Huslejenævnet på Frederiksberg holder til på kommunens rådhus. Her ligger sagerne for tiden næsten et år, før der kommer en afgørelse i dem. Også i en række andre kommuner må lejere og udlejere vente i lang tid, før deres sager er behandlet færdigt.

Venstre mener, at der skal afsættes midler til at nedbringe de ofte meget lange ventetider ved huslejenævnene. Men regeringen har ikke taget det med i sit finanslovsforslag for 2022 – bl.a. fordi man afventer anbefalinger fra et udvalg, der ser på nævnenes organisering. I mellemtiden ruller sager ind, hvor det ikke handler om professionelle udlejere, men om udlejere af forældrekøbte ejerlejligheder, der er kommet i clinch med nye lejere, der er kommet til mellemtiden.

Det var i midten af 00’erne, under det ophedede boligmarked, at begrebet forældrekøb blev hver mands eje. U var blandt dem, som slog til i det allerhedeste år, 2006. Han købte en lejlighed på Amagerbro, med henblik på at leje den ud til sine sønner. Da de fraflyttede i 2014, var boligmarkedet kun lige på vej opad igen. Måske derfor valgte at han at tage besværet med at leje lejligheden ud igen, frem for at sælge dem. Men det gik også fint – lige indtil lejeren flyttede ud igen i 2017. Ifølge U var bordpladen i køkkenet grøn af mug. Han mente, det var nødvendigt at skifte den ud, hvorimod lejeren mente, at det var nok at bejdse den sort. Det blev til en retlig tvist, som Højesteretten afgjorde endeligt i forrige uge.

Højesteret gav, ligesom de forrige tre retlige instanser, lejer medhold. Ikke ud fra en vurdering af bordpladens stand, men fordi den konkrete skade var gået uden om den sædvanlige procedure ved fraflytningen, således at lejeren først fik kravet mere end to uger efter fraflytningssynet. Denne tidsfrist gælder, uanset om lejeren har handlet uansvarligt, mener alle fire retsinstanser. For udlejeren må den stramme tidsfrist indeholde en bitter ironi. For alene den første retsinstans, Huslejenævnet i København, havde dengang en sagsbehandlingstid, der var 17 gange så lang – 34 uger. 

Relevant for flere
Forløbet siger noget om huslejenævnenes betydning i nutiden. Nævnene har hele tiden haft til opgave at stå for den praktiske forvaltning af den ekstremt komplicerede lejeret. Den del er der kun kommet mere opmærksomhed på med boligindgrebet fra 2020, hvorefter nævnene skal forhåndsgodkende de omdiskuterede paragraf 5, stk. 2-renoveringer, der giver udlejere ret til at hæve huslejen betragteligt ved genudlejning.

Men den stigende trafik med at udleje ejerboliger har også folkeliggjort nævnenes arbejde. Det er ikke længere kun, når frustrerede lejere bringer en lige lovlig smart udlejer for nævnet, at pulsen kommer op. Det gør den i høj grad også, og på begge sider af skranken, når det handler om de udlejede ejerboliger. Her er begge parter typisk uerfarne på ejendomsmarkedet, og de har ikke umiddelbart organisationer eller anden organiseret juridisk hjælp i baghånden. Og udlejer, der i lovens udgangspunkt er den stærke part, føler sig ikke nødvendigvis som sådan.

En uskik
Af disse grunde giver sagsbehandlingstiderne i huslejenævnene også politisk resonans på Christiansborg. Alle er enige om, at de lange sagsbehandlingstider er en uskik. Men derfra, og så til at løse problemet, er der et stykke vej. Det fremgår af en række svar på spørgsmål fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek til Venstres boligordfører Heidi Bank. Netop i det københavnske huslejenævn, som også er landets største, har man faktisk set nogen fremgang. I første halvår 2020 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 266,6 dage. Den var i de 12 måneder, der omfatter andet halvår 2020 og første halvår 2021, faldet til 212,6 dage. Men i de ti andre kommuner, der nu har længst sagsbehandlingstid, er det gået fra ondt til værre. På Frederiksberg er sagsbehandlingstiden nærmest eksploderet. Den var den nede på 115,3 dage i 2018. Den voksede til 205,3 dage i første halvår 2020 og videre til 331,8 dage i de følgende 12 måneder. Næsten et år må man altså vente på en afgørelse, hvis man er part i en sag ved Frederiksbergs Huslejenævn.

De meget lange ventetider er mest, men ikke kun, et storbyfænomen. Også i Næstved, i Ikast-Brande og på Bornholm er ventetiden mellem 200 og 300 dage. Set fra København vil man måske trække på skuldrene af det, fordi de private lejemarkeder ikke er så store i de kommuner. I flere kommuner, bl.a. Roskilde/Lejre og Bornholm fra topti-listen, var der slet ingen sager i første halvår af 2020. Men for dem, der involveret i de sager, der kommer, er det alvorligt nok. Omvendt viser Aarhus, at også en storbykommunes huslejenævn kan behandle sagerne hurtigt. Her er sagsbehandlingstiden blot 56,9 dage.

Nye initiativer
Heidi Banks og Venstres synspunkt er, at der simpelthen skal sættes flere penge af til huslejenævnene. 

”Heldigvis opfører de allerfleste udlejere så ordentligt, men vi må jo også erkende, at der en gang imellem kommer historier rædselsfulde historier frem. Det er lejernes hjem, vi taler om. Vi mener, at hvis man skal holde de dårlige udlejere – dem, der udnytter lejerne – i skak, så kræver det, at der er huslejenævn, der fungerer virkelig godt. Ministeren har også lovet, at han vil komme med en løsning, men regeringen stemte imod vores forslag om at øge bevillingen,” siger Heidi Bank.

Af et af svarene fra Kaare Dybvad Bek fremgår det da også, at der ikke indgår en merbevilling i finanslovsforslaget for 2022. Regeringen afventer et udvalgsarbejde om nævnenes organisering, før man skrider til handling. Desuden, fremhæver ministeren, er der iværksat initiativer, som man mener både vil mindske arbejdsbyrden i nævnene og giver dem flere penge – f.eks. at udlejere bliver pålagt højere gebyr, hvis lejer får fuldt medhold. Det, mener Heidi Bank, er dog ikke nok:

”Et er, at ministeren italesætter, at der er en nogle problemer. Men han må også løse dem med hurtigere afgørelser, så lejerne ikke skal gå og være uvenner med en udlejer i lang tid, og så man også tør klage i første omgang. Vi mener, at det her både er en nøgle til både at beskytte lejerne og til at sikre, at det ikke er skiderikkerne blandt udlejerne, der har fordelen,” siger hun.

PODCAST

MEST LÆSTE