Mere genbrug og mindre afbrænding af affald bliver vigtige forudsætninger for, at Københavns Kommunes overordnede målsætning om at være CO2-neutral i 2025 kan nås.
Derfor er hovedstadens nye ressource- og affaldsplan ’Cirkulær København’ lige så ambitiøs, som dens titel lægger op til. Der skal genbruges og genanvendes mest muligt.
Planen har tre overordnede mål: 70 procent af husholdningsaffaldet og det lette erhvervsaffald skal genanvendes mod knapt 45 procent i dag, københavnerne skal genbruge tre gange så meget, og CO2-udledningen fra afbrænding af affald skal reduceres med 59.000 tons. Primært ved at indsamle plast og lave mere biogas af bioaffald.
Flere sorteringspunkter
Borgernes sortering af affald er nøglen til at nå 70 procent genanvendelse af affald, og det er en udfordring i en storby, hvor langt de fleste borgere bor i etageejendomme, mens under 10 procent af husstandene er villaer, forklarer chef for affald og ressourcer i Københavns Kommune, Merete Kristoffersen:
”Når man bor i egen villa, at man selv herre over sorteringen af affald fra sin egen husstand. I etageejendomme sker affaldssorteringen typisk i en smal gård, der har andre vigtige formål end affaldsindsamling, så det kan være en udfordring at få plads til alle fraktioner. Derfor indgår det i den nye ressource- og affaldsplan, at vi skal lave endnu flere sorteringspunkter ude i det offentlige rum.
Det skal være let tilgængeligt
I alt skal København have 750 sorteringspunkter på offentlige arealer fordelt over hele byen, hvor borgerne kan aflevere de affaldsfraktioner, som de ikke kommer af med derhjemme.
Modellen bygger videre på det system af glas- og aviscontainere, borgerne har benyttet gennem mange år – blot med flere fraktioner end hidtil.
I kommunens egne borgerrettede institutioner, herunder skolerne, er der ligeledes igangsat et stort arbejde for at få alle til at sortere i de samme fraktioner, som man skal sortere i hjemme, så at det bliver naturligt at sortere. Hvis borgerne skal motiveres til at sortere deres affald og aflevere det de rette steder, skal det være så nemt som muligt for dem.
”Det at sortere affald er ikke nødvendigvis noget, der får dig til at stå 10 minutter tidligere op. Det skal være let tilgængeligt og noget, du nemt kan klare i din hverdag på vej til bussen eller indkøb,” siger Merete Kristoffersen.
Bioaffald er en stor fraktion i de fleste københavnske køkkener.
Foto: Christian Lindgren.
Hovedstadens nye ressource- og affaldsplan ’Cirkulær København’ er lige så ambitiøs, som dens titel lægger op til. Der skal genbruges og genanvendes mest muligt. Foto: Københavns Kommune
Nye vaner tager tid
Men det er ikke nemt at give borgerne nye vaner. Det viser sig blandt andet i indsamlingen af bioaffald i de specielle grønne poser, der sammen med en grøn spand blev udleveret til borgerne, da ordningen gik i gang.
”Bioaffald er en stor fraktion i de fleste køkkener. Selv om den grønne farve gør det tydeligt, at systemet med spand og pose er til bioaffald, varer det noget tid, før det er en naturlig vane for folk at bestille nye poser, så de har, hvad de skal bruge og ikke tyr til andre løsninger. Derfor har vi forsøgt os med udleveringssteder på genbrugsstationer og nærgenbrugsstationer, og så har vi et godt samarbejde med bibliotekerne, som er meget besøgte. Det tankesæt går vi videre med efter corona. Hvor vil det ellers være intuitivt naturligt for københavnerne at hente bioposer? Det er det, der skal til, hvis vi skal videre med vores sortering.”
Nye fraktioner og løsninger
Alle kommuner har pligt til at lave affaldsplaner, og mens mange andre kommuner fortsat afventer den nye, nationale affaldsplan, før de laver deres egen nye plan, vedtog Københavns Kommune allerede i 2018 ’Cirkulær København’, som gælder til 2024.
Hovedstadens ambitiøse plan forudser nye fraktioner som komposit og tekstiler, som er med i det nye forslag om øget affaldssortering, regeringen fremlagde i maj.
”Det ser ikke ud til, at der er taget stilling til, om et komposit-materiale som mælkekartoner skal i pap- eller plastbeholderen. Det er vores erfaring på baggrund af et tidligere forsøg, at mange borgere intuitivt ser mælkekartoner som pap. Selv om mange organisationer indsamler tøj, ser vi stadig mange tekstiler i vores forbrænding. Spørgsmålet er, om det skal indsamles i pose eller beholder. På samme måde undersøger vi de teknologiske løsninger til indsamling og behandling af andre ressourcer. For eksempel har udlandet erfaring med genanvendelse af materialet inde i bleer, og vi kigger også på kattegrus, som vi har meget af i København. I det hele taget handler meget af vores arbejde om at undersøge, hvad vi kan gøre ved den rest-fraktion, borgerne måske ikke tror der kan sorteres mere i.”
Ind i systemet igen
For at opnå cirkularitet skal de sorterede produkter og ressourcer genanvendes på så højt et niveau som muligt. De skal ind i systemet igen som ”nye” råvarer.
I Sydhavn Genbrugscenter, som er kommunens nyeste genbrugsstation, har kommunen derfor indrettet et ressourcelaboratorium, hvor man i samarbejde med start-up virksomheder undersøger, hvordan eksempelvis brugte byggematerialer, som der allerede er bundet meget CO2 i, kan genanvendes i nye produkter og sammenhænge.
Planen indeholder desuden etablering af tre nye nærgenbrugsstationer, hvor københavnerne, ud over at aflevere sorteret affald, også kan bytte ting med hinanden.
