Ladeinfrastrukturen skal smart fra start

Foto: Unsplash

De kommende 10 år skal der sættes op mod en million ladestandere op i indkørslerne på de danske villaveje i takt med at elbilerne får større udbredelse. Det er en investering på 8-10 mia. kroner, som i vidt omfang vil blive dækket af elbilejerne selv, der køber ladestandere, når de anskaffer sig en elbil. Så langt, så godt. 

Udfordringen opstår ude under villavejen, hvor elnettet ligger. Her venter en regning på yderligere 16 mia. kr., hvis ladestanderne oplader helt uden styring. Det vil sige, hvis alle slutter deres elbil til elnettet når de kommer hjem fra arbejde, så bilen lader op samtidig med at der laves mad og huset summer af liv. 

Elnettet er lidt som motorvejsnettet. Kører man om natten er der god plads, men i myldretiden køres der meget tættere. Derfor gælder det om at få styret opladningen af elbilerne til at ske om natten, for så kan vi undgå store investeringer i nye spor på elnettet og på den måde kan elforbrugerne – det vil sige os alle sammen – spare 16 mia. kr. 

Det er derfor DTU og Dansk Elbil Alliance har kortlagt de krav man bør stille til en smart og fremtidssikret laderstander, hvor vi oplister tre områder, hvor en lade stander skal leve op til bestemte krav til hvordan den kommunikerer med omverdenen, hvor præcist man kan styre opladningen og hvor sikker kommunikationen er, så styringen ikke hackes af folk med de forkerte hensigter. 

Hvordan får vi elbilejerne til at vælge smart?
For at få elbilejerne til at vælge den smarte ladestander skal vi sikre, at elbilejerne får del i den besparelse der er i elnettet af at der lades smart. Der skal være en økonomisk gevinst som er større end de ca. 3.000 kr. det koster ekstra at købe en smart ladestander frem for en ”dum” ladestander. 

Det marked som styrer opladningen og sender gevinsten til elbilejerne er kun i sine spæde start. Derfor får elbilejeren ikke den fulde gevinst af at lade smart endnu. Elnetselskaberne har ændret tarifferne, så det er billigst at lade om natten, og det hjælper noget, men der er stadig kun få virksomheder som tilbyder at stå for styringen af elbil-opladningen.

Derfor foreslår vi, at den ordning som i dag giver elbilejere adgang til at oplade elbiler næsten uden elafgift gøres betinget af, at man oplader med en smart ladestander og at man på samme måde bygger kravet om smart opladning ind i tilskudsordninger til ladestandere. 

På den måde kan vi komme smart fra start.

En smart ladestander kan bruges til at tilpasse opladningen af elbilen, så elbilen oplades når der er billig strøm i elnettet eller når der er god plads i elnettet, men den kan faktisk også indgå i mere avanceret energistyring. 

Eksempelvis i en boligforening eller et smart hjem med solceller, varmepumpe og batteri, hvor den smarte ladestander kan være med til at styre opladningen, så der købes mindst muligt el fra det kollektive net. 

Værdien af den smarte ladestander for samfundet
Samfundsværdien af en intelligent ladestander i 2030 er mindst 16.000 kr., hvis man kun medregner gevinsterne for elnettet af at elbilen lader, når det øvrige elforbrug er lavt. Dertil kommer gevinsten ved bedre udnyttelse af vedvarende energi fra vindmøller og solceller, samt værdien af lavere CO2-udledninger fra elforbruget i elbilerne. 

Og da en smart lade stander koster 3.000 kr. mere end det ”dumme” alternativ, så bør valget ikke være svært. Vi skal bare sikre, at en tilstrækkeligt stor del af gevinsten for samfundet også tilfalder elbilisten. 

Det er derfor vi anbefaler at de kommende nye elbilister får en fremtidssikret og smart lade stande.

Et fremtidssikret og smart ladestander
Et fremtidssikret og smart ladestander skal kunne understøtte dynamisk ladebegrænsning som kan benyttes direkte af ladestanderens ejer såvel som et betroet styresystem. Hvis ladestanderen skal understøtte dynamisk ladebegrænsning, anbefales følgende egenskaber ved ladestanderen, jf. figur 1.

1. Ladestanderen skal kunne kommunikere ved hjælp af åbne kommunikationsstandarder således, at et vilkårligt betroet tredjepartssystem vil kunne tilgå ladestanderen og nyttiggøre data og dets ladestyring. Både kommunikation og data skal beskyttes ved cybersikkerhed. 

2. Ladestanderen skal kunne styres hurtigt og på flere niveauer end tænd/sluk med henblik på forbrugsstyring, hvor effekten skal kunne reguleres. 

3. Ladestanderen skal give adgang til data, som både kan bruges operationelt, under selve ladestyringen samt efterfølgende til dokumentation og afregning overfor kunden for levering af fleksibilitets- og effektbaserede ydelser. 

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
Good Company
Den største forandring er ikke teknologien og den nye indretning
Panoramic shot of the coast at Greenland, Qaqortoq with a boat sailing in the sea
Verdens største ø har enorme muligheder - Hvis man forstår konteksten
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
Sensorer
Tonsvis af data - men kun ringe grad af forståelse
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner

Læs også

vordingborghavn-hero
Østdanmarks kraftcenter for grøn energi
I Vordingborg Kommune er kursen sat mod 2030-visionen om at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Kommunen vil fremme det...
PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...
DSC_0322
Cirkulær økonomi rykker tættere på kernen i nordisk erhvervsliv
Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus...