Skær produktionstiden ned fra dage til timer

Af:

Med objektorienteret programmering kan automationsingeniører spare masser af timer på at omstille maskinerne; og virksomhederne bør gøre som pc-programmørerne og tage metoden til sig.

De virksomheder, der har prøvet objektorienteret programmering, er ikke i tvivl. Tag blot Werosys, der laver digital etiketproduktion til etikettrykkerier og inhouse etiketproduktion:

– Det er ikke til at forstå, vi har kunnet leve uden, siger Bjarke Gerdes-Nielsen, som er adm. direktør i Werosys, og Bjarke uddyber:

– Vi valgte at kode alting om med objektorienteret programmering, så vi fik et bibliotek af funktioner, som nemt kan genbruges. Alle de basale funktioner kan lynhurtigt kopieres ind i en ny maskine.

Maskinerne er klar på få timer
Ved at bruge den nye metode i stedet for det traditionelle ladder diagram, reducerer virksomheden produktionsopstarten fra flere dage til få timer.

– Det er helt vildt, hvor meget tid vi sparer. Når vi får en ny ordre, kan vi med det samme indsætte objekterne og have en funktionsdygtig maskine inden for få timer. Derefter gælder det bare om at fintune den, siger Bjarke Gerdes-Nielsen.

Hos Werosys tog man beslutningen om at prøve objektorienteret programmering for et par år siden. Virksomhedens PLC’er var som de fleste andre programmeret i ladder diagram, men efterhånden som Werosys voksede sig større og antallet af varianter steg, viste det sig at være uholdbart.

Hver gang en ny maskine skulle producere med andre egenskaber end den forrige, måtte de mere eller mindre starte forfra med kodningen, og det kunne tage flere dage at komme i gang. Derfor valgte de at omprogrammere hele produktprogrammet.

Genbrug af objekter sikrer robusthed og validitet
Objektorienteret programmering er egentlig ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret i mange år, og de fleste pc-programmører sværger til netop den tilgang, men i automationsbranchen er den ikke slået igennem endnu.

Det er der flere årsager til, mener Michael Byskov, der er ingeniør i Beckhoff, som producerer PLC’er der understøtter objektorienteret programmering:

– For det første er der tradition for at bruge andre programmeringsmetoder, særligt ladder diagram, og det kan være svært at ændre traditioner. For det andet har udviklingsværktøjerne ikke været særlig gode. Det har dog ændret sig, så de i dag er meget enklere at bruge.

Objektorienteret programmering adskiller sig fra den traditionelle tilgang ved, at man opdeler koden i objekter med et veldefineret interface, som har hvert sit ansvarsområde.

I en produktionsmaskine kunne start-, stop-, og nødstop-funktionerne eksempelvis være objekter. Objekterne er i udgangspunktet adskilte, men kan programmeres, så de kan tale sammen.

Genbrug sikrer kvalitet og validitet
Ideen med objektorienteret programmering er, at man får etableret en masse objekter, som kan bruges igen og igen.

Når en ny maskine skal produceres, anvender man blot objekterne fra biblioteket.
– Det betyder, at softwaren bliver langt mere ensartet og robust. Kvaliteten og validiteten af objekterne er høj, fordi de benyttes i flere systemer, og derfor hele tiden bliver testet, siger Michael Byskov.

De fleste PLC-programmører er ikke skolet i objektorienteret programmering, men det behøver ikke være en kæmpe omvæltning, mener Michael Byskov.

– Man behøver ikke smide alt væk og starte forfra. Man skal blot strukturere softwaren på en anden måde og tænke på maskinen som bestående af et antal objekter. Når man har skelettet på plads, kan man udvide med ekstra funktioner, og snart har man et fuldendt bibliotek. Det er på det tidspunkt, at investeringen kommer til at bære frugt.

Drastisk reduceret fejlrate
For Werosys har ensartetheden og muligheden for at genbruge været en stor gevinst.
Foruden at sætte fart på produktionen har det også været med til at ensrette arbejdsgangen, så alle programmerer ud fra samme skabelon.

Dermed undgår de det klassiske problem, at der opstår fejl, fordi medarbejderne programmerer på forskellige måder. Og hvis der skulle opstå en fejl, behøver de kun undersøge enkelte objekter frem for hele koden.

Beckhoff er et tysk firma med 75 kontorer i hele verden. 
Den danske afdeling har hovedkontor i Kolding samt afdelinger i Hobro og Solrød.
Beckhoff udvikler og producerer PC baserede automationssystemer. 

Læs mere på beckhoff.dk

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
science-in-hd-9kSTF9PvETM-unsplash
En økonomisk rådgiver skal kende vilkårene i biotekbranchen
Good Company
Den største forandring er ikke teknologien og den nye indretning
Panoramic shot of the coast at Greenland, Qaqortoq with a boat sailing in the sea
Verdens største ø har enorme muligheder - Hvis man forstår konteksten
Letbanen
Revision af Fingerplan vil på flere måder være vigtig for ejendomsmarkedet
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...