Kvarteret omkring Grundtvigskirken har fået ny skybrudspark
Nu er renoveringen af de to adskilte grønne områder Grønningen NV og Bispeparken færdig. Resultatet, der blev indviet lørdag, er en 20.000 kvm. stor sammenhængende skybrudspark. Der er lagt vægt på sociale mødesteder, klima og biodiversitet.
”Det her er endnu et godt eksempel på, at byparkerne skal løse flere forskellige opgaver. De skal både være grønne åndehuller, hvor børn og forældre kan lege og mødes, og derudover skal de være med til at hjælpe med skybrudssikring og modvirke oversvømmelser. Og det er lykkedes virkelig godt i dette projekt på grund af beboernes store engagement og opbakning,” udtaler Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse fra landskabsarkitektfirmaet SLA, der i tæt samarbejde med ingeniørfirmaet NIRAS og billedkunstneren Kjersti Bergendal har stået for designet af parken. For udenforstående er kvarteret nok mest kendt for dets store vartegn: Grundtvigs Kirke, som senest har fået international opmærksomhed på sociale medier. Unge globetrottere ser kirken som et af verdens oversete, arkitektoniske mesterværker. Kirken og de omkringliggende ejendomme har da også inspireret til den klinkebelægning, der erstatter asfalt i den nye park. SLA har desuden lagt vægt på at være tro mod området oprindelige design.
”Det åbne kig mod Grundtvigs Kirke – der også var essensen i det oprindelige parkdesign af C.Th. Sørensen – er bevaret, ligesom de eksisterende træer og beplantning så vidt muligt er beholdt. Derudover har vi suppleret beplantningen med en masse varieret lokal bynatur, der helt i C.Th. Sørensens ånd inviterer børn og legefulde sjæle til sammen at udforske og bruge parken. Med den nye Grønningen NV – Bispeparken fører vi 50’ernes ideal om natur, frisk luft og leg ind i det 21. århundrede. Alt sammen til glæde for beboerne, bierne og byen,” siger Mette Skjold, senior partner i SLA.
Men parken har altså også et praktisk formål: ”Grønningen NV og Bispeparken indskriver sig nu som en del af Københavns Kommunes samlede skybrudsplan for at håndtere vand fra skybrud i Bispebjerg og Nordvest. Forandringen af arealet betyder, at der nu kan tilbageholdes 3000 kvm. regnvand. På den måde sikrer vi de dele af byen, der ligger lavere og ind mod centrum, mod oversvømmelser,” oplyses det i pressemeddelelsen.
Udviklingsprojekt for ikonisk Bruxelles-ejendom falder til jorden
Market for kontorejendomme i europæiske storbyer er fortsat tungt – også selv om ejendommene er berømte. Seneste eksempel kom i sidste uge, da det tyske ejendomsselskab Immobel meddelte, at det skrinlægger sine store plan om at erhverve og udvikle den højeste kontorejendom i Bruxelles, Proximus Towers.
”Givet de nuværende markedsforhold og manglen på en afbalanceret løsning har Immobel besluttet ikke at udnytte købsoptionen på Proximus Towers. Under de eksisterende vilkår og betingelser – herunder en købspris på 143 mio. euro – ville det have en alt for betydelig finansiel indvirkning på selskabet, dets balance og likviditetsposition at fortsætte med projektet,” oplyses det i en pressemeddelelse.
Ejendommen er ejet af teleselskabet Proximus, det tidligere Belgacom. Immobel erhvervede købsoptionen med henblik på at udvikle ikke blot ejendommen, men også hele det nordlige distrikt i Bruxelles, som man så som et travlt, men også lidt kedeligt erhvervsområde. Der er også lagt en plan for udviklingsarbejdet, og en byggetilladelse kom så sent som i juni i år.
Men alt dette forarbejde ser det nu ud til, at man kan arkivere lodret. I hvert fald afskriver Immobel investeringer for 48 mio. euro. Det tyske selskab beholder dog rettighederne til udviklingsprojektet, og det fremgår, at det endnu ikke er helt sikkert, at arbejdet er spildt.
”Immobel beklager dette udfald og den påvirkning, som annulleringen af projektet vil have på de forskellige interessenter, især på de 6000 medarbejdere hos Proximus. Projektet er blevet designet sammen med Proximus’ medarbejdere og andre interessenter for at skabe en ikonisk og bæredygtig campus, der skulle fungere som et levende knudepunkt i Norddistriktet. Immobel er fortsat åben for at diskutere eventuelle alternativer sammen med Proximus, som kunne bidrage til realiseringen af projektet,” hedder det i pressemeddelelsen.
Freja opjusterer igen – får bedre priser for ejendomme end ventet
Når Finansministeriet gentagne gange har kunnet meddele, at det såkaldte råderum er større en forventet, er en del af forklaringen fremgang i det statslige ejendomsselskab Freja. Nuvel, det betyder kun ganske lidt i den store sammenhæng, men det er alligevel interessant, fordi det fortæller en historie om ejendomsmarkedet.
Freja afleverede i sidste uge sin halvårsrapport, og af den fremgår det, at forventningen til hele årets resultat er opjusteret med 25 mio. kr., til nu 175-200 mio. kr. En opjustering af samme størrelse kom med regnskabet for første kvartal, og i begge tilfælde forklares det med ”forventningerne til salget i den resterende del af 2024”.
Freja opgave er udvikle og sælge statslige eller ejendomme, som ikke længere er relevante for statens aktiviteter. Det kan være alt fra små tjenesteboliger i landdistrikter til eftertragtede grunde og ejendomme midt i de store byer. I første halvår solgte Freja 11 ejendomme, og der er yderligere 5 i pipelinen i form af betingede salg.
Over for EJENDOMME uddyber selskabet, at det handler om, at de 11 solgte ejendomme har indbragt mere end forventet, og at man på den baggrund også har løftet forventningerne til salgspriserne her i andet halvår.
Det kan selvfølgelig være, at Freja ved årets indgang var konservative i sine skøn for salgspriserne. Men uanset: Det er for tiden ikke just den almindelige historie på ejendomsmarkedet, at sælgere får mere for deres ejendomme, end de havde regnet med.
Det fremgår ikke, hvilke ejendomme der er solgt, eller hvad de har indbragt. Sammenlagt opnåede Freja i første halvår et resultat før skat på 166,8 mio. kr., men pengestrømmen var minus 209,7. Det vil sige, at man brugte for et par hundrede mio. kr. mere likviditet, end man fik ind i kassen. Det helt store projekt for Freja i disse år er udviklingen af Jernbanebyen (billedet), hvor man sammen med partnerne DSB Ejendomsudvikling, Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension håber at kunne tage første spadestik til nybyggeri næste år.
