2023 slog den ene dystre klimarekord efter den anden og blev det varmeste år nogensinde målt. Klimaforandringerne er her, og vi ser desværre kun begyndelsen. Med mindre verden skifter kurs nu, bliver det kun værre med enorme konsekvenser for os alle.
Heldigvis er der lys i skyggen af de dystre klimarekorder. Vi kender løsningen: grøn strøm fra vindmøller og solceller. Vi er godt på vej. Tal fra Det Internationale Energiagentur viser rekordstor udbygning af vedvarende energi globalt. Og 2023 blev også året, hvor rederiet Maersk indviede det første skib, som sejler på grøn metanol. Ét blandt et større antal bæredygtige skibe, som Maersk har investeret i.
En anden grøn milepæl blev nået, da det danske salg af elbiler overhalede salget af fossilbiler. Samtidig har strømmen i Danmark aldrig været grønnere, og vi er godt på vej mod at få 100 procent grøn strøm i stikkontakterne. Retningen er rigtig, men vi er slet ikke i mål med at få sparket fossile brændsler på porten. Jeg er bekymret for hastigheden. Det er essensen af den udfordring, vi står overfor: Hvorhen er nemmere end hvordan. Men regeringen og Folketinget kommer ikke uden om at træffe store beslutninger om, hvordan vi når derhen. 2024 bliver et afgørende år for vores mulighed for at nå de klimamål, vi har sat for os. Og det bliver afgørende for, hvor stor en værdi vi får af investeringerne i den grønne omstilling – i form af eksportordrer og arbejdspladser.
Klække klimaudfordringens columbusæg
Først og fremmest skal elektrificering og udbygning af vedvarende energi spurte om kap. Vi skal klække klimaudfordringens columbusæg og bruge den bruge den grønne strøm til at transportere os med, varme vores huse op med og producere vores vare med. Når elforbruget stiger, er det afgørende at vi holder tempoet oppe, og at vi hurtigt opfører langt flere solceller og vindmøller. Men lige meget nytter det, hvis ikke der er politisk fokus på forbindelsen mellem klimadrøm og virkelighed. Elnet. Brintrør.
I Danmark har vi længe ventet på en beslutning, som får indflydelse på stort set alt andet inden for energisektoren: Regeringen og Folketinget skal beslutte sig for at etablere et brintrør gennem Jylland, som skal være klart i 2028. Hvis røret ikke kommer, vil det få negativ betydning for de kommende udbud af havvindmølleparker, som skal i gang i år. Hvis byderne ikke har sikkerhed for, at de kan afsætte energien fra havvindmølleparkerne som brint, vil budsummen blive lavere, og nogle vil vælge slet ikke at byde.
Hvis ikke vi får sikkerhed for et brintrør, kommer vi heller ikke i gang med at opbygge en industri, som kan producere grønne brændstoffer til skibe og fly, mindske CO2-reduktioner globalt og skabe arbejdspladser nationalt. Ventet har vi også på, at den økonomiske regulering af elnetselskaberne bliver ændret. Det er en af de vigtigste hovedudfordringer for, at selskaberne kan blive ved med at udbygge nettet på forkant af de enorme mængder grøn strøm, de skal transportere ud til forbrugerne.
Jeg anerkender de mange aftaler, som den danske regering har lavet på energi- og klimaområdet, og de ryk, der sket ude i verden. Det er rigtig godt. Men manglende tid er desværre en altafgørende faktor i klimakampen. Måler vi tiden op mod de politiske beslutninger, er den ved at rinde ud. Hvis ikke de afgørende beslutninger kommer, vil vi alle stå svækket tilbage, når rådhusklokkerne ringer 2024 ud.
