Sponseret indhold

Den nordjyske innovationsfabrik: Få produktionen gjort digital

Innovation Factory North hjælper virksomhederne med at stille skarpt på Industri 4.0.

Af:

Med Innovation Factory North åbner Aalborg Universitet op for et samarbejde med en række nordjyske virksomheder, som skal udnytte tværfagligheden og skabe nye forretningsmuligheder inden for Industri 4.0.

Især for SMV’erne kan det være svært at komme i gang med Industri 4.0, finde de rette løsninger og den teknologi, som skaber værdien og væksten. Den nye partnerskabsmodel, der er lanceret med Innovation Factory North, giver virksomhederne mulighed for at arbejde med Industri 4.0.

Forskerne bag Innovation Factory North vil inddrage 10 teknologiproducenter og 60 virksomheder for at stille skarpt på, hvad implementeringen af nye teknologier kræver både i forhold til udviklingen af teknologierne og til kravene til kompetenceudvikling af virksomhedernes medarbejdere. Xtel Wireless er en af de virksomheder, der allerede nyder godt af partnerskabet i Aalborg, hvor Universitetet stiller laboratorier, teknologier og den tværfaglige viden til rådighed.

– Det er jo ikke så meget teknologien i sig selv, der flytter noget, det er hele integrationen, der skaber resultaterne. Det er den proces, vi gerne vil gøre håndgribelig for virksomhederne, forklarer Charles Møller, der er professor ved institut for Materialer og Produktion.

Sæt gang i den danske vækst
Tallene viser, at selv om de danske virksomheder ofte placerer sig i toppen af diverse internationale målinger, fx med en flot sjetteplads i verden med 240 robotter pr 10.000 medarbejdere, så er der langt op til førende nationer som Singapore, der har 800 robotter pr 10.000.

Samtidigt er den danske vækst for nedadgående, og mange virksomheder har svært ved at omfavne Industri 4.0 og få skabt værdi. Det er her partnerskabsmodellen kommer ind i billedet.

– Med Innovation Factory North kan vi samle de kompetencer, der er i Nordjylland inden for Smart Produktion. Vi har udarbejdet en tretrinsmodel, der består af Awareness, Demonstrator og Forankring. Modellen skal klæde virksomhederne på til selv at kunne drive digitaliseringen og Industri 4.0, siger Brian Vejrum Wæhrens, som er professor, institut for Materialer og Produktion.

Tretrinsmodellen skal være med til at modne virksomhederne og indledes med Awareness, hvor virksomhederne skaber rammerne for integrationen med Industri 4.0.

– I den her fase ser vi på mulighederne og skærper visionen. Det kan fx være, at virksomheden ønsker at få produkterne 50 % hurtigere på markedet. Det handler om at skabe den stærke ide og matche den med de nødvendige kompetencer, teknologi osv., siger Charles Møller.

Få teknologierne prøvet af
I Demonstrator-fasen stiller Universitetet deres Smart Produktion Lab til rådighed sammen med tværfaglige kompetencer, der kan opbygge konkrete demonstratorer – lige fra relativt simple modeller, hvor man ønsker en højere oppetid til kompleks integration af robotter, der skaber et sammenhængende digitalt flow i virksomheden.

– Vi hjælper med at bygge demonstratorerne, og så stiller vi dem til rådighed for virksomhederne, fortæller Charles Møller, der også understreger, at innovationsfabrikken har et interessant forskningsmæssigt perspektiv. Samarbejdet giver nemlig mulighed for, at studerende med forskellige faglige baggrunde kan deltage i projekter. Når de studerende mødes med virksomhederne, opstår samspillet, der kan lede til fremtidig rekruttering og karrieremuligheder.

Tredje fase Forankring handler om at integrere løsningerne i produktionen. Er der brug for kompetenceudvikling i virksomheden for at kunne drive den nye teknologi? Skaber løsningen den rette værdi? Når alle de spørgsmål er på plads, er virksomhederne klar til selv at drive digitaliseringen og skabe værdi i Industri 4.0.

Trækker på alle erfaringer
Innovation Factory North er en del af et større økosystem hos Aalborg Universitet, der også løser opgaver i MADE-regi. Nonprofit organisationen MADE – Manufacturing Academy of Denmark – har visionen om, at Danmark skal have en produktion i verdensklasse. MADE består af virksomheder, universiteter, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner.

– Vi kan overføre vores erfaringer fra MADE-regi, hvor vi typisk hjælper de store etablerede virksomheder med Industri 4.0, til SMV’erne som er med i Innovation Factory North. På den måde kan virksomhederne få højst muligt værdi ind i produktionen, forklarer Brian Vejrum Wæhrens.

FAKTA

Innovation Factory North (www.ifn.aau.dk), som løber over en treårig periode, bygger videre på viden, der er opnået gennem en række andre projekter fx MADE SPIR/Digital, NordVest Smart Produktion, Labour 4.0, i4MS.

Læs mere på www.ifn.aau.dk

Det er jo ikke så meget teknologien i sig selv, der flytter noget, det er hele integrationen, der skaber resultaterne.

Seneste nyt

Screenshot
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 2025
IMG_1735
Krav om bæredygtighed: Hver fjerde ejendom er i risiko for at blive usælgelig
foto_Kevin
Grøn omstilling sætter nye krav til ejendomme
├ÿvrig 16_9
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi
Ringsted
Kommune overvejer at bruge tilbagekøbsklausul på den store slagterigrund i Ringsted

Mest læste på BusinessReview.dk

AI Regulation and Justice. Legal and Technology concept
AI rykker ind i den juridiske verden: Jurister skal lære at spørge på ny
Billede 3
Bioneer definerer udviklingsprogrammer for de næste fire år
Foto BRE 080525
Sådan former vi arbejdspladsen i 2025 – og fremover
Peder Søgaard-Pedersen ny
Life science og biotek er en hjørnesten for et konkurrencedygtigt Europa
8Y9A1247
Digitalisering af kunderejsen skal bæres af mennesker og ikke systemer
1-Butik udefra
Reportage: På besøg hos verdens største urforretning i Luzern

Læs også

CBS20231204_1633
Fremtidens ledere i det maritime står stærkt med Blue MBA
Den maritime industri er i konstant bevægelse. Energiomstilling, digital transformation og geopolitiske udfordringer gør behovet for...
IMG_3621
På forkant med global bæredygtighed og innovation
I over et århundrede har IRON Pump fra Søborg været en uundværlig aktør i den maritime industri, kendt for at levere pumpeløsninger...
Emil_Drevsfeldt_Nielsen1
Virksomhedsleder, sådan skal du bruge dit rekord-overskud til at få hænder nok
Det er i disse dage, når ordrebøgerne er fulde, at danske virksomhedsledere bør kigge fremad. Lige nu arbejder medlemmer i Dansk Metal...