Sponseret indhold
Landskabet på nordkysten af Diskoøen, der indeholder flere boreklare mål for nikkel, kobber, kobolt og platin-gruppemetaller, som Bluejay i samarbejde med KoBold Metals arbejder på.

GRØNLAND

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Bluejay Mining og datterselskabet Dundas Titanium er langt med mineprojekter, som vil spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, der er meget ressourcekrævende. 

Bluejay Mining Plc er et efterforskning- og mineselskab, der aktuelt har fire projekter i Grønland. Selskabet har været aktivt i Grønland siden 2014 med efterforskning af flere spændende muligheder for udvinding af vigtige mineraler. Det gælder bl.a. Ilmenit-projektet, som datterselskabet Dundas Titanium A/S står for i det nordlige Grønland. Ilmenit anvendes for 90 procents vedkommende globalt til produktion af titanium-dioxid, imens de resterende 10% bruges til produktion af titanium-metal – et råstof der vurderes som en kritisk ressource af bl.a. EU, USA og Canada. 

”Titanium-dioxid anvendes som farvepigment til hvid maling, plastik, emaljer, pap, emballage, solcreme, tandpasta, fødevarekonservering eller til hvide bygninger i varme lande, som kan reflektere en betydelig del af sollyset og dermed reducere behovet for afkøling. Efterspørgslen efter det hvide farvepigment er solid, og forventes at stige 2-3 pct. årligt i mange år frem,” siger Hans Jensen, Managing Director i Dundas Titanium. 

Titanium-metal bruges i metallegeringer i forskellige sammenhænge. Metallet er let og med stor styrke, det ruster ikke og anvendes bl.a. til fly, medicinske implantater, sportsudstyr, rør i kraftvarme- og geotermiske anlæg m.v. 

”Ilmenit, som indeholder titanium, er et kritisk mineral, fordi det er bruges i vigtige industrier og fordi betydelige dele udvindes i lande som Sydafrika, Mozambique, Senegal, Kenya, Indien, Kina, Madagaskar og Ukraine, hvilket gør det følsomt over for bl.a. geopolitiske spændinger. Forhold, der betyder, at udbuddet af ilmenit er forbundet med en vis usikkerhed. Desuden sker udnyttelsen i nogle af disse lande også ved lavere miljømæssige standarder, end hvad der bør tilstræbes” siger Hans Jensen. 

Mineprojekter tager adskillige år, men Dundas Ilmenit Projektet er nu ikke langt fra at kunne gå i gang. Tilladelsen til udvinding blev givet i december 2020, og alle andre formaliteter er nu på plads. Der er indgået aftale med et stort internationalt industrielt konglomerat, der skal aftage og forhandle ilmenit produktet fra den fremtidige mine. Og en stor europæisk investeringsbank vil være lead arranger på projektfinansieringen og sørge for at skabe finansieringssyndikatet med de interesserede deltagere. 

”Det tager tid at stable sådanne projekter på benene, for der er virkelig mange ting, der skal være klar. Til sommer skal vi i gang med forberedende arbejde i området, for der skal også laves endelige tekniske undersøgelser, infrastrukturen skal etableres, mineudstyret skal transporteres til projektet, og der skal etableres et forarbejdningsanlæg,” tilføjer Hans Jensen.

Kronjuvelen er Disko-Nuusuaq projektet
Moderselskabet Bluejay Mining har tre andre projekter i Grønland. Thunderstone projektet udforsker mineraler i den sydligste del af Grønland. Kangerluarsuk projektet handler om zink, kobber, bly og sølv i det centrale Vestgrønland. Disko-Nuussuaq projektet handler om platin, nikkel, kobber og kobolt. Derudover er Bluejay også involveret i tre projekter i Finland. Kendetegnende for Bluejay’s projektportefølje er, at den i høj grad er orienteret mod globale trends. 

”Det giver os en god position, idet der er et stigende behov for metallerne, der er afgørende for de teknologiske og grønne omstillinger,” siger CEO i Bluejay Mining, Bo Møller Stensgaard.

Det er især Disko-Nuussuaq projektet, der er store forventninger til. 

”Vi har indgået en joint-venture aftale med KoBold Metals, som bl.a. tæller Jeff Bezos og Bill Gates i investorbasen. Det er en meget vigtig partner med stor finansiel tyngde og tekniske evner til at få dette projekt til at vokse til sit fulde kommercielle potentiale,” siger Bo Møller Steensgaard. 

Aftalen betyder, at KoBold har 51 pct. ejerskab og Bluejay 49 pct. – en fordeling, som Bo Møller Steensgaard udtrykker stor tilfredshed med, idet det ofte ses i sådanne joint-ventures, at større selskaber presser de små til betydeligt lavere ejerandele. Den store ejerandel er særdeles interessant i lyset af den stigende efterspørgsel på metallerne, og de foreløbige geologiske undersøgelser, der indikerer, at projektet har mineraler i et omfang, der svarer til en af verdens største nikkel-kobber mine, Norilsk-Talnakh i Sibirien. 

”Det er også værd at bemærke, at hvis vi finder kobolt, nikkel og kobber i det omfang, som foreløbige undersøgelser har indikeret et potentiale for, så vil vi have en helt anderledes forsvarlig produktion at supplere det globale udbud med. F.eks. leveres 60 pct. af verdens kobolt fra operationer i DR Congo, hvor en stor del af disse ikke er socialt bæredygtige, bl.a. fordi de anvender børnearbejdere,” siger Bo Møller Steensgaard. 

Bluejay Mining
Bluejay Mining driver tre projekter i Finland: Hammarslahti kobber-zink projektet; Enonkoski nikkel-kobolt-kobber projektet og Outokumpu kobber-kobolt-zink-nikkel projektet. Fire projekter er i gang i Grønland: Ilmenit-projektet under datterselskabet Dundas Titanium A/S; Kangerluarsuk zink-bly-sølv projektet i det centrale Vestgrønland; Thunderstone udforskningen af det sydlige Grønland samt Disko-Nuussuaq nikkel-kobber-platin-kobolt projektet, der er meget store forventninger til. Bluejay er registeret under ticker-symbolet ’JAY’ på Alternative Investment Market under aktiebørsen i London. Bluejay-aktien kan også handles på børsen i Frankfurt (’S5WA’) og på OTC-markedet (’BLLYF’) i USA. Foruden en række institutionelle investorer fra UK og Danmark er også Greenland Venture, den grønlandske pensionskasse SISA og den danske Vækstfonden investorer i selskabet.

Læs mere på www.bluejaymining.com

MEST LÆSTE

Den grønne omstilling kræver langt mere minedrift
Den grønne omstilling med mere sol- og vindenergi og i det hele taget elektrificeringen af samfundet kræver enorme mængder af metaller og mineraler. Batterier er afhængige af neodymium og andre sjældne jordarter samt kobolt, litium og nikkel - og kobber er essentielt i mange sammenhænge, herunder udbygningen af energinettet. En række fremtrædende britiske videnskabsfolk skrev i 2019 til UK Committee on Climate Change, at hvis man skulle udskifte alle britiske biler med elektriske biler i dag, ville det kræve næsten det dobbelte af den globale koboltproduktion, næsten hele neodymiumproduktionen, ¾ af litiumproduktionen og over halvdelen af kobberproduktionen. I det hidtil mest omfattende studie af verdens behov for mineraler og metaller i den grønne omstilling opfordrede Det Internationale Energiagentur (IEA) i en rapport i 2021 verdens regeringer til at tage de nødvendige skridt til at udvide produktionen af de vigtige råstoffer for at kunne nå målene for CO2-reduktion og vedvarende energi.