Sponseret indhold

Det styrker grøn omstilling at identificere lækager

Lækager på vandforsyningernes distributionsnet er skyld i, at op mod 50% af rent vand på verdensplan går tabt i vejen ud til forbrugerne. Kamstrup har udviklet en intelligent vandmåler, der kan lytte sig frem til brud på vandrørene og slå alarm. Teknologien, der har vundet DI Prisen 2022, bidrager til digitaliseringen af vandforsyningen, sikrer grøn omstilling og styrker visionen om, at dansk vandteknologi skal fordoble eksporten inden 2030.  

Drikkevand er en kostbar ressource, og mange steder i Europa og resten af verden forsvinder op mod 50% af vandet i forsyningsnettet, fordi det siver ud gennem læk. Det er både spild af vand og den energi, der skal til for at producere vandet og lede det ud til forbrugerne.  

”I Danmark har vi en stærk vandforsyning, der er verdensmestre i at opspore læk i forsyningsnettet. Dog er det stadig en kostbar opgave for vandforsyningsselskaberne at eftersøge lækagen manuelt for langsomt at indkredse den blandt hundredvis af husstande,” siger Mads Sckerl, Senior Vice President, Vanddivisionen hos Kamstrup, der lancerede den første generation af intelligente vandmålere tilbage i 2011.  

Vandmåleren der lytter sig frem  
Hos Kamstrup har de lanceret en ALD (Acoustic Leak Detection) vandmåler, der ikke blot kan aflæse vandforbruget, men via ultralyd lytte sig frem til, hvor der er læk og sende en alarm.  

”Vores intelligente vandmåler kan ret præcist lokalisere, hvor lækagerne er. Undersøgelser viser, at 50% af lækagerne findes i den forgrenede del – altså tæt på folks boliger, hvor et læk kan være sværere at opdage end ude i hovedledningerne. Meget ofte står sådan en lækage i årevis og siver, fordi ingen er opmærksomme på den, før skaderne er omfattende,” forklarer Mads Sckerl og uddyber:  ”Da lækager både kan være inde i bygningerne eller i stikledningerne udenfor, er der store besparelser at hente ved at kunne lokalisere lækket, så en forhave ikke forgæves graves op, eller en skjult lækage bag muren i et etagebyggeri bliver fundet i tide. Det gavner ikke blot forsyningsselskaberne, men også beboerne der slipper for unødvendige gener og udgifter.”  

Vandmåleren sikrer grøn omstilling 
Den akustiske vandmåler kan også bruges forebyggende, fordi den kan identificere og bekræfte potentielle lækager, inden de udvikler sig til brud.  De intelligente vandmålere bidrager også til, at vandet finder en grønnere og mere bæredygtig vej gennem forsyningsnettet, fordi vandforsyningen ikke skal bruge energi på at producere vand, der ender i et læk i stedet for hos forbrugeren.   

70.000 vandmålere til sjællandske forbrugere 
De intelligente vandmålere fra Kamstrup bliver i dag brugt af blandt andre Novafos, der er en af Danmarks største vandforsyninger. Novafos investerede i over 80.000 af de intelligente vandmålere og installerede dem hos forbrugerne i syv nordsjællandske kommuner. Ud over at finde og forebygge læk sikrer de fjernaflæste målere, at forbrugerne får en præcis afregning og giver dermed forbrugerne et bedre indblik i deres vandforbrug.  

Udvider fabrik i USA 
Det er ikke kun i Danmark, at øjnene er rettet mod den innovative teknologi fra Kamstrup, også lande som Frankrig og Spanien implementerer løsningen. Oneida, Tennessee i USA er et af de steder, hvor Kamstrup med den intelligente løsning været med til at reducere tabet af vand i infrastrukturen. Før forsvandt 51% af vandet i ledningsnettet, i dag er tallet reduceret til 28%.  ”Vi er stolte af at bidrage til den grønne omstilling med vores løsning. I USA har vi femdoblet omsætning gennem de senere år, og vi mærker stadig en markant stigning i efterspørgslen. Det betyder også, at vi udvider fabrikken i Atlanta, da vi har brug for mere kapacitet,” siger Mads Sckerl og uddyber: ”I mange lande, hvor der er vandmangel, er det meget kostbart at skulle udbygge produktionen af vand. I stedet ser vandforsyningerne på, hvordan de kan minimere tabet i det eksisterende net – og der er et stort potentiale. Vores akustiske vandmålere bidrager også til at skubbe på digitaliseringen, der sikrer et grønnere aftryk.”  

