Der er brug for en mere markedsdrevet tilgang til udbygningen af den vedvarende energi. Mindre bureaukrati og bedre rammevilkår er den eneste vej frem, og så skal energieffektivisering prioriteres meget højere, mener Konservatives energiordfører Katarina Ammitzbøll.
”Nu skal vi ikke have flere mål, skåltaler og pæne pressemøder, men en konkret plan for udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Hvor meget vedvarende energi vil vi have, og hvordan skal det ske?”
Opråbet kommer fra Konservatives energiordfører Katarina Ammitzbøll.
Hun mener, at Danmark har brug for en mere markedsdrevet tilgang til udvikling af vedvarende energi.
”Faktum er, at vi skal tredoble udbygningen af vedvarende energi i forhold til i dag, og det skal gå stærkt. Derfor er der nu brug for, at vi laver platformspolitik. Vi skal ikke tro, at politikerne skal sidde herinde og detailregulere alt. Vi politikere er kun det ene af fire ben, Danmark står på i den her udvikling. Der er også borgerne, vores erhvervsliv og vores teknologi. Vi skal skabe de rigtige rammevilkår, så vi både kan være agile og stadig tænke langsigtet, for det er jo enorme investeringer, vi taler om. Vi får store projekter, der går på tværs af kommunegrænser, så det er også nødvendigt at se på økonomiske incitamenter for kommunerne, så de vil trække et større læs. Det kunne for eksempel være at føre overskud tilbage til lokalsamfundene,” siger Katarina Ammitzbøll.
For meget statslig styring af udbud
Konservative ønsker et opgør med regeringens tilgang med mere statslig styring, end godt er.
”Alle udbud er lige nu meget statsligt styrede, og man laver kun ét udbud ad gangen og sidder så og venter. Vi kan sagtens lave flere udbud på én gang, når vi er i gang. Vi skal agere noget hurtigere.”
Ifølge Konservative burde Danmark være selvforsynende med vedvarende energi og nettoeksportør af grøn strøm.
”Vi har jo et kæmpe erhvervspotentiale af grønne teknologier. Vi har en styrkeposition, men vi er heller ikke de eneste, der udvikler nye teknologier og finder på energiøer. Derfor er det også en bekymring for os i forhold til rammevilkår, at Danmark er et af de dyreste lande at opstille vedvarende energi i. Afgifterne for virksomhederne er steget under den nuværende regering de sidste tre år, og det er også en alvorlig bekymring for os. Vi må ikke tro, at tingene bare sker af sig selv. Vores erhvervsliv er ansvarligt og tænker grønt. Jeg kan ikke genkende den mistænkeliggørelse af erhvervslivet, som man stadig kan støde på.”
Forsinkede før vi overhovedet er i gang
Katarina Ammitzbøll beskriver virksomhedernes vilje og potentiale som ”en kæmpe muskel, vi skal udvikle” – for eksempel ved at lave udbuddene på den rigtige måde.
”Vi Konservative mente jo, at energiøen i Nordsøen i stedet skulle laves som et funktionsudbud. Vi skulle have sagt: hvad skal energiøen kunne – og hvornår? Og så ellers lade virksomhederne komme med bud på, hvordan det kunne lade sig gøre. Nu er man i stedet ved at lave en udbudsproces på flere tusinde sider. Det er jo umuligt at komme igennem, og problemet er, at det hele bliver så langsommeligt. Vi har endnu ikke færdigforhandlet den udbudsproces, og vi startede 23. august 2021. Derefter skal det i udbud, og det sker måske en gang i 2023. Vi er forsinkede, inden vi overhovedet er i gang, og imens stiger virksomhedernes omkostninger.”
Krydspres på virksomhederne
Det er farligt bare at tro, at pengene bliver i Danmark, advarer Katarina Ammitzbøll.
”Jeg er nervøs for, om vores styrkepositioner bliver ved med at være så stærke med det bureaukrati og de omkostninger, vi udsætter virksomhederne for. Læg dertil deres udfordringer med mangel på arbejdskraft og råvarer. Vores erhvervsliv er lige nu udsat for et krydspres, og jeg synes ikke, at regeringen har øje for helheden. Der er for meget silo-tankegang. Vi trænger til at give hele vores forvaltningsregi på energiområdet et godt serviceeftersyn.”
Kæmpe potentiale i energieffektivisering
Konservative undrer sig også over, at regeringen ikke har taget energieffektivisering med i reformudspillet ’Danmark kan mere’.
”Vi vil have energieffektivisering med, for der er milliarder at spare. EU er på vej med et direktiv om energieffektivisering, men vi halter bagefter herhjemme. Det har taget et år, siden jeg fremsatte forslag om, at vi skulle have en energieffektiviseringsrate på tre procent for alle offentlige bygninger og ikke kun de statslige. Det har vi endelig fået igennem, men kun fordi vi har skabt ekstra pres sammen med andre partier. Jeg forstår ikke, at regeringen ikke selv prioriterer det højere. Gjort ordentligt kan energieffektivisering gøre det 118 milliarder kroner billigere at opnå CO2-neutralitet i 2050, og vi kan reducere det danske energiforbrug med 45 procent. Der er et enormt potentiale. Og så er der alle gevinsterne i sundhed og bedre indeklima.”
