Sponseret indhold

Nøglen til ESG-rapportering ligger gemt i softwaren

For at få styr på ESG-rapporteringen kræver det ifølge Michael Birkebæk Jensen fra KPMG en automatiseret og systematisk tilgang til data og rapportering. Derfor er de første skridt i denne sammenhæng vigtige.

Af:

Nøglen til at løse ESG-udfordringen ligger ofte gemt i den rette software, men markedet kan være uoverskueligt for virksomheder, der skal tage første skridt på rejsen. Her er tre gennemtestede råd til at komme godt i gang.

De kommende krav til ESG-rapportering kommer tættere på, og når regnskabet for 2024 skal aflægges, skal regnskaberne afspejle de vigtige krav for ESG (Environment, Social, Government). Ny lovgivning fra EU implementeres nationalt og vil gøre det mere omfattende at aflevere et korrekt regnskab, som retvisende dokumenterer virksomhedens bæredygtighedsindsats. Listen over udbydere af software, der kan assistere i dataindsamlingen, er lang, og det kan være svært at gennemskue markedet. Mange virksomheder risikerer at løbe panden mod muren i jagten på det rette setup.

Michael Birkebæk Jensen er bæredygtighedsansvarlig i KPMG Danmark og arbejder hver dag med en række store kunder på området. Spørger man ham, er det helt centralt at have den rette software for at komme i mål med rapporteringen. Virksomhederne er lige nu et sted, hvor det er udfordrende at bare finde ud af, hvor de skal starte. Erhvervsdanmark er vant til at rapportere, så grundlæggende handler det om at få dannet sig et overblik og finde den rette løsning til den enkelte virksomhed.

Start med at forstå behovet
Michael Birkebæk Jensen rådgiver sammen med sit team om netop det. Han ser tre grundlæggende trin, der altid skal tages, når virksomheder tager livtag med den kommende ESG-rapportering.

”Gør det så enkelt som muligt og skær opgaven til i den rette størrelse. Handler opgaven blot om rapportering, eller handler det også om, at vi gerne vil følge vores udvikling inden for bæredygtighed generelt,” siger Michael Birkebæk Jensen. Han fortsætter:

”For det andet, gælder det om, at få overblik over de eksisterende platforme i virksomheden. Det er nemlig meget nemt at gøre tingene mere komplicerede, end godt er, hvis man får samlet for mange forskellige softwareleverandører i huset. Med lidt held er denne del allerede kortlagt, og så mangler vi blot at udvælge de rette programmer.”

Det gælder altså om at identificere, hvor virksomheden har mangler i forhold til eget datagrundlag, og om der overhovedet skal indkøbes ny software. Ofte har virksomheder allerede velfungerende software, der kan bruges som datagrundlag, og det drejer sig blot om at bruge det rigtigt. Her gemmer der sig ofte mange skjulte ressourcer, mener Michael Birkebæk Jensen.

Skal kunne stole på leverandøren
Virksomheder skal kunne stole på, at det software de indkøber, løser opgaven. At finde rette løsning kræver tid og penge.

”Det er vigtigt at kigge på løsningens grænseflade og gøre sig klart, om det her er noget, man overhovedet kan finde ud af at anvende. Derudover skal man se på, om det er noget, man har lyst til at anvende. Det er ikke altid det samme. Samtidig skal man ligeledes gøre sig klart, at den ESG-rapportering, virksomhederne skal holde sig til fremadrettet, ikke er en statisk størrelse. Kravene vil udvikle sig dynamiskt i takt med, at lovgivningen ændrer sig,” føjer Michael Birkebæk Jensen til.

Det stiller krav til den it-virkelighed, som virksomheden skal agere i, og derfor er det i hans optik vigtigt, at bringe it-afdelingen på banen, når valget skal træffes. De er vigtige for den endelige implementering. Endelig skal virksomheden vurdere faktorer såsom pris og leveringssikkerhed samt sikre adgang til data, hvis f.eks. leverandøren går konkurs, eller udskiftes.

Få skabt en baseline i forretningen
Næsten alle virksomheder i Danmark bliver underlagt ESG-rapportering. Enten direkte eller indirekte som underleverandør. Derfor er det vigtigt at forholde sig til den kommende virkelighed og investere i de rette værktøjer. Software og teknologi skal ses som katalysator for den grønne omstilling og ikke blot en parkeringsplads for opsamlede data.

