Pigers teknologi-modning skal starte tidligt

Af:

DigiPippi er en forening for danske piger med fokus på at skabe interesse, så de kan se værdien i teknologi. Både privat og i karrieremæssig sammenhæng. Foreningens stifter, Eva Fog, er netop nu ved at søsætte et helt nyt projekt i Odense, der er en af landets førende byer inden for teknologi.

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Dette citat kommer fra Astrid Lindgrens elskede Pippi Langstrømpe univers, men selv om de skønlitterære lærde diskuterer, hvorvidt ordlyden er helt korrekt, er der ikke nogen tvivl om meningen. Man kan mere, end man selv umiddelbart tror. Også selv om man er pige.

Derfor har den viljestærke børnebogsfigur været inspirationskilde til foreningen DigiPippi – en forening, hvis fornemmeste opgave er at inspirere flere piger til at vælge en karriere, der går i retning af de mandsdominerede teknologibrancher. Selv kalder stifter og grundlægger Eva Fog sig for lidt af en teknologifreak.

Fascineret fra barnsben
”Lige siden 10-års alderen har jeg været fascineret af teknologi. Det skyldes blandt andet, at min familie boede i et kollektiv, hvor der var en, som havde en computer, og da jeg altid har været kreativt anlagt, blev jeg blandt andet meget interesseret i computerspil”, fortæller Eva Fog.

Det at slå på tromme for sig selv og gøre andre interesserede i hende som teknologiperson var dog lidt af en kamp, så det blev aldrig til en egentlig uddannelse. I stedet fik hun et job som sælger af computere samt mobiltelefoner og tog i 2009 en uddannelse som Rudolf Steiner pædagog, hvorefter hun blev ansat i en skolefritidsordning. 

Helt nyt projekt i Odense
”Kombinationen af min teknologifascination og en pædagogisk uddannelse blev afsættet for DigiPippi, som jeg startede i 2015. Desværre er vi også blevet ramt af Coronakrisen, men nu hvor samfundet er lukket op igen, er vi klar til at sætte alle sejl”, siger Eva Fog, der netop nu er ved at lægge sidste hånd på et stort projekt i Odense.

Det starter op her i løbet af september, og man er blandt andet i dialog med børne- og ungdomsafdelingen i Odense Kommune. Når valget er faldet på Odense, skyldes det ikke blot, at Odense er placeret sådan cirka midt i landet, men også at Odense har formået at forvandle sig fra skibsværfts by til en by med et seriøst fokus på teknologi.

Trænger stadig til opmuntring
”Man kan kalde det for DigiPippi version 2, hvor vi i stedet for at arbejde over hele landet udvælger specifikke indsatsområder”, fortæller Eva Fog. Hun føjer til, at man i 2019 startede en afdeling i netop Odense, og over tid vil andre steder i landet komme til – alt efter i hvor høj grad det lykkes at skaffe sponsorer og donationer.

”Da Coronakrisen ramte os, mistede vi vores funding, så det gjorde rigtig ondt”, uddyber Eva Fog samtidig med at hun giver udtryk for, at hun håber på, man kommer godt fra start med det nye koncept. For selv om piger generelt set ér blevet mere interesserede i teknologi, trænger de fortsat til en god portion opmuntring.

Forældrenes rolle er vigtig
Især inden for spilindustrien er piger ikke velset, og det vil man meget gerne lave om på. Derfor er der etableret et samarbejde med gamerhubbet Astralis Nexus med henblik på at rette op på denne kønsmæssige skævvridning. En skævvridning, der ifølge Eva Fog imidlertid ikke blot relaterer sig til spilindustrien, men til samfundet som sådan. DigiPippi er grundlæggende et fritidstilbud for pigerne, men det rækker også helt ind i familierne, da den rolle forældrene, og måske især mødrene, spiller, ifølge Eva Fog tydeligt kan være med til at påvirke pigernes karrierevalg. Derfor afholder man såkaldte Tech Brunch arrangementer, hvor både pigerne, deres mødre og deres bedstemødre er i målgruppen.

Det handler om engagement
”Vores arbejde handler ikke blot om at gøre pigerne interesserede i teknologi, men også om at hæve deres selvværd og gøre dem i stand til at tro på sig selv. Derfor har vi udpeget 25 kvindelige rollemodeller fra hele landet, som vi ikke blot har hentet fra teknologibrancherne, men som bredt tæller en række andre fag”, forklarer Eva Fog.

Hun føjer til, at det ikke blot handler om at være bedst, men om at være engageret og have lyst til at lære. Det er ikke alle piger forundt at blive topleder i en teknologivirksomhed, men til gengæld har alle ifølge Eva Fog mulighed for at være med til at fremme samt styrke de sociale og menneskelige værdier i teknologi og dermed gøre op med mændenes dominans.

Det er formålet med DigiPippi
Foreningen tilbyder piger i alderen 7 til 13 år en digital platform og aktiviteter, hvis primære formål er at skabe interesse og formidle viden om teknik, it og digitale medier, blandt andet ved hjælp af frivillige, kvindelige rollemodeller.

Visionen er:

  • At gøre piger til selvstændige og bevidste brugere såvel som forbrugere.
  • At give dem redskaber og læringsmuligheder, der tager udgangspunkt i deres læringsprofiler.
  • At arbejde med at give piger og kvinder positive selvbilleder i forhold til teknik, it og digitale medier.
  • At skabe debat om pigernes rolle i om teknik, it og digitale medier.
  • At bakke op om og skabe relevant materiale henvendt til piger i forhold til teknik, it og digitale medier.

Læs mere på www.digipippi.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

Mikkel Kruse Telenor 2023
Mobil-telefonen udgør en trussel mod sikkerheden hos SMV’erne
airport_drone_2022_02_04
Nye lufthavne åbner enestående muligheder i Grønland
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: TIDSBEGRÆNSEDE LEJEAFTALER ER IKKE UNDERLAGT EN 2-ÅRSREGEL
Screenshot 2024-03-13 at 08.23
Cybersikkerhed Epaper
thumbnail_20220223_JSU0133
Betalingsløsninger suger alt for mange penge ud af forretningen

Odense som teknologicentrum
Eva Fog etablerede DigiPippi i 2015 med støtte fra Reach for Change, en global, socioøkonomisk inkubator for iværksættere. Den aktuelle indsats i Odense er en ny måde at fokusere de erfaringer, man har indhentet siden starten, og projektet her bliver det første af sin slags i landet. Når valget er faldet på Odense, skyldes det blandt andet, at byrådet har vedtaget en strategi om, at Odense skal være verdens bedste robotby for børn.

I denne indgår 50 mio. kr. over 10 år til uddannelse af børn samt unge i Odense, og man har en ambition om at kunne fordoble beløbet gennem partnerskaber. Således har Facebook allerede bidraget med 500.000 kr. Eva Fog ser frem til samarbejdet med kommunen og har endvidere etablereret samarbejde med virksomheder i Odense såsom House of Code, Technology Denmark og Guldastronauten.

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...