Vi kommer til at mangle arbejdskraft i den grønne omstilling.
Det står allerede nu klart, at Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft inden for en ganske kort årrække. En udfordring, der bliver særligt aktualiseret af den grønne omstilling og en øget digitalisering, som i de kommende år vil accelerere og omfatte både kendte teknologier, og teknologier som endnu ikke er udviklet.
Samtidigt er det en realitet, at den grønne omstilling har været en af de bedste vækstdrivere for Danmark i nyere tid, og som fortsat vil kaste en række jobs af sig. Det eksakte tal er endnu uvist, men forventningen er op mod hundrede tusinde af yderligere jobs, afhængigt af hvilket scenarie vi ser ind i. Eksempelvis viser en analyse fra Damvad for Gate 21, at den grønne omstilling i et to-graders scenarie ville kunne tilføre Danmark næsten 95.000 nye jobs i 2035. Ligesom en nyere undersøgelse fra Dansk Energi fastslår, at de investeringer, der skal føre til 70% reduktion i udledning af drivhusgasser i 2030, skaber 290.000 årsværk.
I denne omstilling bliver det afgørende, at udbuddet af arbejdskraft matcher arbejdsgivernes efterspørgsel på tilstrækkelig og grøn kompetent arbejdskraft.
Manglende arbejdskraft er en tredobbelt problematik
Formår vi i Danmark ikke at omstille vores beskæftigelses- og uddannelsessystem til en grøn verden, står vi over for et tredobbelt problem. Dels får virksomhederne svært ved at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for til at udvikle og producere deres produkter, hvilket kan udfordre de danske styrkepositioner. Det betyder direkte, at vi i Danmark får sværere ved at bidrage med de teknologiske løsninger til den grønne omstilling. Indirekte er konsekvensen, at Danmark på det samfundsmæssige plan, får færre penge til at finansiere vores velfærdssamfund qua manglende omsætning og skatteindbetalinger.
En anden vigtig pointe er i en klimamæssig sammenhæng, at de danske teknologiske løsninger på globalt plan bidrager til at reducere syv gange så meget CO2 som Danmarks årlige udledninger. Et stærkt dansk, grønt erhvervsliv har således et ikke uvæsentligt bidrag i indsatsen for at reducere de globale udledninger. Et bidrag, der alt andet lige vil stige i takt med, at den grønne omstilling accelererer.
I den grønne omstilling er det endvidere afgørende, at ingen bliver ladt tilbage, da det kan skabe både uro og ustabilitet, som det blandt andet var tilfældet med ”de gule veste” situationen i Frankrig. Ligeledes har en udfordring om et stort antal beskæftigede i kul- og mineindustrien i Polen betydet, at man fra polsk hold modarbejdede høje ambitioner på klima- og energiområdet i EU. Derfor er et af kerneelementerne i den grønne omstilling, at der sikres en ”Just Transition”, hvor befolkninger og dermed også arbejdsstyrken kan tage fuld del i den grønne omstilling og høste de fordele, der følger med den. Det kræver, at de rette grønne kompetencer er til stede i arbejdsmarkedet.
En europæisk ’Just Transition Mechanism’ skal sikre arbejdsstyrken, og at vi får alle med
At ingen lades tilbage er også et afgørende element i EU, hvor etårs dagen for fremlæggelsen af ”The European Green Deal” nærmer sig. En strategisk vision, der anviser vejene for, hvordan EU skal blive CO2-neutralt i 2050, og som omfatter en ”Just Transition Mechanism”, der skal sikre, at vi får alle med på vejen mod nettonul.
Med ”The Just Transition Mechanism” etablerer EU-kommissionen en fond, hvor EU-landene kan søge støtte til at omstille arbejdsstyrken hos de faggrupper, som er i særlig risiko for at miste deres job i den grønne omstilling. Samtidigt pålægges det EU-medlemsstaterne at udfærdige nationale ”Territorial Just Transition Plans”, som skal udpege de sårbare fagområder i medlemsstaterne, og hvad udviklingsbehovene er i forhold til de berørte medarbejdere.
Planerne skal således fungere som strategiske værktøjer til at omstille arbejdsstyrken til at indgå i den grønne omstilling. Hvilket skal ske gennem identificering, opkvalificering og klare målsætninger.
Den danske flexicurity-model sikrer arbejdsstyrken i den grønne omstilling
Vi har i Danmark ad flere omgange arbejdet med en strategisk omstilling af arbejdsstyrken, og det er derfor ikke ukendt for det danske arbejdsmarked og erhvervsliv at skulle gennemgå en større omstilling af både arbejdsmarked og arbejdsstyrke. Tværtimod er det netop det danske flexicurity system, der kendetegnes af en relativ nem adgang til at hyre og afskedige medarbejdere, kombineret med et relativt højt dagpengebeløb, og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der tidligere har medvirket til, at arbejdsstyrken er fulgt med i større transitionsperioder eksempelvis i forbindelse med senindustrialiseringen i 1960’erne.
Med den danske flexicurity-model, står Danmark således allerede på et godt grundlag for udarbejdelsen af de omtalte ’Territorial Just Transition Plans’ og dermed af en strategisk tilgang til omstillingen af arbejdstyrken til en grøn fremtid. Flexicurity-modellen har potentialet til at sikre, at arbejdstyrken følger med, når vi frem mod 2030 skal accelerere den grønne omstilling, i øvrigt i samspil med andre omstillinger som f.eks. den digitale. Samtidigt kan modellen bruges som et væsentligt bidrag til efterlevelsen af de europæiske planer. Men det kræver, at vi stiller endnu mere skarpt på det danske flexicurity-system og sikrer, at det er opdateret til at indgå i en ny grøn virkelighed, for det er det ikke i tilstrækkeligt omfang nu.
Vi skal sikre de rette rammer for et grønt samfund
For at sikre den samfundsmæssigt mest effektive grønne omstilling med de betydelige potentialer der er for innovation, vækst og eksport, er det derfor helt afgørende, at regeringen igangsætter en proces på tværs af arbejdsmarkedets aktører. Sammen skal de udvikle grundlaget for fremtidens grønne arbejdsmarked om en konkret plan og indsats for at sikre det tilstrækkelige og rettidige grønne kompetenceløft i arbejdsstyrken. Kun på den måde kan vi indløse optimalt på den tredobbelte bundlinje, og kun på den måde sikrer vi, at erhvervslivet kan få den arbejdskraft der efterspørges.
