Fremtidens kampplads er digital og krige vindes ved brug af kunstig intelligens (AI). Og som verdens mest digitaliserede samfund – og med en i øvrigt højtuddannet befolkning – burde alle forudsætninger være på plads for at gøre Danmark verdensførende inden for forsvarsteknologi. Men det kræver handling nu, vurderer Systematic.
Foto: Ludovic Marin, AFP/Ritzau Scanpix
Inden Klaus Holtum Qvist i december sidste år tiltrådte stillingen som Vice President i Systematic, var han centralt placeret i Forsvarets udvikling, indkøb og materiel. I mere end to årtier har han bevidnet et dansk forsvar, hvor der er blevet skåret helt ind til benet, samtidig med at kamppladsen i stigende grad har flyttet sig fra land, luft og vand og ind i cyberspace.
Men siden Ruslands invasion af Ukraine og den stigende usikkerhed omkring alliancer og Nato er verden blevet vendt på hovedet. Nu handler det om oprustning hurtigst muligt, og de danske forsvarsbudgetter har aldrig været større.
”Vi skal have kampkraft nu, og vi er udfordret på to centrale områder: Vi skal både opbygge kampkraft i forhold til de nuværende opgaver til lands, til søs og i luften, og vi skal samtidig etablere et forsvar, der kan håndtere hybride trusler og afskrække modstandere fra at angribe os i fremtiden. Det er en opgave, der nemt kan ende helt galt, hvis vi handler hovedkulds og uden at lære af konflikterne omkring os. Men det er også en opgave, der har et enormt potentiale for at besvare spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden – samtidig med at vi adresserer de aktuelle udfordringer på forsvarsområdet,” siger han.
Supermagten Danmark
”I gamle dage handlede kampkraft om uddannede soldater, og skibe, fly, kampvogne og så videre. Men i dag er trusselsbilledet langt bredere, og det drejer som om beslutningssystemer til at føre de militære styrker og anvendelse af nye teknologier som AI. ” fortæller Klaus Holtum Qvist og fortsætter:
”Derfor er det ikke længere alene et spørgsmål om, hvem der har den største hær eller mest materiel. Det er i dag – og bliver endnu mere i fremtiden – et spørgsmål om, hvem der har den bedste adgang til viden og data og hurtigst kan omsætte den til velafbalancerede og effektive handlinger. Og her har Danmark en stor fordel i forhold til de fleste andre lande.” For Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og det skal vores forsvar også være. Danmarks infrastruktur og befolkning har for længst integreret teknologi i måden at arbejde på – og i hverdagen i øvrigt. Selvom bekymrede stemmer råber vagt i gevær, er endnu en digital aktør efterhånden ved at blive en central spiller i vores lille, men højteknologiske land: Kunstig intelligens (AI).
”Der er mange, der kalder AI for fremtidens supervåben. I det perspektiv har vi virkelig stærke forudsætninger i Danmark. Men det kræver, at politikerne har modet til at træffe de beslutninger og foretage de investeringer, der skaber yderligere momentum i skoven af danske iværksættere og virksomheder, der skal skabe fremtidens løsninger. Vi er nødt til også at sikre den specialiserede arbejdskraft fra uddannelserne. Det er nødvendigt for at løfte opgaven,” siger han.
Investering som besparelse
Forsvarsbudgetterne er blevet løftet med over 330 milliarder kroner frem mod 2033. Og fra statsministerens talerstol bliver der råbt ”køb, køb, køb” i jagten på ikke kun at retablere, men også at udvide det danske forsvar betragteligt. Det betyder, at virksomheder fra ind- og udland flokkes om en dansk statskasse, der i høj grad er ”open for business”.
”Det er her, beslutningstagerne skal være meget opmærksomme på, at viden er endnu mere værd end klassiske kapaciteter – også selvom man ikke kan fejre en ny AI-løsning på samme måde, som når man indvier en ny fregat med champagne,” siger Klaus Holtum Qvist. Han understreger, at tingene naturligvis skal gå hånd i hånd. Oprustningen af både mandskab og materiel i klassisk forstand er stadig en forudsætning for etableringen af et stærkt dansk forsvar. Men indsamling af data og viden og anvendelsen af AI bør være den paraply, der ligger over det hele:
”Når beslutningstagerne har det fulde billede i realtid på tværs af Forsvaret og NATO-lande – fra den enkelte soldats helbred og ammunition til brændstofniveauet på kampvognen, droneaktivitet, forsyningskæder og satellitternes billeder af kamppladsen – træffer de naturligvis bedre valg,” forklarer Klaus Holtum Qvist og fortsætter:
”På den måde kan vi også spare penge på oprustningen. For hvis vi med sikkerhed ved, hvor fjenden er, og hvad fjenden har tænkt sig at gøre, kan vi lave effektive modsvar og samtidig spare kampkraft i situationen.”
