Sponseret indhold

Nu lovgiver EU om kunstig intelligens

Af:

EU er på vej med ny regulering, der skal udstikke reglerne for anvendelsen af kunstig intelligens. Baseret på erfaringerne fra det landsdækkende AI Denmark-initiativ kommer lovgivningen dog umiddelbart ikke til at stå i vejen for danske produktions- og servicevirksomheders anvendelse af teknologien.

Sidste år blev Danmark valgt til at stå i spidsen for det pan-europæiske samarbejde, der skal definere de overordnede rammer for anvendelsen af kunstig intelligens. Det skete gennem etableringen af et sekretariat hos den danske standardiseringsorganisation, Dansk Standard. Men en ting er standarder. Noget andet er, hvad man rent regulatorisk må samt især, hvad man ikke må. EU er nemlig på vej med en såkaldt AI Act, der kommer til at regulere kunstig intelligens, bl.a. ved kategorisere AI-applikationer i en række risikoprofiler. Og kan den nye lovgivning begrænse anvendelsen af kunstig intelligens herhjemme?

Kigger man f.eks. på sundhedssektoren, hvor mange virksomhe­der arbejder med personfølsomme data, kan de nye regler lægge begrænsninger på virksomhederne, men generelt er der fortsat vide rammer for at skabe innovative løsninger baseret på kunstig intelligens. Således har konsortiet bag det landsdækkende initiativ AI Denmark, som tilbyder virksomhedsforløb med fokus på kunstig intelligens, foretaget en analyse, der viser, at mange danske produktions- og servicevirksomheder umiddelbart ikke løber en betydelig regulatorisk risiko ved at arbejde med kunstig intelligens.

”Baseret på de virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens under AI Denmark, kan vi se, at langt de fleste har rigeligt med plads til at udvikle nye innovative løsninger, uden lovgivningen bliver en stopklods,” siger Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der er en af partnerne i AI Denmark, hvor man hjælper danske virksomheder til at komme i gang med at integrere kunstig intelligens i forretningen.

Følg med i lovgivningsarbejdet
Han understreger dog også vigtigheden af, at man som virksomhed ikke blot kaster sig hovedløs ud i opgaven, men har blik for de regler og retningslinjer, der nu engang er gældende – og bliver gældende – på området. Desuden anbefaler Alexandra Instituttet, at virksomheder, der er i tvivl om reglerne, tager kontakt til Dansk Standard for at få fuld klarhed over standarder og lovgivning.

”Den såkaldte AI Act er ikke vedtaget endnu, men som det ser ud lige nu, vil det typisk være inden for de områder, hvor der er i forvejen er skrappe reguleringskrav, at den nye forordning kommer til at spille en rolle. Her tænker jeg blandt andet på finanssektoren og sundhedssektoren – men følg med i lovgivningsarbejdet,” lyder opfordringen fra Kasper Fænø Bay Noer, som ligeledes arbejder på Alexandra Instituttet.

Virksomheder er godt med
AI Denmark er søsat af Industriens Fond i et samarbejde med bl.a. Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet samt IT Universitetet. Over en 3-årig periode er planen, at 120 små og mellemstore virksomheder skal deltage i virksomhedsforløb, hvor de kan arbejde med at integrere kunstig intelligens i produkter, processer og produktion for at blive mere konkurrencedygtige og innovative.

”Vi har allerede haft 60 virksomheder igennem vores forløb, og det er vores indtryk, at ingen af disse umiddelbart kommer i konflikt med lovgivningen ved at implementere kunstig intelligens. Vores konklusion er således, at der er rig mulighed for danske SMV’er til at eksperimentere”, siger Rasmus Bækby videre.

Lovgivningen fra EU behøver i hvert fald ikke være en begrænsende faktor for at komme i gang, tilføjer han. Han understreger, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at det er vigtigt at efterleve de retningslinjer, der bliver udstukket for anvendelsen af kunstig intelligens, ligesom der også kan være en række etiske overvejelser at gøre sig. Men de første indikationer viser, at danske virksomheder er rigtig godt med, når det gælder om at anvende kunstig intelligens på en ansvarlig og etisk måde, lyder det fra Alexandra Instituttet.

Seneste nyt

Foto Boligkvarteret Maj 2026
Boligmarkedet boomer mens danskerne renoverer mere end nogensinde før
image
Ejendomme • Future Greenland
ny
Danske virksomheder får større rolle i Europas oprustning
fea3513e-a1a5-48d9-a3df-c19915fd3799
Industriens Fond lancerer challenge - mere innovativ forsvarsindustri skal Styrke Danmarks konkurrence- og forsvarskraft
frame_01
Opruster Danmark en fremtidssikret flåde med de seneste teknologier?

Mest læste på BusinessReview.dk

image
Transport & Logistik
260520_Børsen feature_MABN_MOBA_012
Forsvarsmilliarder giver ikke automatisk kampkraft
7efcda72-e44f-478c-b501-7c28a90a5361
Danmark skal i gang med at bruge AI i Forsvaret - og det haster
Steen Jensen 1
Den nye frontlinje ligger i IT-infrastrukturen
Korsør hotel
Jehovas Vidner erhverver stort hotel- og konferencecenter i Korsør
kardex_img-customer_Amwittools_05
Væksten stopper ofte på lageret
norlys_erhverv_DSC5507_RGB
Dania Connect og Norlys samarbejder om eldreven tung transport
copenhagen_udsnit3_70cm_bbh_lille__
Hvordan får vi plads til flere på et glohedt boligmarked?
1-_MG_1348
Danske designer-smykker til mænd
image
Cirkulær Økonomi | Ejendomme

Læs også

78b0657b-f051-499f-88f5-f0b17183cc45
Ny rapport: Cyberangreb mod danske virksomheder fordoblet på ét år – kan koste 120 mio. kr. pr. angreb
Andelen af danske virksomheder, der har været ramt af cyberkriminalitet, er fordoblet sammenlignet med sidste år, viser ny rapport....
Punktum
Danske domæner holder svindlerne ude
Mens netsvindel eksploderer globalt, står Danmark med et af verdens sikreste digitale adressesystemer.En ny rapport afslører, hvorfor...
Computer eye, internet surveillance concept
Mange virksomheder overser vigtigt led i deres IT-sikkerhed
Virksomheder printer hver dag følsomme dokumenter – uden altid at tænke over, hvor de ender. Alligevel er printeren stadig et...