Søværnets opgaver er i hastig forandring. Det rejser spørgsmålet, hvordan vi bygger et Søværn, der også giver mening i morgen.
Der er i dag bred politisk enighed om, at Danmark skal bruge flere penge på forsvar. Det giver god mening i en tid, hvor verden omkring os er blevet mere usikker, og hvor kravene til Forsvaret er vokset.
Men i takt med at investeringerne stiger, melder et andet spørgsmål sig: Hvordan sikrer vi, at det, vi investerer i dag, også er det, vi får brug for i fremtiden?
Forsvaret står i dag med en opgave, der er blevet markant mere kompleks på få år. Ser man specifikt på Søværnet, skal Danmarks flåde være i stand til at løse langt flere opgaver end tidligere. Skibe skal kunne overvåge store områder, håndhæve suverænitet, beskytte kritisk infrastruktur som kabler og energianlæg på havbunden, deltage i internationale missioner og i yderste konsekvens være klar til at operere i en krigssituation og imødekomme nye og teknologisk innovative trusler.
Opgaverne er ikke længere ens – de ændrer sig hurtigt og stiller nye krav.
Morten Lygre Overgaard, Chief Sales Officer SH Defence
Hurtig innovation
Når et nyt skib skal bygges, tager det flere år fra de første beslutninger, til det er klar til brug. Og i mellemtiden kan verden og opgaven have ændret sig markant. Krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt nye teknologier og metoder kan ændre forholdene på kamppladsen. Droner, autonome systemer og hurtig innovation har i mange tilfælde vist sig mere afgørende end tunge, traditionelle systemer.
Det stiller et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan bygger man et skib i dag til opgaver, man endnu ikke kender?
Til trods for et åbenlyst behov for at tænke nyt, fylder en gammel logik stadig i debatten. Fokus er ofte på antal: hvor mange skibe vi har brug for, og hvilke typer. Det er forståeligt, men det er ikke længere nok. For det vigtigste er ikke kun, hvor mange skibe vi har, men hvad de kan bruges til – og hvor hurtigt de kan omstilles til at løse nye opgaver. Kan et skib gå fra overvågning til minelægning? Kan det få nyt udstyr ombord uden at blive bygget om?
Kan det tilpasses en ny situation på dage eller uger i stedet for måneder eller år? Hvis ikke, risikerer vi at investere i skibe, der allerede er forældede, når de tages i brug.
Fleksibel og løbende tilpasning
Netop derfor er flere lande begyndt at tænke anderledes. I stedet for at bygge skibe til én bestemt opgave forsøger man at gøre dem mere fleksible – så de kan løse flere opgaver og løbende tilpasses.
Her arbejder også danske virksomheder i den retning. Hos SH Defence, en del af SH Group, har man udviklet Cube™ System, hvor udstyr og funktioner kan skiftes afhængigt af den opgave, et skib skal løse.
“En mere modulær opbygning af Forsvaret – særligt i Søværnet – er en nødvendighed i en tid med vedvarende personelmangel, accelererende teknologisk udvikling og stramme økonomiske rammer. Ved at tænke skibe som fleksible platforme, hvor sensorer, våbensystemer og kapaciteter kan udskiftes og tilpasses opgaven, suppleret af autonome systemer, kan vi både reducere behovet for specialiseret mandskab og samtidig øge den operative effekt. Det giver en langt bedre udnyttelse af vores investeringer, fordi samme enhed kan løse flere typer missioner – ofte med færre folk ombord og med større rækkevidde gennem ubemandede løsninger. Modularitet er derfor ikke kun et teknisk valg, men et strategisk greb, der sikrer, at Forsvaret kan levere maksimal effekt med de ressourcer, vi realistisk har til rådighed.,” siger Chief Sales Officer, Morten Lygre Overgaard fra SH Defence, som har baggrund som søofficer og flere års operativ erfaring til søs.
Det kan lyde teknisk, men ideen er i bund og grund enkel: I stedet for at bygge ét skib til én opgave bygger man et skib, der kan bruges til flere opgaver ved hjælp af innovative løsninger på markedet.
Det ændrer ikke behovet for et stærkt Søværn – men det ændrer, hvordan man kan tænke det stærkt.
For et mindre land som Danmark er det en afgørende pointe. Vi har ikke mulighed for at opbygge store flåder med mange specialiserede skibe. Til gengæld kan vi få langt mere ud af at sikre, at de skibe, vi har, kan bruges fleksibelt og tilpasses, når behovet ændrer sig.
Det betyder ikke, at Danmark ikke skal opruste. Tværtimod. Men det betyder, at vi skal sikre, at de investeringer, vi gør i dag, også kan udvikle sig i takt med de opgaver, der venter.
Forsvaret og industrien er godt i gang og Søværnet har i årtier været rollemodel i fleksible og modulære løsninger. Spørgsmålet er, hvordan vi sammen kan bygge videre på den udvikling, så vi får et robust dansk Forsvar der kan samarbejde på tværs af alle 3 værn og andre NATO nationer.
Danmark er i gang med at investere massivt i vores sikkerhed. Det er nødvendigt. Men i en verden, hvor forandringer sker hurtigt, er det vigtig at investere fremtidssikret.
Vi skal investere på en måde, der kan følge med morgendagens trussel billede.
