Sponseret indhold

EJENDOMSADVOKATEN: Grønne klausuler i lejeforhold

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

Af:

I takt med at bæredygtighed bliver stadig vigtigere for virksomheders fundament, er grønne lejeklausuler, også kendt som ESG-klausuler, blevet et centralt redskab i ejendomssektoren. Grønne lejeklausuler kan inkorporeres i lejekontrakter og regulerer samspillet mellem udlejers og lejers forpligtelser, for eksempel i relation til reducering af forbrug, vedligeholdelse af lejemål og dataudveksling.

Fælles for de grønne lejeklausuler er, at de har til formål at fremme bæredygtige tiltag i lejeforholdet. De kan tilgodese begge parter, eftersom udlejerne kan opnå betydelige økonomiske fordele og lejerne mulighed for at øge deres indflydelse på, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling.

Hvad er grønne lejeklausuler?
Grønne lejeklausuler er bestemmelser i lejekontrakter, der kan forpligte både udlejer og lejer til at handle mere bæredygtigt. De kan omfatte alt fra krav om energibesparende initiativer og affaldshåndtering, til etablering af el-ladestandere og vedvarende energikilder. Klausulerne kan enten være specifikke, såsom lejers pligt til at anvende energibesparende lyskilder, eller generelle, hvor parterne forpligter sig til løbende at samarbejde om at forbedre ejendommens bæredygtighed, eksempelvis gennem vand- og varmereducerende tiltag. Sidstnævnte kan også medføre økonomiske besparelser på længere sigt. Det er derfor relevant at overveje, hvordan det på optimal vis kan sikres, at lejer har ret og pligt til løbende at iværksætte grønne tiltag, samtidig med at udlejer kan stille krav til lejers adfærd.

Inkorporering af grønne klausuler
De grønne lejeklausuler kan inkorporeres i nye lejekontrakter eller i tillæg til eksisterende lejekontrakter. De er ikke blot et redskab til at fremme ejendommens bæredygtighed – de repræsenterer også en potentiel økonomisk gevinst i ejendommens markedsværdi og tiltrækningskraft over for både investorer og lejere.

Samtidig giver lejelovgivningen efter omstændighederne udlejer i både erhvervs- og boliglejeforhold mulighed for at opkræve de udgifter, der med rimelighed er afholdt til at foretage forbedringer af det lejede, eller som medfører energibesparelser for lejerne i ejendommen, hos lejerne. Opkrævning kan blandt andet ske gennem en lejeforhøjelse. Hvis udlejer i et erhvervslejeforhold har etableret et solcelleanlæg på ejendommen, kan det også aftales, at lejer skal aftage el fra solcelleanlægget til markedspris. Selve etableringen af solcelleanlægget kan udgøre en forbedringsudgift, der danner grundlag for en lejeforhøjelse. Andre grønne initiativer relateret til reducering af vand- og varmeforbrug vil ikke kun nedsætte energiforbruget, men kan også medføre økonomiske besparelser i forbrugsregnskabet på længere sigt.

Grønne lejeklausuler kan også inkorporeres med henblik på at opnå – eller bevare – en bygningscertificering af ejendommen. For større udlejningsvirksomheder, som er omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering i henhold til CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), kan det desuden være hensigtsmæssigt at inkorporere grønne lejeklausuler. På den måde kan man sikre dels, at det er muligt at indhente den påkrævede data, eksempelvis ved montering og/eller udskiftning af relevante forbrugsmålere, dels at lejer bidrager til løbende udveksling af ESG-data.

Nøglen til effektive grønne klausuler
Indarbejdelsen i lejekontrakter kræver et tæt samarbejde mellem udlejer og lejer for at sikre en fælles forståelse af de grønne tiltag og parternes indbyrdes forpligtelser. Derfor er det afgørende, at både udlejer og lejer nøje overvejer, hvilke bæredygtighedstiltag, der passer bedst til ejendommen og lejemålet. Parterne skal desuden afstemme, hvilke konsekvenser, der skal være forbundet med manglende opfyldelse af de grønne forpligtelser, herunder om det skal udgøre væsentlig misligholdelse, der kan medføre ophævelse af lejekontrakten.

Fremadrettet bør udlejere derfor overveje, hvordan der bedst skabes et solidt fundament for at integrere og effektivisere grønne klausuler i lejeforhold. Dette kan indebære investering i teknologi, der muliggør optimeret energi- og ressourceforvaltning samt anvendelse af ESG-rapporteringsværktøjer. Med en proaktiv tilgang til grønne klausuler kan udlejere og lejere nemlig ikke blot opfylde nuværende og fremtidige lovkrav, men også styrke ejendommes bæredygtighed og langsigtede værdi.

Mest læste på BusinessReview.dk

dmd120625
Det Maritime Danmark
fi180625
Fremtidens Industri
Foto BRL 160625
Når sundhedsdata redder liv – potentialet i dansk digitalisering
solveigtingey_larsmathiasen
Ældreboliger og seniorboliger – er de en misforståelse?
Reg_compliance_article
Etisk markedsføring: Reglerne for markedsføring af lægemidler

”Indarbejdelsen i lejekontrakter kræver et tæt samarbejde mellem udlejer og lejer for at sikre en fælles forståelse af de grønne tiltag og parternes indbyrdes forpligtelser.”

Podcast

Læs også

Unavngivet (10)
Nu kan du sende juridiske dokumenter direkte til e-Boks
Som medlem af EjendomDanmark kan du nu sende kontrakter, påkrav og andre dokumenter fra Dokumenter.dk direkte til modtagerens e-Boks....
2105_DAVID by Flemming Leitorp
Arkitektprofil fra BIG gæster EJENDOM2025
David Zahle, arkitekt og partner i BIG – Bjarke Ingels Group, er årets sidste hovedtaler på ejendomsbranchens topmøde. Nutiden er i...
default
Silkeborg er blevet et centrum i sig selv
Mange fra Silkeborg arbejder i Aarhus, men det omvendte er også tilfældet. Byen ved søerne ligger gunstigt for yderligere en håndfuld...