Kamstrup bidrager til den danske vision 
Danmark er et globalt fyrtårn inden for en stribe vandteknologiløsninger, der sikrer effektivitet og bidrager til den grønne omstilling samt skaber arbejdspladser.  Water Valley Denmark, som Kamstrup er medlem af, har målsætning om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi i 2030. 

”Vores løsninger tapper ind i de udfordringer, som vandsektoren har – både nationalt og globalt. Vi har succes med vores produkter takket være en dygtig dansk vandsektor, der er god til at arbejde på tværs i sektoren,” siger Mads Sckerl og uddyber:  ”Vi oplever en markant vækst – også i udlandet, og vi kan derigennem bidrage med vores del til, at den danske vandsektor når målet om at fordoble eksporten i 2030.”

Kamstrup A/S har siden lanceringen af den første intelligente vandmåler i 2011 oplevet en tocifret vækstrate i deres vandforretning.
Virksomheden blev grundlagt i 1946 og har hovedkvarter i Skanderborg. Kamstrup, der udvikler og producerer intelligente energi- og vandløsninger, har 1.700 medarbejdere.

Læs meget mere på www.kamstrup.com

Vores intelligente vandmåler kan ret præcist lokalisere, hvor lækagerne er. Undersøgelser viser, at 50% af lækagerne findes i den forgrenede del – altså tæt på folks boliger, hvor et læk kan være sværere at opdage end ude i hovedledningerne.

Seneste nyt

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?
Jakob Mark
Lyse udsigter for forenkling af bygningsreglement
Middelfart
Motel Lillebælt solgt efter mislykket forsøg på at få det tilbage i drift
Irmavej 20-32 (hero)
Større boligejendom i Irmabyen har skiftet hænder
Holbaek-Have-2025-
FB Gruppen kom godt gennem 2025,selv om projekter under opførelse gav udgifter

Mest læste på BusinessReview.dk

260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Fra kriser til knaphed– hvad nu?

Et kig på den akustiske vandmåler fra Kamstrup
Den akustiske lækageovervågning (ALD) er en lille overvågnings- og alarmcentral til vandrørene, der bruger ultralyd til at finde lækager i vandledningerne. Vandmåleren kan dermed mere end blot at måle vandforbruget, den kan lytte sig frem til, hvor lækagerne er, og når der er læk, sender vandmåleren en alarm.

I vandmåleren er der indbygget en sensor, der måler lydtrykket i ledningsnettet.
Måleren bruger ultralyd til at registrere støjmønstre i vandet og registrere det laveste støjniveau.

På den måde kan måleren filtrere baggrundsstøj fra som trafikstøj eller lyden fra pumper.
En mikrochip i måleren analyserer og sender krypterede data til forsyningsselskabet.
Dataene bliver behandlet af kunstig intelligens, der sorterer unødvendig information fra og sammenligner resultatet med data fra nærområdet. Hvis vandmåleren detekterer et læk, sendes der alarm til kunden.

Læs også

PortrtThirdroombw_srcset-large
Adgangen til materialer truer Europaskonkurrenceevne
Europa er på vej ind i en ny form for forsyningskrise, hvor adgangen til de materialer, vores økonomi bygger på, bliver stadig mere...
DSC_0322
Cirkulær økonomi rykker tættere på kernen i nordisk erhvervsliv
Cirkulær økonomi har i flere år været en del af det nordiske samarbejde om innovation og erhvervsudvikling. Det begyndte som et fokus...
9722b003-1868-4e31-ad0d-c6ab88b50f29
CO2 som råvare: Konsortium skal udvikle prototyper på fremtidens mad
Et banebrydende konsortium, der arbejder på at omdanne CO₂ til næringsrige fødevarer, går nu ind i en ny fase. Her skal de mest lovende...