Sponseret indhold

Dansk firma leverer anlæg til CO2-fangst – nu mangler blot den politiske opbakning

Af:

Den danske virksomhed ESTECH har udviklet en løsning til CO2-fangst, der gør det muligt for alle virksomheder at blive neutral på den direkte CO2-udledning. Men der mangler politisk fokus på den innovation, der kigger ind i fremtiden, mener den administrerende direktør.

Det er godt, at vores politikere har ambitioner om, at vi som samfund skal nedbringe vores CO2-aftryk. En gang imellem synes jeg bare, at de kigger for langt ind i fremtiden i stedet for at forholde sig til, hvordan verden ser ud her og nu. Fakta er nemlig, at vi står klar med en teknologi til CO2-fangst, der forholdsvis enkelt kan tages i anvendelse lokalt hos danske virksomheder – vi aner bare ikke helt, hvordan vi præcist skal skrue vores forretningsmodel sammen, ganske enkelt fordi, vi mangler et politisk udspil.”

Sådan siger Søren Gert Larsen, der er administrerende direktør i ESTECH i Svendborg, som er en del af PureteQ Group. Her har man mange års erfaring i udvikling af de såkaldte scrubbersystemer til den maritime sektor, der blandt andet fanger og renser udstødningen fra skibe for svovlgas. Denne kompetence er båret ind i ESTECH, hvor man i dag har specialiseret sig i CO2-fangst via virksomhedens egenudviklede CAPPOW-teknologi. Det står for Carbon Capture and Power-to-X og kombinerer CO2-fangst med fremstilling af brint gennem elektrolyse.

Efterspørgslen vokser dag for dag
”Bæredygtig fangst og udnyttelse af CO2 er stadig forholdsvis uberørt land, men vores teknologi har potentiale til at imødekomme et stigende behov for bæredygtige energikilder. Vi tror med andre ord på værdien ved at genanvende CO2 i kampen for at minimere udledningen fra fossile brændstoffer. Det er jo tydeligt, at efterspørgslen på klimavenlige brændstoffer og teknologier til CO2-fangst, der kan bidrage til landets klimamål og verdens CO2-reduktion, vokser dag for dag,” forklarer Søren Gert Larsen videre.

I november måned leverede man et testanlæg til Teknologisk Institut i Aarhus, og ved VandCenter Syd i Odense er man lige efter årsskiftet klar til at skrue helt op for driften af et industrielt skalerbart Power-to-X anlæg. Her råder man over et rensningsanlæg, der producerer biogas, som brændes af i nogle motorer til strømproduktion.

Røggassen fra disse skal ledes gennem anlægget med henblik på at udskille CO2’en. Det sker via en elektrolytisk proces, der drives på grøn strøm, men ESTECH kigger også på termisk frigivelse af CO2, også kaldet termisk desorption. Det giver mening, der hvor der ikke er store mængder grøn strøm til rådighed, men hvor man har termisk energi, det vil sige varme, til rådighed.

CO2 som eftertragtet ressource
”Termisk desorption er en af de ting vi blandt andet skal arbejde med på det testanlæg, vi har leveret til Teknologisk Institut i Aarhus. Om det kommer til at virke efter hensigten er endnu for tidligt at sige, men som virksomhed er vi med fremtidens briller på nødt til at investere i en vis portion risikovillighed. Det samme er politikerne, både når det gælder lovgivning og infrastruktur. Vi er som samfund nødt til at animere landets CO2-udledere til at begynde at tænke over, hvordan de kan blive mere miljøvenlige – men det kræver, at såvel lovgivning som infrastruktur er på plads,” uddyber Søren Gert Larsen.

Blandt andet fordi CO2 fra at være en udskældt miljøsynder i fremtidens teknologi-loop kan blive til en eftertragtet ressource, såvel i lokale anlæg, hvor den kan spaltes til brint, som i industrielle Power-to-X anlæg, hvor den også kan få nyt liv i form miljøvenlige brændstoffer til flytrafik og skibsfart. Anlæggene fra ESTECH giver altså mulighed for både at fange CO2 og at omdanne den til brint via elektrolyse, men her spiller distributionsnettet – eller måske snarere mangel på samme –  en rolle, hvis ikke virksomheden selv ønsker at gøre brug af den mulighed.

Vi har åbnet døren til fremtiden
”Som teknologileverandør har vi åbnet døren til fremtiden, og blåstemplingen af vores teknologi er blandt andet kommet i form af støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der skal være med til at realisere morgendagens energiprojekter. Jeg er ret sikker på, at vores CAPPOW-teknologi kommer til at få markant betydning for fremtidige teknologier inden for CO2-fangst og CO2-opbevaring, men vi skal have politikerne på banen således, at vi for alvor kan realisere teknologiens potentiale,” siger Søren Gert Larsen.

Grundlæggende handler CAPPOW-teknologien om, at ESTECH kan levere en kundetilpasset løsning afhængig af mængden af CO2, der skal fanges til enhver virksomhed, som ønsker at blive neutral på sin direkte CO2-udledning. Søren Gert Larsen fortæller videre, at man også er begyndt at kigge ind i skibsfarten med såkaldte Onboard Caption Capture anlæg, der kan installeres på skibe. Mulighederne er altså mange – men den helt store udfordring er altså, at innovation stræber fremad, mens lovgivning stræber bagud.

Som teknologileverandør har vi åbnet døren til fremtiden, og blåstemplingen af vores teknologi er blandt andet kommet i form af støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der skal være med til at realisere morgendagens energiprojekter

Mest læste på BusinessReview.dk

1-199559273 - Aerial view to the diamond open mine in Aikhal town, Sakha Yakutia, north of Russia
Diamanter kan blive en god investering
Ankomst
PwC nyindretter hovedsæde til en ny tids arbejdsformer
Henriette-Berlingske---
Ejendomsadvokaten: Lejefastsættelse i gennemgribende forbedrede lejemål
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
Large panorama of Copenhagen, Denmark
Sådan får vi billigere boliger i københavn

Læs også

DSC00084 copy
Elgiganten vil give tech længere levetid
Der er sket en positiv udvikling i måden, vi arbejder med bæredygtighed på. Fordomme mod bestemte brancher brydes ned i takt med, at...
Aya Fabricius Colour - 1
Undgå Greenwashing: Bring kommunikation og innovation tættere på din kerneforretning
Kommunikation omkring bæredygtighed og risikoen for “greenwashing” er et hot og følsomt emne. Jeg støder ofte på både kommunikationsansvarlige...
Berit_Btil_ESG-artikel (1)
ESG - hvem fikser den?
Mange virksomheder får ikke eksekveret tilstrækkeligt på bæredygtighed og ESG til trods for ambitiøse mål og udmeldinger fra ledelsen. Sagen...