“Oplevelseskontoret” er fremtidens arbejdsplads

Af:

Det er ikke længere nok bare at have åbne kontormiljøer og bordtennisborde, for arbejdspladsen skal i højere grad tilpasses medarbejdernes forskellige behov – og understøtte virksomhedens strategi.

Inudustrikulturens ideer om at mere arbejde giver mere produktivitet, og man skal bare effektivisere, så man kan højne produktiviteten, holder ikke længere i store dele af virksomhedskulturen.

I dag er der mange vidensarbejdspladser og behov for kreativitet, og det stiller anderledes krav til arbejdspladsernes fysiske miljø og arbejdskulturen – det skal være attraktivt at møde op på sin arbejdsplads, så man har lyst til at yde.

”I dag er der tale om en slags ’oplevelseskontor’. Man kan arbejde mange steder med den nye teknologi, og derfor skal der være noget særligt, der gør, at medarbejderne gerne vil ind på kontoret. Optimering af arbejdspladsen handler om mange ting, som at reducere støj, kontrollere digitale distraktioner og sikre et behageligt indeklima, men det skal være ’activity-baseret’ og understøtte virksomhedens strategi, for virkelig at være effektivt for virksomheden i forhold til produktivitet og innovation.

Undersøgelser viser, at virksomheder bruger omkring 85 procent af deres udgifter på lønomkostninger og 10 procent på det fysiske arbejdsmiljø og teknologi, så det er stadigvæk relativt underprioriteret,” forklarer Jeffrey Scott Saunders, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning og futurist inden for fremtidsarbejde og arbejdspladser, Workplace Strategy, ledelse, sikkerhedspolitik, miljø og energi.

Tillid mellem medarbejderne skaber innovation
De mange tiltag med forskellige remedier på arbejdspladsen, som man blandt andet kender fra amerikanske tech-virksomheder, passer ikke nødvendigvis ind på en dansk arbejdsplads.

Ifølge Jeffrey Scott Saunders skaber det let en uhensigtsmæssig snak om arbejdspladsen. Hvis man i stedet formår at skabe nogle gode sociale rammer, sikrer man at folk er positive omkring deres arbejdsplads.

Mange må også erkende, at storrumskontorer ikke er for alle deres medarbejdere, ”Det er vigtigt, at folk tør sige noget til deres kolleger og chefer. At man stoler på hinanden – både når det går godt og skidt. Det kan skabe værdifuld optimering, når ideerne opstår alle steder i virksomheden, og folk tør fremsætte dem. Der skal være plads til, at alle i virksomheden kan tale sammen. Det stiller også krav til de fysiske rammer i form af mødesteder i virksomheden. Både formelle og uformelle. Det går bedre med denne udvikling i mange virksomheder, som godt kan se potentialet i at skabe mindre hierarkiske strukturer,” siger han.

Virksomheder skal kæmpe for deres medarbejderes velbefindende
Det med optimeringen af arbejdspladsen handler i dag også i høj grad om at kunne tiltrække de rette medarbejdere og ikke mindst fastholde dem i en arbejdskultur, hvor hurtige job skift bliver mere og mere almindelige. For virksomhederne kan det betale sig at investere i at engagere medarbejderne, og i forvejen er arbejdslønningerne en af de største udgifter, så det giver god mening.

”Dem, der virkelig kæmper om talenterne, har fokus på dette. De ser meget på deres medarbejderes velvære og risiko for stress m.m. Udviklingne i teknologi er også medvirkende til, at man kan udnytte data til eksempelvis at konstatere, hvor folk befinder sig, så hvis de ikke anvender bestemte rum eller steder, så er der måske ingen grund til at have dem, og de kan udnyttes bedre. Der er flere tendenser, som støtter denne udvikling. Mange rutineopgaver bliver i dag automatiseret, og derved får folk nye arbejdsopgaver, og udviklingen opstår steder, man ikke lige havde forestillet sig,” fortæller Anne Dencker Bædkel, futurist hos Instituttet for Fremtidsforskning inden for arbejdsliv, Work-Life Balance, følelseskulturer, generationsperspektiver, uddannelse og forbrugerkulturer.

Seneste nyt

8040b5ca-2486-42c2-a5a9-e4b9c0e0c075
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem
51890dde-db5c-47b8-ae4c-4b90cce120ed
Kunstig intelligens og realtidsdata sparer energi i Brønderslevs fjernvarmenet
Flooded park benches
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser
Old,Lighthouse,In,The,Middle,Of,Great,Stormy,Waves
CRH bygger fremtidens infrastruktur
Aerial view of truck driving on asphalt road along the green fields in rural landscape
7 veje til grønnere infrastruktur

Mest læste på BusinessReview.dk

{41A23CAE-DB70-4C0B-A848-5E463336A20C}
Danmarks Bedste Mødesteder
Boligkvarteret August 2026 Foto
Lejebolig uden dyre overraskelser
2 Esben Holm Simson Strong-Tie
ETA’er hjælper byggeriet med at blive mere bæredygtigt
Disko 1--
Bluejay Mining udvikler mineprojekter i Grønland
SKO_billede
Ejendomsadvokaten: Det ulovregulerede gæsteprincips betydning i ejendomstransaktioner
Sensorer
Tonsvis af data - men kun ringe grad af forståelse
2--
MiljøLogistik tager gerne skraldet for de danske virksomheder
4 Planner Bred
Hvad er kontorets why?
Steffen-Bang-Olsen
EJENDOMSADVOKATEN | Glemte lejereguleringer: Udlejers mulighed for at regulere lejen fremadrettet og/eller kræve efterbetaling
Reportage gratis kram
Et godt møde er aldrig det samme som i går

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...