Sponseret indhold

ESG skal integreres i forretnings- og IT-strategien

Carsten Brøns Andersen, Utility & Green Transformation Lead i CGI Danmark

Af:

Virksomheder skal leve op til konstant voksende krav om bæredygtighed og ESG-rapportering. Ifølge en ekspert fra konsulenthuset CGI Danmark er det afgørende, at ESG bliver integreret i den eksisterende forretningsstrategi. Hvis ikke, udebliver den langsigtede værdiskabelse.

Den grønne dagsorden bliver stadigt mere nærværende for virksomheder, og især ESG – Environmental, Social, Governance – er begreber, det er nødvendigt at forholde sig til. Sagt med andre ord skal en virksomhed fremadrettet forholde sig til og kunne rapportere på såvel miljø- og klimamæssige forhold som sociale og ledelsesmæssige forhold. Men for at det skal give mening, skal arbejdet med ESG og ESG-rapportering være fuldt integreret i den forretningsmæssige strategi. Det fastslår Carsten Brøns Andersen, som er Utility & Green Transformation Lead i CGI Danmark. 

Han siger:

”Der er en tendens til, at virksomheder lander i en af tre grupper, når de sætter ESG på dagsordenen. Mange fokuserer udelukkende på compliance, altså at sikre, at man lever op til eksisterende lovgivning. I den anden gruppe afkobler man ESG fra forretningen og fokuserer på nærmest altruistiske projekter ud fra et ønske om at gøre noget godt for det godes skyld. I den sidste gruppe ser man de virksomheder, der betragter ESG som en forretningsmulighed, hvor der er mulighed for at tjene penge samtidig med, at man bidrager til en positiv forandring.”

Global og lokal ekspertise
CGI er en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for IT og forretningsrådgivning. På ESG-området fokuserer CGI bevidst på områder og brancher, hvor man har leveret værdi til kunder gennem årtier, og dermed har opbygget et dybt branche-, data- og teknologikendskab.  

Det er f.eks. inden for strategisk IT- og forretningsrådgivning, håndtering af data samt ikke mindst integration og implementering af komplekse it-løsninger, som løser branchespecifikke udfordringer.

“Vi trækker på mange års dyb, global og lokal ekspertise inden for en lang række brancher, og vi ser på den ene side en tendens til, at virksomheder opfatter ESG som noget helt nyt, og at de derfor skal hyre nye medarbejdere samt etablere nye enheder. Det er i nogle tilfælde også korrekt, hvis de f.eks. vil bevæge sig ind på et nyt forretningsområde eller, hvis de har behov for at introducere nye teknologier og arbejdsgange for at optimere forsyningskæden eller produktionen,” siger Carsten Brøns Andersen og fortsætter:

Problemstillingerne er ikke nye
“Men på den anden side er der ofte ikke tale om komplet nye problemstillinger. Der er jo i sig selv ikke noget nyt i dataindsamling og rapportering. Derfor har vi mange dialoger med vores kunder, hvor vi hjælper dem med at kigge på den viden, teknologi, processer og data, der skal bruges til at løse disse udfordringer. Det er ofte noget, de allerede råder over og har udviklet gennem mange år,” siger altså Carsten Brøns Andersen.

Han kalder det afgørende, at arbejdet med ESG og ESG-rapportering bliver implementeret helt “nede i maven” på den enkelte virksomhed. Det er langt fra nok at lægge ESG på som et ekstra lag.

“Hvis ESG-strategien ikke bliver integreret med forretnings- og IT-strategien, men blot ligger ved siden af virksomhedens øvrige processer, kan det i bedste fald skabe beskedne resultater og i værste fald komme til at fremstå som greenwashing. Først når ESG er en integreret del af virksomhedens eksisterende processer og aktiviteter, bliver det muligt at opnå langsigtede og skelsættende resultater,” fastslår Carsten Brøns Andersen.

Applikationer kan ikke stå alene
Sagt med andre ord bør virksomhederne undgå, eller i det mindste være på vagt over for, projekter og initiativer, som ikke er knyttet til eksisterende eller fremtidige forretningsmål. Der er også god grund til at have en sund skepsis over for hurtige IT-løsninger, der lover at løse alle en virksomheds ESG-udfordringer med en hurtig integration og et par klik med musen.

