores velfærdssamfund. Derfor er min bøn til regeringen, at de sætter turbo på at få gjort Life Science Rådets anbefalinger til konkret politik i en ny life science strategi. Det vil gavne både sundhedsvæsenet, patienterne og virksomhederne.
