I årevis har den offentlige sektor i Danmark været hundredmetermester i dataopsamling. Data er velstrukturerede og lagret i fagsystemer, så dataspecialister kan indsamle og udstille data til andre. Men med nye teknologier og platforme på markedet kan man opnå en dybere indsigt og yderligere værdi af de data, vi som borgere og samfund genererer – også uden specialistkompetencer.
Alle typer offentlige, ikke-personkritiske data kan krydses og kobles sammen på alverdens tænkelige og utænkelige måder og dermed give ny værdi for alle – både for medarbejdere i de enkelte offentlige organisationer og for borgere. Det er budskabet fra Geoinfo, der med sine lokationsbaserede softwareservices til offentlige og private virksomheder bidrager til at indfri den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder at relevant information skal genbruges på tværs af afdelinger og forvaltninger til gavn for alle.
I Danmark er den offentlige sektor vanvittig dygtig til at opsamle data om eksempelvis Covid-19, demografi og sundhed, eller byplanlægning, miljø og natur. Men data opsamles typisk i siloer og giver derfor størst værdi på det specifikke fagområde og deles ikke naturligt med andre enheder, som kunne have glæde af informationen. Med lokationssoftware fra Geoinfo og Esri bliver data tilgængelige og kan analyseres på tværs af siloerne. Derudover kan data visualiseres på forskellige måder, så alle organisationer og borgere kan opnå ny viden, siger Peter Hedberg, salgs- og marketingchef, Geoinfo.
En sammenhængende platform til dybden og bredden
Geoinfo er et konsulenthus, der leverer løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering og er den danske distributør af verdens førende Location Intelligence software, ArcGIS, fra amerikanske Esri. Softwaren bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med miljø og bæredygtighed, lige fra bekæmpelse af Covid-19 og til anvendes af strategiske beslutninger i Forsvaret. Geoinfo tilbyder løsninger til mere end halvdelen af de danske kommuner og mange statslige instanser.
I en ikke så fjern fortid var geografiske informationssystemer (GIS) primært noget teknik- og miljøforvaltninger beskæftigede sig med. GIS-værktøjerne har imidlertid gennemgået en gennemgribende udvikling og anvendes nu i stort set alle sektorer og industrier. Esri har samlet hele ArcGIS-porteføljen i én samlet løsning, som bidrager til at give indsigt i alle data på tværs og på alle niveauer. I dag taler vi derfor om Location Intelligence, som kerneværdien af GIS, siger Peter Hedberg og fortsætter:
Når vi udveksler erfaringer med vores samarbejdspartnere i bl.a. USA, er de fulde af beundring for den stringens, som den danske offentlige sektor gennem mange år har anvendt til at opsamle og strukturere data på. Men omvendt beundrer vi dem for den intuitive måde, de bringer data i spil på. Vi ønsker at bygge bro mellem de to verdener. Og det kan vi nu. Vi skal glemme alt om, at geografiske data kun er relevante i Teknik- og Miljøforvaltningen. Data er interessante for alle i alle hjørner af organisationen og på mange niveauer, og med vores sammenhængende platform, ArcGIS, kan man skabe værdi både i dybden og bredden, siger Peter Hedberg.
Ny viden på mikro- og makroniveau
Både myndigheder og borgere har siden foråret 2020 fulgt Covid-19-pandemiens hærgen via ArcGIS-baserede dashboards fra bl.a. Johns Hopkins University og Statens Serum Institut. Softwaren kobler alverdens data sammen, som i realtid vises på et eller flere skærmbilleder og nemt kan deles med andre. De fleste af os kløjes i statistiske data præsenteret i lange talkolonner. Men intuitive, farvelagte kort på et skærmbillede kan alle forstå. Visuelt præsenteret viden giver myndigheder en væsentlig bedre forståelsesramme og et bedre og hurtigere beslutningsgrundlag. Samtidig får borgere et visuelt overblik over uendeligt mange og komplekse data, så de føler sig oplyste på et solidt grundlag.
I flere andre lande anvendes ArcGIS-platformen bl.a. til at understøtte verdens hidtil største og mest komplekse vaccinationsprogram i forbindelse med Covid-19. Sundhedsmyndighederne kan indsamle og analysere data, lave forskellige what-if-scenarier og se konsekvenserne af potentielle udrulningsstrategier og tiltag. Det er med til at sikre, at de planer, der udarbejdes, er i balance. Alt sammen sker væsentligt hurtigere, mere effektivt og mere intelligent, end hvad traditionelle metoder kan præstere. Organisationen C40 er et globalt eksempel på, hvordan nogle af verdens største og mest innovative byer, her iblandt København, er gået sammen om at handle på klimaudfordringerne ved hjælp af formidling af data via ArcGIS-platformen. Gennem C40-netværket inspirerer byerne hinanden til at finde smarte løsninger indenfor blandt andet energi, transport, fødevarer, affald, luftkvalitet og planlægning.
Men også på kommunalt plan er der et stort potentiale for at koble data sammen på nye måder, så de skaber langt større værdi for forvaltninger og borgere. Et eksempel er frivillige med baggrund i Danmarks Naturfrednings Forening og Friluftsrådet, der har lavet en app baseret på vandreruten ’Stien fra Fjord til Sund’ tværs over Nordsjælland. App’en er baseret på frie, offentlige data og giver vandreentusiaster adgang til geografiske informationer om den 65 km lange vandrerute, herunder hvor man kan finde overnatning, toiletfaciliteter og restauranter.
Med softwaren er det først og fremmest nemt for enhver uden GIS-teknisk indsigt at skabe og visualisere ny viden og dele den med andre. Derudover er hele pointen med softwaren, at man med geografisk analyse af data kan få øje på mønstre og sammenhænge, som man ikke kan se i et regneark. Man kan automatisk omsætte kompleks lovgivning til digitale parametre og derved analysere sig frem til den bedste lokation for boliger, forretninger og offentlige services, ligesom man kan respondere hurtigere i kritiske situationer, siger Peter Hedberg. Vi ser også et ønske om at bruge ArcGIS-softwaren til byudvikling og smart city-initiativer.
Alt er muligt
I 2021 er det 20 år siden, Danmark fik den første fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der igennem årene har sat en ambitiøs retning for digitaliseringen af den offentlige sektor. Siden 2016 har Geoinfo fokuseret på at stille teknologi til rådighed til bedre brug og deling af data. Teknologier som cloud og machine learning gør det nemt at downloade en algoritme og løse en opgave hurtigere og mere effektivt end tidligere. Det er uden tvivl en tendens, der vil brede sig fordi standardteknologier er blevet bedre og mere tilgængelige. Blandt andet ser vi en stigning i anvendelsen af sensorer og droner til indsamling af data. Med machine learning, kunstig intelligens, IoT og digitale tvillinger er det lettere at handle på data i realtid. Så det handler primært om at være omstillingsparat og villig til at prøve ting af, som man for blot få år siden ikke troede var muligt, siger Peter Hedberg.
