Sådan skaber du det bedste arbejdsmiljø

Af:

Jo bedre man trives på jobbet, desto større er mulighederne for at præstere optimalt. Læs de gode råd til et bedre arbejdsmiljø her.

Et godt arbejdsmiljø øger motivationen, men det nedbringer i ligeså høj grad sygefraværet, som er en stor økonomisk omkostning.

”Vi har fået at vide af politikerne, at vi skal arbejde, til vi bliver gamle. Det er vi aldrig blevet udsat for før i samme omfang. Vi skal være på arbejdspladserne i længere tid, før vi kan gå på pension, og derfor er arbejdsmiljøet altafgørende.” Ordene kommer fra Henning Dons, der er stifter af Apropos Kommunikation, som har mere end 25 års erfaring med undervisning, kursusledelse, konsulenthjælp og rådgivning inden for arbejdsmiljø.

Trivsel, sundhed og gode fysiske rammer er nemlig ikke blot emner, der har fået betydelig opmærksomhed i de seneste år i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er også væsentlige emner, når det kommer til kroner i kassen. Et sundt og godt arbejdsklima i en virksomhed smitter af på kunderne, mener Henning Dons.

”Jo sjovere og bedre man har det på jobbet, jo gladere bliver kunderne i mødet med virksomheden, og desto mere køber de,” forklarer han.

Otte procent mere produktivitet
Men giver det i virkeligheden mening at investere penge i alt fra ergonomiske stole til justerbare computerskærme?

Ja, lyder svaret ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af analysebureauet Damvad i 2014. Forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø er ikke blot en omkostning for virksomhederne – tværtimod kan det faktisk betale sig for virksomhedernes ledelser at investere i gode rammer.

Undersøgelsen fra Damvad viser nemlig, at et godt fysisk arbejdsmiljø højner de ansattes produktivitet og dermed gavner på bundlinjen. Det er primært de fysiske konsekvenser af såvel tunge løft som dårlige arbejdsstillinger, der gør medarbejderne mindre produktive.
Helt konkret viser undersøgelsen, ifølge Ugebrevet A4, at private virksomheder, som har gjort noget særligt for det fysiske arbejdsmiljø, tjener i omegnen af 50.000 kr. mere per medarbejder end virksomheder, der ikke har foretaget ændringer.

Med andre ord svarer det til, at disse medarbejdere er otte procent mere produktive end deres fagfæller.

Sygefravær kan nedbringes
Undersøgelsen fra Damvad giver god mening ifølge Henning Dons.
”Jo bedre du trives på jobbet, desto større er dine muligheder for at levere et godt stykke arbejde. Et godt arbejdsmiljø øger motivationen, men det nedbringer i lige så høj grad sygefraværet, som er en stor økonomisk omkostning,” siger Henning Dons og henviser til, at op over 140.000 danskere i gennemsnit er væk fra deres job hver dag på grund af sygdom.

”Det er jo helt vildt,” siger han og fortsætter: ”Virksomhederne skal sikre, at det er sjovt og motiverende at gå på arbejde, og det gælder i høj grad også i forhold til de fysiske rammer.”

Henning Dons’ virksomhed, Apropos Kommunikation, har udpeget syv faktorer, der kan forbedre de fysiske rammer på arbejdspladserne rundt om i landet. Det drejer sig grundlæggende om støj, luft, kropsholdning, mus, computerskærm, tastatur og belysning – se alle punkterne uddybet i artiklens faktaboks.

Syv faktorer, der kan forbedre de fysiske rammer på din arbejdsplads

1. Støj

De medarbejdere, der ”render” mest, bør sidde tættest på døren

Sænk lydniveauet på telefonernes ringelyde

Aftal støj-regler som fx ”stilletid” og ”sludretid”

2. Luft

Luft ud flere gange i løbet af arbejdsdagen

Grundig rengøring sikrer et godt indeklima

Hold temperaturen mellem 20 og 22 grader

3. Kropsholdning

Brug kun ryglænet, når du har behov for at aflaste ryggen

Variér dine siddestillinger

Skift mellem at stå op og sidde ned

Gå hen og tal med dine kolleger i stedet for at sende en e-mail

4. Belysning

Dårlig belysning kan give hovedpine, træthed
og irriterede øjne

Hvis du er højrehåndet, skal punktbelysningen komme ind fra venstre – omvendt, hvis man er venstrehåndet

Sluk lyset, hvor der ikke er brug for, at det er tændt, så der undgås kunstig varmeudvikling

5. Computerskærm

Afstanden til skærmen skal være 50-70 cm. På den afstand skal store bogstaver mindst være 4 mm.

Kig jævnligt væk fra computeren, så øjnene kan slappe af

Husk at blinke med øjnene – ved skærmarbejde blinker vi mindre, og det udtørrer øjnene

Undgå refleksioner i skærmen fra dagslys og lamper

6. Tastatur

Skub tastaturet ind på bordet, så du hviler underarmene foran

Undgå at vride håndleddet, når du skriver, så sørg for, at fingrene peger i samme retning som underarmen

Vip tastaturet bagover ved at sætte noget under forkanten, så håndleddene er mindre belastede

7. Mus

Støt underarmen på bordfladen, så aflaster du håndled og albue

Brug genvejstasterne på tastaturet i stedet for musen

Hændernes størrelse er forskellige, så anskaf dig en mus, der passer til dig

Musehastigheden skal være indstillet til hurtig, så din hånd ikke skal bevæge sig


Læs mere på

aprokom.dk

Seneste nyt

image
Ejendomme
default
Bromølle Kro – Danmarks ældste kro til salg: Tid til generationsskifte
OUH
Borgere inddrages i transformationen af hospitalsområde i Odense til nyt brokvarter
Landingpage Airmeet
Eletive afholder People Success & the Future of Work 2026
71fb78e1-7989-4a43-b87d-159d72ed8761
Moderne møder i historiske rammer: Admiral Hotel lancerer eksklusive møde- og eventvenues

Mest læste på BusinessReview.dk

etf190226
Energi Til Fremtiden
møder og konferencer
Møde & Konferencer
Homeless man sleeping on a bench
Private udlejere får bedre muligheder for at bidrage til kampen mod hjemløshed
Grøn side 023 - fritlagt copy
Dygtige ledere balancerer digital innovation med menneskelig forståelse
businesswoman with team on meeting in office
Slip den indre leder løs
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN: Hvornår er lejeforholdet omfattet af erhvervsbeskyttelse?
Fried rice salat med grillede peberfrugter
Havre er en superfood
Krystallen
Boozt flytter ind i Krystallen på Kalvebod Brygge – dog først til næste år
2_67A0144
Alexander Lynggaard
20110320WF9R7763
Et energimarked i konstant bevægelse stiller nye krav til ledelsen

Læs også

F576B61F-33F2-4FF6-8408-CB3418FBB59F
Tag forretningsgevinsten og overhold lovgivningen
Nesp.ONE, der er et af Danmarks mest erfarne konsulenthuse i sikkerhedsstandarden ISO 27001, hjælper virksomheder og kommuner med at...
AdobeStock_489738477
Virksomheders cybersikkerhed bliver styrket med ny uddannelse
Til januar er de første lærlinge fra ny cybersikkerhedsuddannelse klar til at komme ud i danske virksomheder og understøtte arbejdet...
EVP Johnny Iversen - EG
Sådan styrker offentlige institutioner it-sikkerheden
Cyberangreb mod offentlige institutioner bliver både hyppigere og mere avancerede. Det stiller store krav til, hvordan sektoren beskytter...