Klimaet var øverst på dagsorden, da den politiske debat kørte på allerhøjeste blus i fire uger under valgkampen. Og ligesom klimaet fyldte for vælgerne, fyldte det også for virksomhederne. Heldigvis er dette slet ikke nyt. Den grønne omstilling er i fuld gang, og politisk har vi i EU brugt de seneste tre år på at tage kvantespring for at sætte endnu mere skub på.
Skrevet af; Linea Søgaard-Lidell, medlem af Folketinget og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
Alle dele af samfundet skal nemlig omstille sig og gøre tingene på nye måder, hvis vi i EU skal blive CO2-neutrale senest i 2050. Og det skal vi. Lytter man bare en lille smule til videnskaben og FN’s klimapanel, kan man ikke være i tvivl om, at vi både har travlt og står overfor en altoverskyggende udfordring.
Derfor skal vi også sikre, at vi tager de mest effektive værktøjer i brug. Og dét er at få markedet til at arbejde for klimaet. I EU har det været helt tydeligt, at der, hvor vi har bedt virksomheder betale for deres CO2-udledning, dér har man reduceret udledningen mest. Derfor har vi i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet også kæmpet for at udvide og forbedre netop kvotehandlen og de markedsbaserede klimaløsninger.
Vi skal også sikre, at de ting, vi gør, rent faktisk skubber os i den rigtige retning. For mens de europæiske virksomheder heldigvis gerne vil tage ansvar, så er der en stor risiko ved, at alle og enhver bare kan kalde sig grønne uden reelt at være det – eller bevise det. Faktisk peger FN på, at en af de største trusler mod at nå vores klimamål, det er ”mal adaptation”. Altså en omstilling, som er forfejlet. Det gælder selvfølgelig politisk, hvor vi skal være ekstremt omhyggelige med ikke at komme til at spænde ben for fremtidig innovation eller binde europæerne til fortidens løsninger med de offentlige investeringer. Men det gælder også for erhvervslivet. Hvis vi vil nå vores klimamål, så kan vi nemlig ikke klare det uden, at både private investorer og virksomheder også arbejder for at løse klimaudfordringen. Der findes simpelthen ikke nok offentlige penge i verden til at nå klimamålene; vi har brug for den private kapital.
Derfor er det så hamrende vigtigt, at vi i EU skaber et fælles sprog for, hvad der er grønt og bæredygtigt. At vi sender et klart signal til markedet om, hvilke teknologier der kan bidrage til, at vi når klimamålene, så vi kan få aktiveret den private kapital. Og derfor er det også rigtig godt, at vi i EU nu har forbedret lovgivningen omkring, hvordan man rapporterer om bæredygtighed. Store virksomheder bliver nu forpligtet til at rapportere om bæredygtighedskriterier og samtidig ensretter og udvider vi den information, som virksomheder skal give adgang til.
Vi vil simpelthen gøre op med ”greenwashing” og skabe et fælles sprog, så det bliver langt nemmere at sammenligne virksomhederne. Det skaber en sikkerhed for forbrugerne – men bestemt også for samarbejdspartnerne og investorerne. Jeg er helt overbevist om, at grønne data og et lavt klimaaftryk bliver ticket to trade. Hvis du som virksomhed kan redegøre for, hvad du udleder af drivhusgasser, hvad dit miljøaftryk er, og hvis du kender din værdikæde, så vil du have en kæmpe konkurrencefordel, når de helt store virksomheder skal vælge underleverandører, når det offentlige køber ind – og når du skal tiltrække kapital.
Fremtidens efterspørgsel bliver klimaneutral. Og det rummer et kæmpe væksteventyr for de virksomheder, som kan levere det. Bæredygtighed bliver afgørende for, om man kan skabe langsigtet succes. Politisk skal vi sikre, at vi i både Danmark og EU skaber de bedste forudsætninger for, at vores virksomheder kan gribe de grønne muligheder. Så vi kan være med til at udvikle de løsninger, verden får brug for, og så vi kan få en væsentlig andel af fremtidens vækst, som uden tvivl bliver grøn.
