Transportbranchen kører nu i retning af en større bæredygtighedsindsats

Johs. Sørensen & Sønner, en familieejet transportvirksomhedet, beskæftiger sig med mangeartede transportopgaver bl.a. affaldsindsamling og –transport samt kran og specialtransport.

Af:

Klimaklar Produktionsvirksomhed har i løbet af 2024 åbnet op for flere brancher, blandt andre energiforsyning, engroshandel og transport, som nu også kan beregne deres CO2-aftryk gratis på den dertil udviklede læringsplatform. Transportbranchen har taget mod tilbuddet med kyshånd.

Programmet Klimaklar Produktionsvirksomhed, der er et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond, tjener et ædelt og nobelt formål i klimaets tjeneste. Her får danske produktionsvirksomheder viden og værktøjer til at forstå og beregne deres  CO2-data, lige som den enkelte virksomhed lærer at definere egne reduktionsmål. Men en indsats fra produktionsvirksomhederne alene er ikke nok. Hele værdikæden skal involveres, og den indbefatter i høj grad transportbranchen. Siden årsskiftet har Klimaklar Produktionsvirksomhed – i øvrigt på opfordring fra flere af de deltagende virksomheder – derfor åbnet op for, at andre brancher, eksempelvis transportbranchen, får mulighed for at deltage i forløbet, som blandt andet indbefatter dataindsamling, reduktionstiltag og målsætning for indsatsen.

Kravene strammes bestandigt
I EU-regi strammes kravene til bæredygtighedsrapportering bestandigt, og fra regnskabsåret 2024 skal de første virksomheder rapportere i overensstemmelse med EU-direktivet Corporate Social Responsibility Directive (CSRD). Det betyder, at virksomheder, der er omfattet af direktivet, fremover skal redegøre for bæredygtighed ved at rapportere om miljø og klima, sociale forhold, samt virksomhedsadfærd (ESG).

For store virksomheder gælder det, at den nye rapportering skal fremgå af ledelsesberetningen i årsrapporten og efterses af en revisor. CSRD stiller krav til, at bæredygtighedsrapportering skal foretages på niveau med den finansielle rapportering. Den omfatter blandt andet virksomhedens bæredygtighedsstrategi, påvirkning, risiko og muligheder, samt standarder for henholdsvis miljø, sociale forhold og ledelse. Det er en rapportering, der også får betydning for den enkelte virksomheds underleverandører.

Helt naturligt at være med
Alle varer skal fragtes og distribueres, og hos transportvirksomheden Johs. Sørensen & Sønner, som transporterer materialer til byggepladser og bortskaffer affald, ser man det som noget helt naturligt, at transportbranchen indgår i det loop, hvor der er fokus på klimaet. Men præcis, hvorledes man skal gribe klimaindsatsen an, er ikke altid lige let at identificere, og derfor kan det være rart med en hjælpende hånd til en bedre struktur på klimarapporteringsprocessen. Det mener i hvert fald økonomichef Ulrik Attermann Laursen fra Johs. Sørensen & Sønner.

”Vores deltagelse i Klimaklar Produktionsvirksomhed har betydet, at vi er nået længere i vores egne processer i forhold til, hvis vi ikke havde været med. Det har fungeret rigtig godt med at få sparring, hvilket har været med til at inspirere os til at gå i den rigtige retning. Det er jo en udvikling, vi er med på, men det er altså dejligt at få en hjælpende hånd,” siger Ulrik Attermann Laursen.

Viden om data er vejen frem
Dokumentation af en virksomheds indsats på bæredygtighedsområdet skal i høj grad understøttes af data, og selv om man kan være nok så indstillet på at gøre en indsats for miljøet og klimaet, kan det være svært at identificere lige præcis de data, der skal være med til at dokumentere den. Det mener Ulrik Attermann Laursen, man har fået stor hjælp til ved at deltage i forløbet. Det handler i hans optik om at definere, hvilke data, der skal opsamles, hvorfor de skal opsamles og ikke mindst, hvad de skal bruges til.

Johs. Sørensen & Sønner har deltaget i forløbet gennem ATL – Transportens Arbejdsgivere – og det samme har Vendelbo Spedition, der med sin deltagelse har fået mulighed for at kortlægge deres CO2-aftryk på virksomhedsniveau. Det gør virksomhederne stærkere rent konkurrencemæssigt og er en klar fordel, når de store kunder banker på. Flemming Gregersen, der er driftsdirektør i Vendelbo Spedition, er ganske enig i den betragtning.

Man skal udfordre sig selv
”ESG er et stort og omfattende område. Man kan ikke sluge en hel elefant, men man kan fordøje den i små bidder. Det samme gør sig gældende med vores indsats på bæredygtighedsområdet. Vi har fået brudt indsatsen ned i overkommelige dele, og vores deltagelse i Klimaklar Produktionsvirksomhed har hjulpet med at skabe overblik med henblik på opsamling og fordeling af data,” siger Flemming Gregersen.

Han forklarer videre, at det handler om at udfordre sig selv og virksomheden. Mange tror, at ESG-rapporten, som måler en virksomheds eller organisations indvirkning på og håndtering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål skal sammenlignes mellem ligeværdige virksomheder. Men den egentlige konkurrence foregår internt i firmaet med tiltag og reduktionsmål, mener Flemming Gregersen.

