Europa har historisk set været et kontinent med rigeligt med vand, i modsætning til mange andre regioner i verden, hvilket har fået både borgere og regeringer til ofte at undervurdere betydningen af denne vitale, men begrænsede ressource.
Skrevet af: Pernille weiss
I lyset af klimaændringernes voksende betydning er det europæiske kontinent imidlertid efterhånden begyndt at forstå og værdsætte vandets sande værdi og dets iboende forbindelser med vigtige sektorer i økonomien fuldt ud. Vand er ikke kun afgørende for menneskers overlevelse og biodiversitet, men også for strategiske sektorer som industri, energi og landbrug. Vand er ligesom elektricitet det blod, der vander vores moderne økonomi. I den forbindelse har EU taget flere initiativer til at løse vandproblemet på hele kontinentet. Især er Europa-Parlamentet i øjeblikket ved at revidere to vigtige retsakter, der har til formål at sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, og som jeg som medlem af Europa-Parlamentet har været særlig aktiv i.
På den ene side vil direktivet om rensning af byspildevand garantere, at spildevandet i lyset af den betydelige stigning i mængden og typerne af nye forurenende stoffer (f.eks. mikroplast) vil blive behandlet korrekt, inden det ledes ud i miljøet, f.eks. i floder, søer og kystvande. På den anden side vil direktivet om beskyttelse af grundvandet sikre reduktion og forebyggelse af forurening af grundvandet ved at kræve, at de nationale regeringer omhyggeligt overvåger og forvalter deres vandressourcer og samarbejder med andre europæiske lande, når der opstår grænseoverskridende forurening.
Danmark kan takket være sin innovationskultur og stærke tradition for offentlig-private partnerskaber bidrage positivt til bordet med hensyn til vanddagsordenen. Mange danske virksomheder leverer meget nødvendige løsninger til forbedring af overvågning, behandling og den samlede vandeffektivitet i industrielle processer i de mest vandintensive sektorer af økonomien. Som dansker, men også som formand for MEP’s vandgruppe, sørger jeg derfor for at kaste lys på disse innovative løsninger, som kan være nyttige for mange andre lande i verden, herunder Europa.
Med hensyn til lovgivningen om spildevandsrensning har jeg presset på for at få foretaget nogle vigtige ændringer. Det er en alt for lidt kendt kendsgerning, at spildevandsbehandling udleder en stor mængde drivhusgasemissioner (sektoren udleder lidt mindre end luftfartssektoren!). Det skyldes, at ikke kun behandlingsprocessen udleder CO2, men også metan og lattergas (som er henholdsvis langt mere potente gasser). Mens det nuværende forslag kun krævede overvågning (og dermed potentiale for reduktion) af kuldioxidemissioner fra rensningsanlæggene, har jeg presset på for også at overvåge og reducere den vigtigste forureningskilde – nemlig metan og lattergas.
Desuden har jeg øget fokus på energieffektivitet i teksten ved at inddrage det utrolige potentiale, som overskudsvarme, der genereres i et rensningsanlæg, har for at reducere energiforbruget, og ved at fremme en bredere brug af digitale værktøjer til bedre at undgå lækager og forbedre vandsmarte industrielle processer.
Hvad angår direktivet om grundvand, har jeg især talt for behovet for at overvåge forurenende stoffer i vandet på grundlag af den seneste innovation og de bedste tilgængelige teknikker – herunder data, der indsamles og transmitteres fra rummet. I den forbindelse har jeg præciseret teksten for at sikre, at de politiske beslutningstagere tager hensyn til princippet om teknologisk neutralitet, dvs. at man ikke vælger “vindere og tabere” blandt forskellige teknologier, men i stedet lader markedskræfterne afgøre, hvilken teknologi der er den mest effektive til at nå et bestemt mål.
Alle disse bidrag er med til at give næring til revisionen af begge lovgivninger, som i øjeblikket forhandles i EU-Parlamentet. Endelig presser jeg på for en hurtig gennemførelse af et vigtigt vandrelateret projekt, det såkaldte “Water KIC”, som er en del af EU’s Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), der har til formål at udvikle innovative løsninger til at løse de mest presserende vandproblemer. EIT er et unikt initiativ i Europa, der har til formål at fremme innovation og iværksætteri for at løse specifikke samfundsmæssige udfordringer gennem innovation, uddannelse og iværksætteri.
En af de vigtigste fordele ved EIT er dets evne til at bringe forskellige interessenter (fra universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder og regeringer) sammen for at nedbryde siloer og fremme udviklingen af kommercielt levedygtige løsninger. Indsatsen foregår ikke kun på tværs af sektorer, men også på tværs af grænserne, idet interessenter fra forskellige lande som f.eks. Danmark, Portugal, Frankrig, Nederlandene og Tyskland er involveret.
I praksis vil vandprojektet støtte udviklingen af nystartede virksomheder og SMV’er, der kan bringe nye løsninger på markedet, gennem forskellige finansieringsmuligheder samt mentor- og coachingprogrammer. Mit håb er, at dette EU-dækkende projekt vil fremme skabelsen af nye forretningsmuligheder i vandsektoren og dermed bidrage til at sætte skub i økonomien og skabe nye arbejdspladser.
Afslutningsvis vil jeg sige, at revisionen af disse to centrale vandrelaterede lovgivninger og den kommende gennemførelse af et vigtigt vandprojekt, som jeg er særlig aktiv i, er konkrete skridt i retning af et mere vandsmarte samfund i Europa. Selv om der stadig er meget at gøre, håber jeg, at denne udvikling markerer de første skridt på en lang vej, hvor vandspørgsmålet kommer til at stå øverst på alle politiske lederes dagsorden og fortsat vil stå øverst på den.
