Missionen i klimaloven er klar: Skær 70 pct. af CO2-udledningen i 2030 sammenlignet med 1990. Fuldstændig CO2-neutralitet i 2050.
Det er uhyre ambitiøse mål, som vi ikke når uden at spare væsentligt på energien, understreger Katrine Bjerre M. Eriksen.
”Energiforbruget i vores bygninger og industri tegner sig for størstedelen af verdens energiforbrug og udledning af drivhusgasser (CO2). Det er god, grøn logik at dreje på de håndtag, vi ved virker og har lige ved hånden. Teknologien til at sænke energiforbruget i industri, bygninger og boliger findes allerede,” siger Katrine Bjerre.
Alene bygninger tegner sig for godt 40 pct. af energiforbruget og mere end en tredjedel af CO2-udledningen i EU. Bedre isolering, energivenlige vinduer og tekniske installationer kan derfor gøre underværker i klimakampen. Og når energiforbruget sænkes, fortrænger vi den sorte energi og nedsætter CO2-udledningen.
Renoveringer har også den fordel, at de kan mærkes på pengepungen. De tjener nemlig ofte sig selv hjem meget hurtigt i sparede udgifter til el og varme. Samtidig giver renoveringer gevinster i form af et sundere indeklima. Bygninger er rammen om vores liv, faktisk bruger vi 90 pct. af vores tid indenfor. Et bedre indeklima betyder mindre sygdom blandt elever og lærere i skolen, men også både øget velvære, højere indlæringsevne blandt eleverne på skolerne og bedre produktivitet på arbejdspladserne.
”Gode, grønne bygninger giver øget trivsel for dem, der opholder sig i dem. Jeg tror, de fleste kan huske klasselokalerne fra deres tid i folkeskolen, hvor luften ofte var tung. Et godt indeklima kan betyde helt op til 15 pct. øget indlæringsevne og langt mindre risiko for at udvikle bl.a. astma. Det er altså ikke helt ligegyldigt, hvilken bygning vi vælger at bo, arbejde eller uddanne os i,” siger Katrine Bjerre.
Milliarder på spil
I dag kommer kun ni pct. af vores energiproduktion fra sol og vind. Groft sagt kan vi derfor vælge at hinke af sted på et ben og satse på at opstille ekstremt mange vindmøller og solceller. Eller vi kan gå på to ben og kombinere udbygningen af sol og vind med et lavere energiforbrug.
Den sidste model er samlet set den klart billigste, vurderer det anerkendte konsulenthus EA Energianalyse. Alene i Danmark bliver den grønne omstilling op mod 160 mia. kr. dyrere over de næste tredive år, hvis ikke vi kommer i gang med at reducere vores energispild. Det svarer til prisen på knap otte Storebæltsbroer.
Energikonsulenterne bakkes op af regeringens fremmeste rådgiver på området, Klimarådet. Det vurderer, at energieffektivisering i produktionserhvervene og energirenovering af bygninger er blandt de billigste og mest effektive virkemidler mod CO2-neutralitet.
EU-Kommissionen sætter trumf på og slår fast, at CO2-neutralitet er umuligt at opnå uden energieffektivitet. Alligevel synes logikken ikke at have slået igennem i Danmark.
”Vi må konstatere, at regeringens ambitioner om at spare på energien lader meget tilbage at ønske. I opposition ville Socialdemokratiet ellers både have ambitiøse energisparemål og krav til kommuner og regioner, men de planer synes desværre at være forsvundet i flyttekasserne fra Christiansborg til ministerierne,” siger SYNERGI-direktøren, der ikke står alene med kritikken af den danske indsats.
I oktober kritiserede EU-Kommissionen Danmarks ambitioner for at sænke energiforbruget og kaldte dem ”meget lave”. Kommissionen konkluderede, at vi skraber bunden med lande som Ungarn og Malta. Danmark ventes endda som et af få lande at øge energiforbruget frem mod 2030 i stedet for at sænke det, som EU-landene ellers er forpligtede til, og dermed bidrager Danmark negativt til EU’s fælles 2030-mål om at spare på energien.
Mange oplagte veje til et lavere energiforbrug
Det er heldigvis ikke for sent at komme ind i energisparekampen.
”Regeringen kan først og fremmest sætte ind i de offentlige bygninger. Her ligger et massivt energisparepotentiale, som regeringen endnu ikke har indfriet. Derudover bør Danmark have et nationalt energisparemål og arbejde for, at det tilsvarende EU-mål på 32,5 pct. øges. Det vil være godt for klimaet. Godt for sundheden. Godt for vores virksomheders konkurrenceevne. Og det vil skabe job og vækst i Danmark, da verdens førende virksomheder inden for grønne teknologier, der mindsker energispildet, ligger i Danmark,” siger Katrine Bjerre og slutter:
”Missionen er klar. Men vi skal op i gear nu. Ellers bliver vejen til 2030 og 2050 meget lang – i værste fald for lang.”
