For at nå målsætningen om klimaneutralitet i 2045 skal store dele af samfundet elektrificeres. De dele, der ikke kan elektrificeres, og kræver mere energitætte kilder, er afhængige af grøn af brint og såkaldte Power to X-brændstoffer. Med andre ord sætter vi ’strøm til noget’.
Skrevet af: Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri.
Fremtidens grønne brændstoffer laves i gennem spaltning af vand, bedre kendt som H20-molekyler, hvor grøn strøm i gennem elektrolyse deler molekylerne så den rene brint (H2) står tilbage i brændselscellen, og ilten (O) ryger tilbage i atmosfæren. Præcis som det skete i fysiktimen – nu skal det bare gøres industrielt. Disse Power to X-brændsler skal bl.a. sikre den grønne omstilling i luft- og skibstransporten, men også den tunge industri og dele af landbruget er helt afhængige af alternativer til ren strøm via et stik, og her bliver grøn brint den afgørende brik.
Danmark som brintnation
Danmark har unikke forudsætninger for at blive verdensførende i netop den disciplin. Vi er omgivet af Nord- og Østersøens stærke vindpotentialer, og læg dertil vores erfaringer i at udvikle grønne teknologiløsninger samt det tætte samarbejde mellem verdensførende virksomheder og erfarne offentlige myndigheder. Det er afsættet for en branche, der står på spring for at udnytte eksportpotentialer, som ifølge beregninger fra CIP Fonden, kan udløse 100 mia. kr. årligt i 2050. Mængden af brint, der kan produceres, og som industrien planlægger at producere, i Danmark overstiger langt det nationale forbrug. Derfor er det meget positivt, at Danmark har taget hul på de første pennestrøg til en ny national brintinfrastruktur, der kan levere dansk grøn brint videre til interesserede købere i vores nabolande.
De interesserede købere er Danmark allerede nu i god dialog med, det understreger hensigtserklæringen om en fælles brintinfrastruktur fra Danmark til Tyskland senest i 2028. Foruden at indfri erhvervspotentialer i milliardklassen, kan brintinfrastrukturen virke som et batteri for fremtiden energisystem, og levere den høje forsyningssikkerhed, der for alvor blev udfordret med Ruslands invasion af Ukraine.
Brint som energilagring – hvordan?
Energilagring handler i sin reneste form om at kunne gemme energi til senere brug og helst så effektivt (og dermed billigt) som muligt. Det danske energisystem er bygget op om lagring af energi og fleksibel produktion. Lidt mindre teknisk betyder det, at vi har energi, som vi kan bruge, når der er behov for energien, dvs. brinten produceres, når vindmøllerne snurrer, men når vinden har lagt sig, kan vi bruge energien fra brinten til at holde vores energisystem i gang. Brint kan også lagres direkte i rørinfrastrukturen, som skal bygges.
Hvis vi skruer os lidt ned i teknikken betyder det, at brint kan enten lagres som ’bare’ brint, men det kan også lagres som metan, metanol eller andre typer brændstof. For i moderne elektrolyseanlæg kan op til 80% af den elektriske energi omdannes til kemisk energi i brintmolekylerne. På den måde kan vi øge Danmarks forsyningssikkerhed ret markant og forhåbentligt holde den på det ekstraordinært høje niveau på 99,96 pct.
Derfor har vi brug for en hurtig udvikling og etablering af en dansk brintinfrastruktur, for det sikrer en ny grøn industrien herhjemme, og følgevirkningerne af det er positive. Med den seneste politiske beslutning fra maj om ejerskabsforhold, drift og hvem der skal etablere brintinfrastruktur i Danmark, er vi godt på vej med tilføjelsen til vores energisystem, der kan have afgørende samfundsmæssige potentialer. Økonomisk såvel som forsyningssikkerhedsmæssigt.
