Robotsalget går strygende – udnyttelsen halter

Af:

Der købes og sælges robotter som aldrig før. Men mange af robotterne bliver stadig ikke udnyttet til fulde i den daglige drift, viser flere hundrede virksomhedsbesøg foretaget af Dansk Industri samt uvildige roboteksperter fra rådgivningsvirksomheden Gain & Co.

Mikkel Viager er uvildig rådgiver i robotter og automatisering hos Gain & Co. Mød ham og hans kolleger til Hi-messen ved stand L9352.

Det går rigtig godt for robotsalget i øjeblikket. Producenterne langer flere robotter end nogensinde over disken, og på blot fem år er mængden af robotter i dansk industri steget med 59 pct. i forhold til antallet af medarbejdere ifølge International Federation of Robotics.

Men trods købelysten er der stadig blandede erfaringer med at få udnyttet robotterne optimalt i den daglige drift. En stor del af industrien ser nemlig ikke ud til at få udnyttet kapaciteten til fulde og høste alle de ønskede produktivitetsgevinster. Det er konklusionen fra flere hundrede virksomhedsbesøg hos danske produktionsvirksomheder foretaget af Gain & Co samt Dansk Industri.

”De fleste virksomheder er stadig i begyndelsen af at lære, hvordan de udnytter teknologierne optimalt. Mange har et uudnyttet potentiale for at få langt mere ud af deres eksisterende robotter,” siger chefkonsulent hos Dansk Industri, Mark Fisker.

#HowToRobot: Dansk platform skal øge
industriens udbytte af robotter 

Det er svært for køber at gennemskue robot-markedet og finde den bedst egnede leverandør
i både Danmark og udlandet.

Det uvildige rådgivningshus Gain & Co lancerer derfor robotbranchens første officielle platform, der hjælper virksomheder med at finde de mest relevante robot-leverandører, integratorer og producenter.

#HowToRobot-platformen er anbefalet af bl.a. Dansk Industri og lanceres i forbindelse med Herning Industrimesse den 1.-3. oktober 2019.

Læs mere på

howtorobot.com 

Ny robotteknologi bliver dyrere end forventet
De fleste virksomheder køber robotter for at øge produktiviteten. I praksis oplever flere virksomheder dog, at det kniber med at indfri de høje forventninger, forklarer uvildig robotrådgiver hos Gain & Co Mikkel Viager.

”Der er en tendens til at overse væsentlige omkostninger og tekniske begrænsninger i teknologien,” siger han og forklarer, at det især er en udfordring, når man har med relativt ny robotteknologi at gøre.

Et eksempel er kollaborative robotter, som har vundet meget frem de seneste år. Denne type af robotter har flere fordele ifølge rådgiveren, blandt andet at de er lette at programmere og i nogle tilfælde kan anvendes uden afskærmning, da de stopper automatisk, når de støder ind i noget eller nogen.

Til gengæld er de ikke altid lige så hurtige og præcise som visse andre traditionelle industrirobotter.

”Vi ser flere eksempler på virksomheder, der ikke får analyseret deres behov grundigt nok til at begynde med og sat sig ind i de enkelte robotters muligheder og begrænsninger,” siger Mikkel Viager og tilføjer:

”Det er eksempelvis et problem, hvis man får sat en sikker, men langsom robot til at udføre tidskritisk arbejde. I værste fald kan robotten ikke bruges til opgaven.”

Robotter på førtidspension
I yderste konsekvens kan en svigtende robotløsning betyde, at den må kasseres, før investeringen er betalt hjem. Dette sker med jævne mellemrum i selv større virksomheder, vurderer Mikkel Viager:

”Vi har set eksempler på robotter til trecifrede millionbeløb blive skrottet kort efter anskaffelse, fordi de ikke kunne udføre arbejdet tilfredsstillende,” siger han.

Mange af disse fejlinvesteringer kan ifølge rådgiveren både undgås og rettes op på med grundigt forarbejde og en realistisk business case, der tager højde for alle væsentlige omkostninger og gevinster.

Har man allerede købt en robot, kan der ofte findes et forbedringspotentiale– eksempelvis ved at omprogrammere den til at håndtere nye typer af opgaver eller ved at optimere miljøet omkring den.

”Ny teknologi har en særlig evne til at begejstre, men også at gøre os mindre kritiske. De virksomheder, der får størst udbytte af robotter, er derfor også dem, der laver et grundigt forarbejde,” afslutter adm. direktør for Gain & Co, Søren Peters.

Gain & Co – uvildige rådgivere i robotter og automatisering

  • Dansk rådgivningsvirksomhed og en af få uvildige eksperter i robotteknologi på verdensplan. 
  • Har de to sidste år vurderet flere hundrede danske og udenlandske virksomheders potentiale for robotter.
  • Hjælper virksomheder med at automatisere fysiske processer, optimere eksisterende robotløsninger samt yde syn og skøn og rette op på kuldsejlede projekter.


Læs mere på

gainco.dk

Seneste nyt

Foto BRLS 080426
Data ændrer spillet i life science
gettyimages-2007576784
Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked overblik over arbejdstid
ejendomme010426
Ejendomme
Shipping in the Straits Of Hormuz
Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet
Frederiksberg
COPI vil transformere kendt Frederiksberg-ejendom til studieboliger

Mest læste på BusinessReview.dk

fl 230326
Fremtidens ledelse & Compliance
new tech 190326
New Tech
7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
1_1
Digital præcision i det grove arbejde
A random building in the old town of Copenhagen with its distinct windows, and an evening clear blue sky in the background
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
301121_EDC2022_9677
Spændende TECH-nyhed introduceres i erhvervsmæglerbranchen
Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Nordport-forsidefoto - original
Danica Ejendomme køber kontorejendom i Nordhavn for 440 mio. kr. af Urban Partners
Whitepaper: Building the Infrastructure backbone for AI & Quantu
Kvanteteknologi rykker ud af laboratoriet - infrastrukturen bliver afgørende

Læs også

gettyimages-2007576784
Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked overblik over arbejdstid
Arbejdsmarkedet er under hastig forandring. Fleksible arbejdstider, hybride arbejdsformer og øgede krav til dokumentation af arbejdstid...
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
Her er tre årsager til hvorfor: Det starter sjældent med en strategiworkshop. Oftere med en deadline. En kontrakt bliver automatisk...
kvante_24
Ny rapport viser, hvordan Europa kan genvinde sit deeptech forspring
Europa skaber forskning i verdensklasse, men alt for mange lovende teknologier når aldrig ud på markedet. En ny rapport fra DTU giver...