I februar udsendte Uddannelses- og Forskningsministeriet Danmarks første nationale robotstrategi, som skal understøtte, at Danmark udnytter potentialet i robotteknologi gennem uddannelse, forskning og innovation.
Strategien er blevet modtaget med en kombination af glæde og let forbehold af det danske robotnetværk DIRA, som har både udviklere, leverandører, slutbrugere, uddannelsesinstitutioner og myndigheder blandt medlemmerne.
”Som udgangspunkt er det positivt, at politikerne har fokus på vores branche. Strategien viser, at politikerne er klar over, hvilken positiv indflydelse robotteknologi har på det danske samfund, fordi den øger vores virksomheders konkurrenceevne gennem automatisering. Vores anke er, at strategien handler for meget om universiteterne, GTS’erne (Godkendt Teknologisk Service, red.) og slutkunderne og ikke i tilstrækkelig grad tager hånd om det nødvendige bindeled mellem forskning og GTS’erne på den ene side og den fysiske installation af robotløsningerne ude hos slutkunderne i industrien på den anden side. Det bindeled består af det, vi kalder integratorer, og de udgør størstedelen af vores medlemmer,” siger formand for DIRA, Kim Reeslev.
Bedre garanti med konventionel teknologi
Hans pointe er, at der ikke ville ske automatisering med robotteknologi i Danmark, hvis ikke det var for integratorleddet.
”Ingen slutkunder i industrien tager ny robotteknologi udviklet på et universitet og installerer det direkte i en 24/7 produktion. Det er integratorleddet, som automatiserer Danmark. Integratorleddet tager konventionel, gennemprøvet teknologi, der er på markedet, og binder det sammen, så en slutkunde i industrien bliver automatiseret.
Integratorleddet kigger ikke først i retning af forskningsmiljøerne, men ser altid på, hvad der er på markedet i forvejen, og hvordan det kan bruges bedst muligt. På den måde kan integratorleddet som leverandør bedre give en troværdig garanti for driftssikkerheden i en ny løsning.”
Integratorer og forskere skal forstå hinanden bedre
Integratorleddet og forskningsmiljøet har behov for at lære hinanden bedre at kende, mener Kim Reeslev.
”Mange af vores medlemmer har eksisteret i 15-20 år og har en meget stor viden om, hvordan man automatiserer, men de mangler viden om, hvad der foregår i universitetsmiljøet. Omvendt mangler forskningsmiljøet på universiteterne bestemt flair for, hvad industrien egentlig efterspørger. Der mangler lidt en gensidig indsigt og forståelse. Lidt fortegnet kan man sige, at integratorerne ikke rigtig tror, at de kan bruge det, der kommer fra universiteterne, mens universiteterne i for høj grad undlader at benytte eksisterende standardteknologier i deres forskning. Jo bedre integratorer og forskere forstår hinanden, jo større er sandsynligheden for, at vi får nye robotløsninger, der kan benyttes i 24/7 produktion.”
Tilbagegang i salg af industrirobotter
Ifølge et af de 11 fokuspunkter i den nye nationale robotstrategi skal det undersøges, hvilke barrierer der gør det vanskeligt for særligt små og mellemstore virksomheder at investere i robotteknologiske løsninger.
Det glæder man sig over i DIRA, ikke mindst i lyset af, at seneste statistik fra den internationale organisation for robotteknologi IFR viste en tilbagegang i det danske robotsalg fra 800 styk i 2017 til 673 i 2018. Tallet for 2019 kendes ikke endnu.
”Det er vigtigt, at vi forpligter os til at gøre det nemmere for danske virksomheder at investere i automation. Tilbagegangen er et wake up call og en påmindelse om, at vi ikke må hvile på laurbærrene. Vi har hidtil ligget højt på ranglisten over robottæthed, men hvis ikke vi strammer os an, kan vi inden for få år blive overhalet af lande, vi normalt ikke sammenligner os med.”
Pt. er Danmark på en global sjetteplads, når det gælder robottæthed – antal industrirobotter pr. 10.000 medarbejdere. Til gengæld er Danmark kun på 30. pladsen målt på vækst i robottæthed 2014-2018 (6 procent), hvorfor Danmark kan se frem til at blive overhalet på robottætheden, hvis ikke vi vender udviklingen.
God robot-fremtid i vente
Kim Reeslev tror dog på, at Danmark har en stærk robot-fremtid foran sig.
”Robotter bliver blandt andet vigtige for den grønne omstilling, men det er faktisk kendetegnende i dag, at der er robotpotentiale i alle brancher. I dag ser vi robotter i brancher, som for fem år siden pure afviste, at det ville ske.”
”Vi må også tage hatten af for alle de nye robotbaserede startups, som i disse år kommer fra universitetsmiljøerne. Det er dybt imponerende – specielt i et velfærdsland som Danmark, hvor studerende jo principielt bare kan gå ud på markedet og få et job med god, fast løn.”
SMV’er vågner op nu
De små og mellemstore virksomheder er tilbageholdne med at investere i automation, men når det nu skal være, er Danmark i DIRA’s øjne et af de bedste lande at være robot-udfordret i.
”Dansk erhvervsliv består jo af cirka 98 procent små og mellemstore virksomheder, så der er stadig et pænt robot-efterslæb ude hos SMV’erne. Men i DIRA ser vi stadig flere tegn på, at SMV’erne vågner op nu. Dels fordi mange lader sig inspirere af større virksomheder, dels fordi Danmark er et eksportland, så der er ingen vej uden om automatisering, hvis vi vil bevare vores konkurrenceevne.”
Ekspansion med robotter
”I Danmark er vi også begunstigede af, at vores faglige organisationer har omfavnet potentialet i robotter og teknologi. Vi skal ikke længere væk end syd for grænsen, før faglige organisationers syn på robotter er helt anderledes.”
Danmarks AMU-system, der gør det billigt for virksomheder at opgradere ufaglærte medarbejdere, er også en vigtig faktor i industriens automatisering, mener Kim Reeslev.
”Hvis du kun leder efter eksempler på, at robotter har gjort mennesker overflødige, kan du sagtens det. Men det typiske billede er faktisk, at de mennesker, der er blevet erstattet af robotter, bliver i virksomhederne, men i andre funktioner. De slipper måske for ensidigt gentaget arbejde og bliver måske opgraderet til maskinpasser i stedet, fordi virksomheden er ekspanderet gennem automatisering og stadig har brug for dem.”