“Der findes masser af IT-løsninger og services på markedet, som kan opsamle, analysere og visualisere ESG-data til rapportering. Men applikationer og services kan ikke stå alene – de skal implementeres som en del af noget større, når vi taler ESG,” forklarer Carsten Brøns Andersen.

Nøglen til at lykkes er at have en holistisk tilgang til både udfordringer og muligheder – samt ikke mindst dyb, forudgående viden om virksomhedens branche og konkrete udfordringer.

Teknologisk dybde er afgørende
“Det er afgørende at have interne ressourcer – eller en ekstern partner – med strategisk indsigt, solid brancheerfaring og teknologisk dybde. ESG-initiativer, der falder uden for det strategiske fokus, har en tendens til at have begrænset gennemslagskraft, fordi de netop ikke har adgang til virksomhedens stærkeste kompetencer som f.eks. eksperter, processer og teknologier. Derfor vil resultaterne ofte være begrænsede og kortsigtede,” uddyber Carsten Brøns Andersen.

CGI hjælper virksomheder over hele verden med en række forskellige ESG-udfordringer både i forhold til produktion, dataopsamling, rapportering og udvikling af nye services. 

Udvikler løsningerne løbende
”Vi udvider og udvikler hele tiden vores eksisterende løsninger, f.eks. til data management inden for vedvarende energi og brint. Det gør vi på baggrund af flere årtiers erfaring med at håndtere forsyningsdata og kombinere dem med nyere teknologier såsom digital twins, Internet of Things (IoT) og kunstig intelligens (AI).

”Her i Danmark har vi blandt andet hjulpet en virksomhed med at udvikle en løsning, som hjælper indkøbsafdelingen med at forstå Total Cost of Ownership for et produkt i form af emission – i stedet for blot at se på rå omkostninger,” siger Carsten Brøns Andersen.

Han slutter af med endnu et konkret eksempel, hvor forståelsen for branchen og den relevante teknologi var opskriften på en ny løsning:

”Vores kolleger i England har hjulpet miljømyndighederne med at forudsige og undgå vandforurening ved kysten ud for Devon med mere end 90 procents nøjagtighed. Det sker ved at koble eksisterende IoT-data med satellitdata og bygge en AI-algoritme ovenpå.” 

Fire gode råd til at skabe værdi med ESG-arbejdet

  • Tænk langsigtet: Brug ESG-compliance og -risikovurderinger som springbræt til at sikre den nødvendige governance, procesunderstøttelse og forankring - men brug det også til at udforske nye forretningsmuligheder.
  • Hvad med kompetencerne: Spørg dig selv, hvilke kompetencer, virksomheden allerede har, som blot skal justeres. Hvor er der brug for at investere i nye kompetencer og udvikling?
  • Få alle med: Inddrag så mange som muligt, både interne og eksterne samarbejdspartnere, og måske endda konkurrenter, for at få en bred og dyb forståelse for kompleksiteten.
    Det motiverer medarbejdere og samarbejdspartnere til at bidrage til dagsordenen.
  • Udforsk og prøv: Vær nysgerrig og prøv forskellige teknologiske og arbejdsmæssige løsninger i form af PoC’er (Proof of Concepts), pilotprojekter osv. med nye og kendte partnere og leverandører. Vælg partnere med den nødvendige brancheforståelse, erfaring og teknologiske dybde.
  • CGI er grundlagt i 1976 og en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for IT og forretningsrådgivning.
  • Læs mere på www.cgi.com og www.cgi.com/esg

ESG handler om meget mere end at gøre noget godt for det godes skyld. Det skal integreres helt nede i maven på virksomheden, nemlig i forretningsstrategien, for at have den ønskede effekt

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
br cø__
Læs "Cirkulær Økonomi" digitalt her
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?

Læs også

PortrtThirdroombw_srcset-large copy 2
Menneskeskabte klimaforandringer kræver ansvarlig handling nu
I en verden præget af åbenlyse klimaforandringer, ressourceknaphed og en voksende biodiversitetskrise, er det tydeligt, at vores nuværende...
Johs_2
Transportbranchen kører nu i retning af en større bæredygtighedsindsats
Klimaklar Produktionsvirksomhed har i løbet af 2024 åbnet op for flere brancher, blandt andre energiforsyning, engroshandel og transport,...
sign copy
En fornemmelse for fællesskab
I det moderne liv, der ofte kører i et højt gear, kan fællesskabet let komme i anden række, når hverdagens individuelle behov og hektiske...