Det er let at få indtrykket af, at alle danske virksomheder er storforbrugere af digitale løsninger og på daglig basis bruger op til flere AI-modeller til at optimere, automatisere og innovere deres forretning. Men det er faktisk et godt stykke fra virkelighedens verden.
Leder af: Natasha Friis Saxberg, Adm. Direktør, IT-Branchen
Danmark er et land med mange SMV’ere. Faktisk udgør de 99% af alle danske virksomheder. Men overraskende mange af de mindre virksomheder er slet ikke begyndt på en digital transformation. Endnu.
Spørgsmålet er, om AI bliver den tændstik, som for alvor sætter ild og strøm til en digital vækstrejse for langt flere både små og store danske virksomheder? Dét er der meget som tyder på. 24% af danske virksomheder benyttede AI i 2021, og med årlige vækstrater for AI-markedet på 37% frem til 2030, er der ingen tvivl om, at antallet vil stige markant.
En global gamechanger
AI har taget os alle med storm, og tilgængeligheden og den massive udbredelse af generativ AI er en gamechanger for virksomheder i hele verden. Med AI har vi nu fået nogle redskaber, hvor vi kan skabe synergi og en effektiv arbejdsstyrke, og hvor virksomheder kan gøre det, de er særligt gode til, uden at de får mere travlt. De optimeringsmuligheder, der ligger i det, er utrolig spændende og indeholder et kæmpe potentiale.
For i en tid hvor mangel på arbejdskraft er mange industriers største udfordring, vil enhver arbejdsgang skulle igennem en AI audit, hvor virksomheden skal vurdere, om det vi gør i dag, kan gøres smartere og bedre i morgen, men med mindre menneskelig interaktion. Her er vi dog stadig på en rejse, hvor vi prøver at forstå værdien af generativ AI, og hvordan fremtiden for AI kommer til at udfolde sig.
Lidt som vi heller ikke helt forstod internettets impact, da vi i halvfemserne fik en browser, eller da vi i nullerne fik GUIs (graphical user interfaces), sociale netværk og smartphonen. 2024 kommer derfor til at være et år, hvor virksomheder i høj grad skal forholde sig til en AI first tilgang for at forblive relevante i markedet. Præcis som vi oplevede det med mobile first for få år siden.
Lad os gøre AI til en kedelig teknologi
Ligesom smartphonen først rigtigt blev smart, da den blev hvermandseje, vil vi se det samme ske med AI. Ja, vi blev i starten fascineret af AI-billeder af en lilla hjort eller et SoMe-opslag skrevet af en AI. Men vi vil først for alvor knuselske AI-løsningerne, når de reelt hjælper os og skaber værdi i hverdagen. Både privat og i arbejdslivet. Og særlig når de viser deres værdi ift. at løse store samfundsudfordringer.
Lige nu bruges AI mest af alt i erhvervslivet til at automatisere workflows, til machine learning og i forbindelse med analyser. Men potentialet er så meget større – og alle brancher og virksomheder vil blive påvirket af det. Derfor skal vi også presse meget mere på for at få de AI-løsninger, som har bevist, at de gør en forskel, ud og leve i det offentlige og i erhvervslivet. For det er først, når teknologi bliver alment udbredt og dermed ”kedelig”, at den har den største effekt.
En sand EU-lov tsunami er på vej
At den teknologiske og digitale udvikling går stærkt, er heller ikke gået EU forbi. Lige nu kæmper EU en brav kamp om at få reguleret en lang række teknologiområder, hvor der er ekstra fart på udviklingen, og hvor der er brug for nogle hegnspæle for at beskytte vores værdier. AI Act, Cyber Resilience Act, Cyber Security Act, NIS2, Data Act, Digital Services Act (DSA), Digital Market Act (DMA) og EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive for bare at nævne nogle af de mange EU-lovgivninger, som virksomhederne skal have styr på.
Vi skal dog hele tiden holde tungen lige i munden og sikre os, at vi opnår den rette balance mellem regulering og innovation. For vi taber som nation, hvis ikke vi skaber plads til at virksomheder kan eksperimentere, udvikle og være leverandører af fremtiden digitale løsninger. Jeg er ikke i tvivl om, at erhvervslivet står overfor en potentiel ny digital æra, og hvor danske virksomheder har muligheden for at vokse sig store og blive fremtidens Novo Nordisk, Mærsk, Lego og Danfoss. Men det kræver, at langt flere virksomheder tager de nye teknologier til sig, evner at gøre dem til hverdagseje og at vi vender reguleringstsunamien til vores konkurrencefordel.