”Det handler om at få skabt en baseline for virksomhedens CO2-aftryk og anvende den som udgangspunkt for det videre arbejde på tværs af produktion og processer. På den måde kan vi definere hvilket tiltag, der skal til, for at virksomheden kan blive grønnere og samtidig forankre dem i forretningsstrategien. Det er nok noget af det vigtigste,” siger Michael Birkebæk Jensen.

ESG er allerede en konkurrenceparameter
I Michael Birkebæk Jensens afdeling er der fokus på, hvorledes man kan anvende teknologi til at løse udfordringerne i bæredygtighedsdagsordenen. Rapportering i forskellige sammenhænge er de fleste virksomheder vant til, men noget af det nye i ESG-sammenhæng er, at dataindsamling og efterfølgende rapportering nu skal følges op med handling samt initiativer for at holde virksomheden på ret kurs og komme i mål med bæredygtighedsinitiativerne.

”Det kræver systemunderstøttelse, og man kan som virksomhed nemt komme til at sidde fast i at vælge det rigtige. Her kommer vores kompetencer og erfaring i spil på rådgivningssiden, uden at man af den årsag behøver at hyre hele KPMG. Vi fungerer ofte som katalysator således, at virksomheden kommer i gang, for dels skal lovgivningen overholdes og dels bliver bæredygtighedsagendaen i stadig højere grad et konkurrenceparameter hele vejen ned gennem værdikæden,” slutter Michael Birkebæk Jensen.

Tre vigtige ben for ESG-platformen

Forstå behovet
Overvej virksomhedens behov og tænk især på, om platformen skal være en rapporteringsløsning eller noget, der understøtter den samlede ESG-rejse.

Stil krav til leverandøren
Er leverandøren solid, og vil denne være der om 5 år? Er databehandlingen i orden? Kan leverandøren understøtte internationalt, hvis virksomheden har en international organisation?

Stil krav til softwaren
Kan den integreres med det eksisterende systemlandskab og er sikkerheden i orden? Er grænsefladen intuitiv og kan systemet løbende opdateres med henblik på at møde kommende behov eller krav?

Læs mere på Sustainability & ESG Services - KPMG Danmark

Seneste nyt

P1399644.MOV.00_02_56_07
Digitale løsninger, der gør det lettere at drive køkken med omtanke
Chef preparing food in kitchen
Nye emhætter fra Øland skal løfte indeklimaet i landets storkøkkener
JacobJensen-065
Det er nu, vi skal presse citronen
Foto,1
Avanceret visuel kvalitetskontrol - drevet af skarpe hjerner og stærke værdier
Foto BRL 160625
Når sundhedsdata redder liv – potentialet i dansk digitalisering

Mest læste på BusinessReview.dk

Foto-1
Hvordan transformerer kunstig intelligens (AI) ejendomsbranchen?
1 (24)
AR er brudt igennem i mange brancher
j876_1
Jaguar ure til enhver lejlighed
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?
Industriegelände
CO2-reduktion er det nye sort i byggeriets grønne omstilling
1
Nu kan ingen se, du overhaler dem på en elcykel
Struenseegården (1)
3 HURTIGE
city-g631ff45e2_1920--
DBTA giver Startups en chance for at præsentere (rejserelaterede) produkter og ydelser
Hans Schambye_119s
Biotek og biosolutions rummer svaret på klimaudfordringerne

Læs også

P1399644.MOV.00_02_56_07
Digitale løsninger, der gør det lettere at drive køkken med omtanke
Hver dag ryger tonsvis af mad direkte i skraldespanden i danske professionelle køkkener. Ikke af ond vilje – men fordi det ofte er...
JacobJensen-065
Det er nu, vi skal presse citronen
Dansk fødevareproduktion er i international topklasse. Det bliver jeg som landets fødevareminister jævnligt bekræftet i, når jeg rejser...
Foto,1
Avanceret visuel kvalitetskontrol - drevet af skarpe hjerner og stærke værdier
En solid softwareplatform og avancerede løsninger har bragt IHFood i front indenfor automatiseret inspektion af fødevarer. Som ansat...