Sponseret indhold
Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv. Foto Carlo Lukassen.

GRØNLAND

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Det er et langt sejt træk, men Grønland arbejder for at gøre sin økonomi mindre afhængig af fiskeindustrien som den dominerende indtjeningskilde. Tiltagende urbanisering, udbygning af infrastrukturen og innovative unge mennesker understøtter den spændende udvikling, påpeger Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv. 

Grønlands økonomi støtter sig politisk på fire søjler: Fiskeri (og fødevarer), de landbaserede erhverv (inkl. handel og byggeri), turisme og råstoffer. Fiskeriet har i mange år været den dominerende indtægts- og eksportkilde og tegner sig for omkring 93 pct. af eksporten og godt en femtedel af arbejdsstyrken. Det betyder, at økonomien er sårbar over for fiskeindustriens prissvingninger, international konkurrence og geopolitiske forhold. Derfor er det hensigtsmæssigt med mere vækst i de andre søjler, og her er der opmuntrende tegn på fremgang. 

”Fiskeriet vil stadig være den dominerende sektor, men der er fremgang i de andre sektorer, som kan medvirke til at give et mere balanceret erhvervsliv,” siger Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv (GE), der netop arbejder for at udvikle det grønlandske erhvervsliv. 

GE er en arbejdsgiverforening og interesseorganisation, der arbejder med rammebetingelser, investeringsvilkår, lovgivning, strukturelle emner og politik. Organisationen har 330 medlemsvirksomheder med omkring 7.000 ansatte fordelt på alle landets erhvervssektorer. Hvis man antager, at de ansatte i gennemsnit har 2-3 familiemedlemmer, så betyder det i praksis, at GE via sit arbejde er i berøring med godt og vel halvdelen af den grønlandske befolkning. 

Stort potentiale i den private sektor
”Vi er civilsamfundets stemme og arbejder for erhvervslivets interesser her og nu, men i høj grad også for udviklingen af grønlandsk erhvervsliv,” siger Christian Keldsen, der har visioner om et økonomisk stærkt Grønland med en bæredygtig økonomisk og social vækst. 

”Grønland har en meget stor offentlig sektor, måske verdens største målt i forhold til befolkningens størrelse. Men nøglen til den fremtidige udvikling ligger i den private sektor.”

Den offentlige sektor fylder meget. Grønland har gennemgået en hurtig udvikling og skal gradvist overtage offentlige ansvarsområder fra Danmark. Det kræver mange menneskelige ressourcer, hvilket er en udfordring, når landet befolkes af blot ca. 56.000 mennesker. Den hurtige udvikling betyder, at mange ting ikke er tilpasset til en lokal kontekst. F.eks. kan der være mangel på håndværkere, og det hænger sammen med, at der fremfor traditionelle danske specialiserede håndværkere i virkeligheden er brug for bredere håndværkeruddannelser rettet mod en slags altmuligmænd. Det ville være mere hensigtsmæssigt i forhold til, at vi taler om et ekstremt klima på en ø meget langt fra alting. Et andet eksempel på særlige forhold i Grønland er, at der ligger nogle spændende generationsskifter i grønlandsk erhvervsliv og venter. Men der kan være nogle særlige udfordringer i den sammenhæng ude i små byer på kysten, påpeger Christian Keldsen. 

”Det kan være, at nogen oprindeligt har startet en tømrervirksomhed. Men så har de måske også købt en fiskerbåd, en olietank og en lagerhal undervejs, og så har de udviklet sig til en slags konglomerat. Men der er ikke lige nogen, der står og mangler sådan en blandet landhandel. Det vil derfor være bedre at splitte tingene op. Her er der altså et særligt grønlandsk forhold, der gør sig gældende, for du ser ikke på samme måde en sådan konstruktion i Danmark. Vi har nogle særegne muligheder i vores erhvervsliv men også begrænsninger.” 

I Danmark er man reelt tæt på alting, og der er stor tilgængelighed af varer og tjenester. Infrastrukturen er særdeles velfungerende, og hverken distance eller klima er nogen udfordring. 

Forbedret infrastruktur på vej
Her er det værd at bemærke, at der er en markant forbedring af infrastrukturen undervejs i Grønland. Tre nye lufthavne fra 2024-25 er en del af planen i Ilulissat, Qaqortoq og hovedstaden Nuuk. Havnen i Nuuk er også blevet udbygget, der er investeret i nye skibe, og der kommer også en ny flåde af fly. Vejudviklingsprojekter er også på vej, herunder en grusvej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, der for første gang vil forbinde de to bosteder med hinanden. Og endvidere investeres der i søkabler – dvs. fiberkabler, der forbedrer internettet og telefoni.

”Investering i infrastruktur kan ikke alene drive vækst og udvikling, men hvis der er vækst og udvikling i gang, så bliver det understøttet af investeringerne. Og det er egentlig det, vi ser i mange af byerne – forbedret infrastruktur skaber nye muligheder.”   

De nye lufthavne vil især turismen nyde godt af. Turismen er allerede i stærk fremgang – selv i efteråret 2021, hvor der var en lille åbning af økonomien under pandemien, var det ikke til at opdrive en hotelseng i Nuuk. Men turisternes interesse vil blive meget større med den nye lufthavnsstruktur. Som det er i dag skal turister flyve via København eller Island for at komme ind i Grønland, hvilket medfølger lang transfertid, usammenhængende flyskift, risici for forsinkelser og dyre billetter. 

