Sponseret indhold
CTC jordvarmepumpe i funktion.
Luft og jord leverer energi og sparer penge for boligejerne
Per Langkilde, adm. direktør i Gastech-Energi
Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Med jordvarme og varmepumper kan boligejerne spare energi og CO2. Men hvordan virker det, og hvor meget kan man spare?

Jordvarme og luft til vand varmepumper spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at reducere forbruget af fossile brændstoffer og dermed begrænse udledningen af CO₂. Derfor kan man som et led i Danmarks klimaplan få økonomisk støtte til at udskifte olie- eller gasfyr med de klimavenlige varmepumper, hvis man bor i et område, hvor fjernvarme ikke er tilgængeligt.

Men hvad er det egentlig, jordvarme og varmepumper går ud på?

”En luft til vand varmepumpe udnytter, at der selv i kold udeluft på vores breddegrader findes varmeenergi. Jordvarme benytter et lignende princip ved at udnytte den temperatur, der er i jorden. Begge dele kan udnyttes så effektivt, at det kan bruges til at dække behovet for centralvarme og varmt vand i boligen,” siger Per Langkilde, administrerende direktør i Gastech-Energi, der har mange års erfaring med naturgasfyr, luft til vand varmepumper og jordvarmeanlæg.

Luft til vand varmepumpen består af to dele – den ene står udenfor og den anden indenfor. Selve varmepumpen er den, der står udenfor i en boks, hvori der sidder en ventilator, der trækker luften forbi en såkaldt varmeveksler. Herved udvindes luftens varmeenergi og føres over i en væske med et meget lavt kogepunkt. Væsken sendes videre til en kompressor, som hæver temperaturen yderligere på væsken. Derefter sendes væsken videre til boligens varmtvandsbeholder og centralvarmesystemet. Installationen af pumpen kræver to ting – at husets varmesystem er vandbåret, og at huset er godt isoleret.

Et jordvarmeanlæg er lidt mere effektivt, men kræver også mere plads, fordi der skal graves en lang slange ned under græsplænen i en meters dybde. Princippet er egentlig det samme – her hentes varmen blot fra jorden. Varmepumpen står dog her indenfor, typisk i bryggerset, og støjer ikke som ventilatoren gør i et vist omfang udenfor.

Eksempler på varmepumpe og jordvarme
I begge eksempler er der taget udgangspunkt i en husstand med et varmebehov på 18.300 kWh årligt. Opvarmning med luft til vand varmepumpe eller jordvarme giver en nedsat elafgift, som er medregnet i eksemplerne. Hvis man via Gastech-Energi køber en luft til vand varmepumpe eller jordvarmeanlæg af de mærker, som Gastech-Energi anbefaler (ELCO el. CTC), kan man få en Total Trygheds-service med i købet, som dækker de to første år, og som kan forlænges op til 15 år for 3.110 kr. årligt.

Husk i sammenligningen med et eksisterende gas- eller oliefyr, at disse fyr også er forbundet med løbende driftsudgifter. Vær også opmærksom på, at der hvert år til og med 2026 er mulighed for at søge tilskud fra Bygningspuljen til både luft til vand varmepumper samt jordvarme på hhv. 22.000-37.000 kr. og 28.000-45.000 kr. 

Forudsætningerne er, at installationerne skal udskifte olie-, gas-, biomassefyr eller elvarme i en helårsbolig, have energimærket A++ eller A+++ ved 55 grader C samt at der ikke er adgang til fjernvarme i området. 

Alternativt har man altid mulighed for at bruge håndværkerfradraget, der i 2020 giver fradrag for arbejdsløn på 25.000 kr. for to voksne i husstanden.

FAKTA

Gastech-Energi blev etableret i 1992 og har 160 ansatte. Virksomheden har specialiseret sig i miljørigtig forbrændingsteknik og opvarmning, luftrensning, udnyttelse af spildvarme samt miljørigtig afskaffelse af spildprodukter. Med 70.000 servicekunder er det i dag den største private servicevirksomhed i Danmark indenfor miljørigtige varmeinstallationer til private boliger og brændere til industri. Gastech-Energi er en del af ELCO Heating Solutions, der ejes af Ariston Thermo Group.

Læs mere på www.gastech.dk

Man kan med en luft til vand varmepumpe spare typisk omkring 50-70 pct. på varme- regningen og med et jordvarmeanlæg 60-80 pct. og samtidig bidrage med reduktioner i CO₂- udledning på omkring 80-85 pct. Med vores serviceaftale sikrer man driftssikkerheden, undgår uforudsete udgifter og forlænger også varmepumpernes levetid

MEST LÆSTE

Eksempel på skifte til luft til vand varmepumpe fra ældre oliefyr:
Nuværende varmeomkostning 19.600 kr.
Ny varmeomkostning 5.465 kr.
Årlig besparelse på varme 14.135 kr. (72 pct.)
Besparelse efter 15 år 212.028 kr.
Årlig CO₂-reduktion 88 pct.

Eksempel på skifte til jordvarmeanlæg fra nyere gasfyr:
Nuværende varmeomkostning 12.900 kr.
Ny varmeomkostning 4.993 kr.
Årlig besparelse på varme 7.907 kr. (61 pct.)
Besparelse efter 15 år 118.611 kr.
Årlig CO₂-reduktion 80 pct.