Overraskende stor interesse
Både Johs. Sørensen & Sønner og Vendelbo Spedition benyttede konsulentbistand i forbindelse med Klimaklar Produktionsvirksomhed, og begge virksomheder har haft stor nytte af at samarbejde med konsulenthuset. Udbyttet har været stort. Ikke blot for de to nævnte virksomheder, men for en helt række af virksomheder under ATL, der er en del af Dansk Industri, og interessen har været så stor, at man faktisk er ganske overrasket.

”Vi troede, at 10-12 virksomheder ville melde sig til forløbet, så da vi stod med 22 tilmeldinger, blev vi glædeligt overrasket. Der er ingen tvivl om, at der er behov for indsigt i arbejdet med transportbranchens klimadata. Det er blevet det nye ’License to Operate’, hvilket vi klart fornemmer i ATL,” forklarer branchedirektør Lars William Wesch.

En klar opfordring til branchen
Lars William Wesch opfordrer ATL’s medlemsvirksomheder til at prøve forløbet. Klimaklar Produktionsvirksomhed henvender sig især til mindre og mellemstore virksomheder, der gerne vil i gang med at strukturere indsatsen og skabe overblik i arbejdet med CO2-data. Det er en indsats, der er vigtig, både for økonomien, for klimaet og for den fortsatte tilgang til naturressourcer. Ifølge Iben Kinch Sohn, der er fagleder for cirkulær økonomi i Dansk Industri, skyldes op mod 70 pct. af den globale drivhusgasudledning forarbejdning af naturressourcer.

”Det er forskelligt fra branche til branche, hvordan cirkulær økonomi kan bidrage til CO2-reduktionen, men ved at omfavne de cirkulære principper om at genbruge, forlænge produktlevetider og genanvende materialer, kan virksomhederne optimere deres forbrug af ressourcer. For transportbranchen kan cirkulær økonomi bl.a. tænkes ind i forhold til indkøb af materiel.  På den måde kan de reducere deres klimaaftryk,” uddyber Iben Kinch Sohn, der desuden mener, at implementering af cirkulære forretningsmodeller er en helt naturlig del af virksomhedernes reduktionsplaner.

Fokus på cirkulær økonomi
På Klimaklar-platformen ligger der et modul om netop cirkulær økonomi, og hvis man spørger Line Gry Knudsen, der er programleder for Klimaklar Produktionsvirksomhed, er forståelsen for grundlæggende, cirkulære forretningsstrategier efterspurgt blandt medlemsvirksomhederne som næste led i arbejdet med CO2-aftrykket. Med Klimaklar-forløbet føler mange sig således klædt godt på til at igangsætte initiativer, der kan reducere CO2-udledninger i hele værdikæden.

”Det er vores fornemmeste opgave at udvikle moduler, der imødekommer virksomhedernes behov – for eksempel viden om cirkulær økonomi. Vi har desuden også udviklet et modul, hvor vi går i dybden med scope 3-udledningerne, der forgår ude i værdikæden,” siger Line Gry Knudsen. 

FAKTA

Seneste nyt

European Biosolutions Coalition
DI samler biosolutionssektoren i nyt branchefællesskab
Technologist using laptop for entering test results while sitting in the lab. In background his assistant testing cosmetic products
Life science-branchen er et væksteventyr, men mangel på medarbejdere truer i horisonten
Digital transformation, IoT, Internet of Things, Software techno
Dansk-japansk kvanteteknologi baner vejen for fremtidens medicin
Forside Stine-small (1)
Tværfaglige kompetencer afgørende for at udnytte potentialet i AI
BRL 100325 foto
Teknologi kan redde fremtidens sundhedsvæsen

Mest læste på BusinessReview.dk

Technologist using laptop for entering test results while sitting in the lab. In background his assistant testing cosmetic products
Life science-branchen er et væksteventyr, men mangel på medarbejdere truer i horisonten
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: AFSTÅELSESRET OG : ”CHANGE OF CONTROL”-KLAUSULER I ERHVERVSLEJEKONTRAKTER
CPH Pulse 1
Strikse bæredygtighedskrav til både lejer og udlejer ved nyt markant kontorprojekt i København
Foto 260225
Boligkvarteret: Sådan sikrer du dit boligkøb med køberrådgivning
Forside Stine-small (1)
Tværfaglige kompetencer afgørende for at udnytte potentialet i AI
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
Havørn 2503 9
Vinderledelse er en nødvendig ny ledelsesretning, der skal gøre alle medarbejdere til vindere
3-GJ_HOME_SS19_FREQUENCY_CENTREPIECE_A
Bløde former med et strejf af magi
Byggeplads
Nu skal byggepladserne være grønne
Vectron2_Anders Carl
Fremtidens tog: DSB er stærkt på vej mod CO2-neutrale rejser

Læs også

Blurry factory
Fra krav til konkurrencefordel: Digitale værktøjer styrker mindre virksomheder i den grønne omstilling
Små og mellemstore virksomheder står som hjørnesten i dansk erhvervsliv, men uden de rette værktøjer risikerer deres grønne potentiale...
Energy storage power station, solar power station and wind power station at sunrise
Den danske elforsyning er under pres! Batterilagringssystemer kan sikre forsyningssikkerheden
Danmark har længe været kendt for sin høje produktivitet og stabile energiforsyning. Men nu er der revner i fundamentet. Med en elektrificering,...
Bionic Busbar
Dansk 3D-print skaber smartere og grønnere produktion
En stille revolution ruller gennem danske produktionshaller. Additive Manufacturing (AM), bedre kendt som industriel 3D-print, giver...