Desuden skal langt de fleste også via den internationale lufthavn i Kangerlussuaq og skifte fly videre til andre destinationer med undtagelse af nogle få direkte ruter fra Island med begrænset kapacitet.  Det er dyrt og besværligt for turister, og det er heller ikke nogen god forretning for flyselskaberne. Derfor er der store forventninger til de nye lufthavne, som vil gøre det mere attraktivt for flyselskaber at lave direkte ruter til store lande som USA, Canada, Frankrig og Tyskland – og samtidig gøre rejser til Grønland væsentlig billigere. Alt peger således på en stærk vækst i turismen i de kommende år masser af nye jobs hos turudbydere, hoteller og restaurationer men også et behov for øget kapacitet flere steder, så det aktuelle turistcentrum i Ilulissat ikke rammes af overturisme. 

”Der bliver grundlag for en anden type turisme, end vi kender i dag. Vi har faktisk allerede ret mange turister, hvilket er imponerende, når man tager i betragtning hvor svært, det er at komme hertil. Grønland vil stadig være det, vi kalder en adventure destination. Vi bliver aldrig Gran Canaria men tilbyder en helt særlig naturoplevelse. Og med lavere priser bliver en rejse til Grønland pludselig tilgængelig og attraktiv for især det yngre publikum inden for adventure-segmentet. For nogle af turisterne vil det også være attraktivt at kunne spise på KOKS, den færøske restaurant med to Michelin-stjerner, der flytter til Grønland. Vi har jo i forvejen adgang til nogle meget dygtige kokke og spændende råvarer.”

Nye idéer blomstrer op
Selv om fiskeri stadig er den primære indtægtskilde, så er der faktisk gang i mange andre ting, understreger Christian Keldsen. 

”Der er jo masser at lave her. Der er gang i alt. Der er selvfølgelig ting, der er ramt af Covid-19 men overordnet set er der gang i de fleste brancher, og der er mange spændende nye idéer, der bliver sat i gang. Vi har f.eks. også dyrkning af grøntsager i store drivhuse og med tiden formentlig vertikale landbrug, hvilket giver mening, når det er så dyrt og langvarigt at transportere mad til Grønland.”

Generelt er iværksættere også i fremgang på verdens største ø, og det spænder fra tøjdesignere, chips af fiskeskind og udvinding af havsalt til mediebureauer, særlige hudcremer udviklet af havtang og urter samt dykning under isen. Og der er også mange spændende tiltag undervejs i turismen, som vil få et stort løft af de nye lufthavne. Minedrift er også et område med store muligheder, da Grønland råder over mange mineraler og metaller, der er meget afgørende for at kunne gennemføre den ressourcekrævende grønne omstilling på kloden. 

Minedrift har imidlertid også miljømæssige omkostninger, og derfor er det afgørende, at massiv udnyttelse af ressourcerne i Grønlands undergrund kan gøres forsvarligt, påpeger Christian Keldsen. Der er også masser af boligbyggerier i gang, ikke mindst i Nuuk, hvor man med Christian Keldsens ord nærmest konstant er bagud med boliger og ungdomsboliger som følge af en stadig urbanisering ind mod Nuuk. Folk flytter fra mindre steder til lidt større steder og til sidst Nuuk. Hvorfra en del også vælger at flytte ud af landet.

”Det er typisk den vej, det går, hvis man skal stille det lidt hårdt op. I praksis betyder det, at Nuuk er i en rivende udvikling – der skal bygges rundt regnet 200 boliger årligt for at følge med efterslæbet og 400 for at følge med efterspørgslen,” siger direktøren for erhvervsorganisationen. 

Future Greenland konference 2022
17.-18. maj 2022 finder den store erhvervskonference Future Greenland sted i Nuuk. I år med titlen: En ny vækstdagsorden: Hvad skal der til – fra visioner til handling? 

Future Greenland-konferencerne tiltrækker en meget bred kreds af samfundsinteresserede, erhvervsvirksomheder, politikere fra Selvstyret og kommunerne, embedsmænd, studerende m.fl. samt deltagere fra Canada, USA, Island, Færøerne, Skandinavien og andre lande. Konferencen får stor mediebevågenhed.

”Det er et meget spændende program, vi har. Blandt talerne er bl.a. de politiske profiler Lars Løkke Rasmussen, Martin Lidegaard, Aaja Chemnitz Larsen og Carl Bildt; suppleret af Lars Sandahl Sørensen – adm. dir. For Dansk Industri, Torben M. Andersen – formand for Økonomisk Råd, Mia Wagner – fra Løvens hule, Joanna a Bergi – direktør for Atlantic Airways og mange andre. Der er lagt op til mange spændende foredrag og debatter, hvor vi tager fat i essentielle emner for Grønlands fremtid. Bl.a. infrastrukturen, bæredygtig turisme, diversitet i ledelse og iværksætteri, erhvervsuddannelser, forsvar og sikkerhed,” siger Christian Keldsen. 

Om Grønlands Erhverv
Grønlands Erhverv (GE) har siden 1966 varetaget Grønlands erhvervslivs interesser, og deres medlemmer tæller i dag ca. 330 virksomheder med omkring 7.000 ansatte, fordelt på alle landets erhvervssektorer. Fra små og mellemstore virksomheder til store selskaber, der opererer på de internationale markeder. I alt er GE organiseret i 10 brancheudvalg. Grønlands Erhverv er således Grønlands dominerende erhvervsorganisation, da de både repræsenterer langt de fleste virksomheder og ca. 80% af landets samlede private erhvervsliv lønsum.

Læs mere på www.ge.ga.gl

MEST LÆSTE