Carl-Johan Collet bliver partner i Thylander – skal eksekvere ny strategi
Når de fleste andre går på sommerferie, starter Carl-Johan Collet i en ny stilling. Han tiltræder den 1. juli som partner i Thylander, hvor han vil påtage sig ansvaret for strategiske investerings- og kapitalforvaltningsydelser for tredjepartskapital. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Sammen med selskabets eksisterende team vil Carl-Johan hjælpe kunderne med at få den bedste ejendomseksponering, der dækker makrotrend-drevne strategier, opkøb, kapitalforvaltning og finansiering. Han vil også fokusere på operatørdrevne ejendomme og platforme, joint ventures og klubaftaler, oplyses det.
”Vi har kendt Carl-Johan i mange år og har været imponerede over hans tilgang og resultater. Vi er overbeviste om, at Carl-Johans evner, kompetence og betydelige internationale erfaring vil tilføre værdi for vores kunder fra dag ét. Vi ser frem til at byde ham velkommen som partner,” udtaler Lars Thylander.
Thylander Group har ved udgangen af 2023 fokuseret sin strategi på diskretionær kapital og strategisk opkøbsrådgivning. Der er rejst kapital til to fonde – Build for Life og TG Partners VIII. Samtidig er teamet, der skal eksekvere på den nye strategi, nu på plads, oplyses det.
”Jeg havde faktisk besluttet at starte min egen investeringsvirksomhed, men jeg kunne ikke sige nej til at blive en del af teamet hos Thylander og få muligheden for at være en del af den bedste ejendomsinvesteringsvirksomhed i Danmark med markedsledende afkast og lang erfaring med at skabe førsteklasses værdi for kunder og samfund,” udtaler Carl-Johan, der i december fratrådte en stilling som CIO hos Fokus Asset Management.
Han uddyber: ”Thylanders team er dynamisk, engageret og dybt fokuseret på at skabe kvalitet for lejere og investorer. Jeg ser virkelig frem til at blive en del af teamet.”
Amerikanernes foretrukne supermarked vinder frem på annoncering
Detailhandlere i ”gammeldags” butikker kæmper en på mange måder ulige kamp mod online-butikker, der både tjener penge på forbrugernes køb og på annoncering fra de producenter, hvis varer de sælger. Men nu slår Walmart – den førende amerikansk detailhandelskæde med store supermarkeder a la Bilka – igen.
Direkte og indirekte udnytter Walmart fordelen af sin fysiske tilstedeværelse og kontakt med forbrugeren til at sælge annoncer og reklameplads, rapporterer tidsskriftet The Economist. Endnu udgør det kun en lille del af Walmarts kolossale omsætning, men fortjenesten på det er høj – og voksende.
Det er langt fra nyt, at producenter betaler for forskellige former for markedsføring af deres produkter i butikker. Det har dog ikke været markedsføring af høj værdi. Walmart har imidlertid set en mulighed for at forædle produktet: Med anonyme data fra betalingsløsninger kan man tracke, om dem, som lige har set en reklame, bagefter køber produktet. På den måde kan man se, hvilke reklamer der virker bedst, og dermed få en bedre pris for dem.
Dét er der ifølge The Economist stort potentiale i, men dette potentiale skal endnu forløses. Derimod har Walmart allerede succes med at spille sine kort for de af kunderne, der køber varer på nettet.
Onlinebutikker vil ofte benytte coockies til at se, hvad kunderne har købt i andre butikker, og på den måde målrette sine egne tilbud til den enkelte. Den slags er smart, men det er også en form for overvågning, som lovgivere i stigende omfang prøver at stoppe.
Walmart, derimod, er mindre afhængig af at vide, hvad kunden har købt hos andre. De har masser af data allerede fra deres eget salg til kunden. Med denne direkte kontakt er et ekstra tilbud til kunden ikke mere kontroversielt, end når f.eks. en ekspedient i en tøjforretning i slutningen af en transaktion høfligt spørger, om kunden også kunne være interesseret i at købe noget andet.
Nu er neonreklamer kun tilladt fem steder i København
Neonlyset er en naturlig del af en storbys sjæl og æstetik. Eller, måske er tiden ved at løbe fra den slags – i hvert fald har Teknik- og Miljøudvalget i sidste uge vedtaget en kraftig beskæring af muligheden for at opsætte neonreklamer, uden at det medført større reaktioner. Hidtil har det været muligt at få tilladelse til at opsætte neonreklamerne 15 steder i kommunen. Nu er kun fem steder tilbage: Rådhuspladsen og den indre del af Vesterbrogade, Nørreport, Vesterport, Hans Knudsens Plads og endelig Kay Fiskers Plads i Ørestad. Ud i mørket – helt bogstaveligt – er røget Trianglen, Nørrebro Station, Nørrebros Runddel, Dronning Louises Bro, Vesterbros Torv, Vesterbrogade / Frederiksberg Allé, Enghave Plads, Toftegårds Plads, Christmas Møllers Plads og Sundbyvester Plads.
Regelændring kommer på initiativ af Enhedslisten, hvis anledning til at tage emnet op var en Coca-Cola-reklame, der sidste år blev sat op på Enghave Plads. Siden har Teknik- og Miljøforvaltningen arbejdet på det konkrete forslag, der nu er vedtaget.
Forvaltningen skriver bl.a. om sine overvejelser: ”Der er sket en markant ændring af teknologien og brugen af bl.a. LED i reklamer i forhold til tidligere. Deres påvirkning på omgivelserne er blevet mere markant med f.eks. en højere lysintensitet, end hvad der kendes fra de klassiske neonrørskilte med f.eks. ”Irma-hønen” ved Nørrebro. De ti steder egner sig ikke længere til denne type reklamering, da det er steder med mindre trafik, mere beboelse og mere plads til længerevarende ophold.
Herudover har flere af stederne ændret sig markant i de senere år. F.eks. er Enghave Plads og Nørrebros Runddel, som tidligere fremgik af listen, gået fra at være dynamiske steder, med meget biltrafik og høj intensitet, til i dag at blive brugt til længerevarende ophold med begrønning, legepladser og lignende.”
