Cyber-Fysiske Systemer, Blockchain, IoT, digitale tvillinger…

Foto: Unsplash

Af:

Det kan være noget af en udfordring for både offentlige og private aktører at løse digitaliserings-sudokuen.

Jeg forstår i hvert fald godt, at særligt små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at navigere i den konstante strøm
af nye, hypede digitaliseringstermer, som ofte bliver solgt på en måde, så man efterlades med indtrykket af, at det er det rene magi.

Som samfund i hård, digital, international konkurrence klarer vi os bedst ved at sikre os, at virksomheder, myndigheder og universiteter arbejder sammen. Men det er vigtigt at understrege, at ikke alle digitale løsninger er lige meget værd for de forskellige typer organisationer. Forinden jeg vendte tilbage til den akademiske verden i 2005, arbejdede jeg 17 år i det private. Det giver mig en meget atypisk profil som professor på Aarhus Universitet (AU), som har været med til at give mig en indsigt i forskellige virksomheders forskellige behov.

Som leder af AU’s Center for Digitalisering, Big Data og Data Analytics (DIGIT) ønsker jeg, at vi kan hjælpe det omkringliggende samfund i gang med disse nye, digitale teknologiske muligheder i videst muligt omfang. Det kræver først og fremmest uddannelse af så mange nye kandidater som overhovedet muligt. Men der er desværre ingen tvivl om, at behovet for disse kompetencer er langt større, end vi er i stand til at levere de næste mange år, selvom vi gør alt, hvad vi kan, med de midler, vi har til rådighed.

Dernæst er det vigtigt, at universiteterne kan levere den nyeste viden, så vi kan være med til at løfte de private og offentlige organisationer op på et højere vidensniveau. I DIGIT har vi valgt syv strategisk vigtige områder, som vi er på forkant på:

Big data analyse: Mange danske firmaer har hørt, at de skal sørge for at gemme masser af data om deres egne produkter. Desværre er der meget få af dem, som indtil nu har været i stand til at få værdi ud af dette. Her hjælper vi med at skabe mening i massive mængder data.

Blockchain: En teknologi, der giver mulighed for at spore transaktioner på en sikker, distribueret måde. AU’s Concordium Blockchain Research Center Aarhus (COBRA) forsker i, hvordan man kan lave en ny generel open-source blockchain teknologi, som kan bevises matematisk.

Cyber-Security: Et helt essentielt område for hele det digitale samfund og alle de digitale produkter, som omgiver os. Kernen er evnen til at kryptere information, så data kun udveksles med dem, som har lov til at se det.

Digital Business Development: Digitaliseringen gør det muligt at skifte forretningskoncept fra at sælge produkter til at sælge en service. Men det er ikke en let forretningsmæssig transition. Her forsker vi i, hvordan forretningen kan justeres med nye digitale muligheder.

Internet of Things: Produkter, som kommunikerer med verden omkring os, kræver kommunikationsteknologi. I DIGIT forsker vi i, hvordan man kan komprimere data uden at miste information.

Maskinintelligens: Hvordan får man en computer til at lære, hvordan man ønsker, at et system skal opføre sig, baseret på data om systemet? Vi forsker i mange forskellige teknologier for at gøre maskinintelligens bedre, end det er i dag.

Smarte produkter med fokus på Cyber-Fysiske Systemer: Dette er mit eget område, hvor vi forsker i, hvordan man kan lave matematiske modeller af både digitale dele og fysiske dele og kombinere disse således, at man bliver i stand til at analysere hele systemet f.eks. ved hjælp af co-simulation.

Mange af disse områder bliver naturligvis også kombineret med hinanden. Eksempelvis forsker vi i brugen af digitale tvillinger, som ligeledes topper hype-kurven. Her har jeg fået en større bevilling fra Poul Due Jensen fonden, som vi anvender på at afklare, hvor grænsen går for at lave digitale tvillinger af både produktionsapparater (Industri 4.0) og produkter.

Samtidig har vi andre mere anvendelsesorienterede projekter, hvor vi arbejder sammen med virksomheder på at skabe løsninger direkte relateret til dem. Jeg er koordinator for et EU-projekt kaldet HUBCAP, hvor 3M€ af de bevilgede 8M€ går til at hjælpe SMV’er i EU med at lære at lave cyber-fysiske modeller for deres egne systemer. Jeg håber inderligt, at det kan være med til at hjælpe mange danske virksomheder over de første udfordringer og i gang med digitaliseringsrejsen.

God læselyst!

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
li iw2
Podcast om investeringsure: Ekspertindblik fra Investment Watches

Læs også

Emil_Drevsfeldt_Nielsen1
Virksomhedsleder, sådan skal du bruge dit rekord-overskud til at få hænder nok
Det er i disse dage, når ordrebøgerne er fulde, at danske virksomhedsledere bør kigge fremad. Lige nu arbejder medlemmer i Dansk Metal...
Ruben_Kilgast_2016 (6) (2)--
Vælg det bedste fra de bedste
Med åbne standarder inden for automationsområde er det slut med låsning til gamle, proprietære systemer og goddag til produktivitet,...
Søren Peter Johansen--
Automatisering - vigtigere end nogensinde før 
Globale pandemier, øgede transportpriser, krav om bæredygtighed og mangel på råvarer, energi og medarbejdere – og nu også krig...