Sponseret indhold

2020 var et hårdt år, men der er god grund til at tro på fremtiden

Af:

Et nyt år er tid til at se fremad, selvom der er bagage med fra 2020. Ejendomsbranchen forventer tab, men der er også en stædig tro på fremtiden. Behovet for boliger er der fortsat, og mange er gået langt for at finde løsninger for butikkerne. Sidste år var hårdt på sundhedsfronten. Det var et mørkt år for dansk økonomi. Og ganske som i mange andre brancher har ejendomsbranchen kunnet se, hvordan udsigterne blev mere dystre, som året gik. 

Men selvom et svært år er afsluttet, er der stadig grund til optimisme, mener Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark. Der har nemlig også været en stor vilje til at finde løsninger og så er der mere end nogensinde brug for, at man moderniserer bygningerne, så de kan imødekomme ændrede behov: 

”Hele verden har stået i en usædvanlig situation, men det får den ikke til at stå stille. Alle har forholdt sig til coronaen og dens følgevirkninger. Der har dog også været et bemærkelsesværdigt fokus hos mange samarbejdspartnere på at bevare så mange gode, virksomheder som muligt. Ligesom den store velvilje fra udlejerne har holdt hånden under mange butikker og restauranter,” siger Jannick Nytoft. 

”Derfor er der også grund til at tro på fremtiden i vores branche. Danskernes behov for boliger, lagerlokaler og moderne kontorer forsvinder ikke. Ejendomsbranchen står i forvejen i midt i en transformation på mange områder, og fx er den øgede digitalisering nok i stigende grad speedet op.”

Samtidig understreger han dog, at heller ikke ejendomsbranchen er gået urørt gennem 2020. En helt ny undersøgelse viser således, at investorerne efter et år, hvor intet har været, som det plejer, forventer tab i omegnen af 30-40 milliarder kroner. 

Fra fysisk butik til netbutik
Det er blandt andet en stigende onlinehandel, der har hjulpet de erhvervsdrivende med at finde midlertidigt fodfæste. Men med flere nedlukninger er der mange butikker og restauranter, der har overlevet på udlejernes, kreditorernes og hjælpepakkernes nåde. Og kigger investorerne i spåkuglen, er det ifølge den nye analyse forventningen, at nogle butikker ikke vil klare sig:  

”Det ændrer ikke på, at der er et stærkt incitament for at bevare erhvervslejerne. Derfor har udlejerne udvist en sjælden stor fleksibilitet. Lukker en butik, bliver det ifølge investorerne sværere end tidligere at finde en ny lejer til de tomme lokaler. Kan så mange butikker som muligt klare sig, indtil coronaen – nok hjulpet på vej af vaccinerne – slipper sit tag, så alle stærkere,” siger Jannick Nytoft. 

Han påpeger, at det også vil kræve nytænkning fra lejere, udlejere og samfundet som helhed, hvis tomme lokaler skal have nye funktioner i fremtiden. 

Efterspørgsel på lejeboliger
Men mens butikkerne får kunstigt åndedræt, har boligmarkedet – herunder lejeboligerne – ikke haft brug for hjælp til at holde pusten oppe. Tværtimod. 

Tomgangen for lejeboliger er faldende, og ved årets udgang var den faldet 0,5 procentpoint siden sommeren. Investorerne har da også større forventninger til netop boligområdet. Den fremgang og tiltro er ikke mindst båret frem af et boligmarked, der mod alle forventninger har sat tempoet op. 

Buldrende boligmarked
”2020 blev et rigtigt bolig-år og intet tyder på, at det ikke også kommer til at være tilfældet i 2021. Vores bolig betyder rigtigt meget og om muligt endnu mere i en sundhedskrise, hvor der er fokus på det nære. Den store efterspørgsel er på alle typer af boliger – nogle vil eje, andre vil leje. Nogle vil have en have, mens andre vil bo moderne og have fleksibilitet,” siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i Jyske Realkredit. 

Netop fleksibiliteten er lejeboligernes styrke, mener Jannick Nytoft. Det er blevet endnu tydeligere i en tid, hvor mange har været mere hjemme end nogensinde før:  

”Når der er tryk på, er der også mange, der trækker stikket på boligkøbet og flytter i en lejebolig, mens de afventer udviklingen. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi har en bred palette af boligformer, så der er noget til alles behov. Det er her, at vi som branche skal vise omverdenen, hvorfor vi er så samfundsvigtig.”

Fremtidsudsigterne
Da der er et tungt åg fra året før, kan der stadig komme udfordringer i 2021; ikke mindst da coronaen stadig fylder. Mikkel Høegh kalder den økonomiske situation for ”ganske speciel”, fordi restriktionerne følger sundhedsudviklingen, og derfor rulles ud og tilbage løbende: 

”Vi står i en økonomisk krise, hvor ledigheden stiger, og væksten falder, som følge af restriktioner. Men vi lærte i 2020, at økonomien hurtigt retter sig, når restriktionerne ophører,” siger han.  

”Vi lærte også, at boligmarkedet og ejendomsbranchen ikke påvirkes af en udbudskrise på samme vis, som vi historisk er blevet det af en efterspørgselskrise. Derfor forventer vi en positiv udvikling i ejendomsmarkedet i 2021 – det er nogle meget specifikke segmenter, der bliver ramt af krisen; som eksempelvis hoteller,” slutter Mikkel Høegh. 

 

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Ronny_tilpasset1
Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO

Podcast

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Nationalbanken Risikoråd: Solide ejendomskunder, trods afmatning i markedet Ejendomsbranchen har ofte en fremtrædende...
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGSLOVEN SENDT I HØRING - Billede Berlingske Ejendomme uge 13
ÆNDRING TIL EJENDOMSSKATTELOVEN OG EJENDOMSVURDERINGS-LOVEN SENDT I HØRING
Skatteministeriet har sendt en ændring til ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven i høring. Ændringer er kærkomment nyt for...
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Det er en almindelig udbredt misforståelse, at tidsbegrænsede lejeaftaler højst kan indgås for en periode på 2 år. Denne misforståelse...