Michael Moesgaard Andersen, formand IT-Branchens udvalg for iværksætteri, kapital og vækst.

Adgang til kapital er af vital betydning for tech-startups. Og det kniber i Danmark.

Undersøgelser fra IT-Branchen fra april i år viser, at 27 pct. af de adspurgte IT-virksomheder har forsøgt at rejse kapital inden for de seneste tre år, men at det mislykkedes for mere end hver fjerde virksomhed. Historisk har det for virksomheder været naturligt at søge bankfinansiering. 

”Tech-startups er imidlertid karakteriseret ved, at der normalt ikke er fysiske anlægsaktiver. En traditionel bank i Danmark kan godt lide fysiske anlægsaktiver, fordi man kan tage pant i disse. Tech-startups har ofte software som det vigtigste anlægsaktiv, og det er for vores traditionelle bank lig med risiko, fordi det ikke er fysisk, som f.eks. en ejendom eller maskiner,” forklarer Michael Moesgaard Andersen, der er formand IT-Branchens udvalg for iværksætteri, kapital og vækst.

I USA, hvor udviklingen er gået meget hurtigere end i Danmark, er der en anden tilgang. Her tager långiver/investor ikke pant i fysiske anlægsaktiver, men i patenter. Det har gjort finansieringsmulighederne lettere for både banker og andre. Denne udvikling er endnu ikke slået markant igennem i Danmark.

Gerne finansiering fra pensionsfonde
Brancheorganisationen IT-Branchen håber derfor, at eksempelvis pensionsfondene og de erhvervsdrivende fonde, der har opbygget deres formuer under skattebegunstigede former, vil investere mere i danske tech-startups. ”Ved de seneste lovændringer for ATP, har IT-Branchen slået til lyd for, at ATP skal investere mere i tech-startups, både i unoterede selskaber og selskaber på First North og andre vækstbørser, hvilket kun er delvis imødekommet, da ATP typisk først ønsker at gå ind i vækstvirksomheder, når de er forholdsvis langt henne i deres livscyklus,” siger Michael Moesgaard Andersen.

Udvikling af kapitalværktøjer til at forbedre vilkårene for det, der i USA kaldes C- og D-finansieringsrunder, kan være med til at skabe de eftertragtede Unicons.

”Vi har i IT-Branchen med glæde noteret os, at regeringen har taget spørgsmålet op som et selvstændigt mål i forbindelse med den planlagte sammenlægning af tre statslige fonde, men vi mangler at se, om udmøntningen bliver tilfredsstillende,” understreger Michael Moesgaard Andersen.

Restriktiv SKAT-praksis er ødelæggende
Desuden peger brancheorganisationen på udfordringer i forbindelse med SKAT’s praksis i forhold til skattekredit.

”SKAT bør opgive sin nye praksis om ikke at anerkende softwareudvikling som udvikling. Det er vigtigt at gøre noget ved, da SKAT’s krav om tilbagebetaling af skattekredit ellers vil afstedkomme en konkursbølge blandt tech-startups. Der bør være mulighed for en retlig prøvelse af dette principielle spørgsmål,” siger Michael Moesgaard Andersen.

Når banken siger nej

Når bankerne siger nej til finansiering kan tech-startups i stedet prøve alternative muligheder:

A) Der er ventureselskaber, der har specialiseret sig i tech-startups, f.eks. byFounders, Seed Capital og Nordic Eye. Vækstfonden har også en ”venturearm”, der går ind med venturekapital til tech-startups.

B) Mindre kapitaltilførsel kan fås hos Innovationsfonden (hvor der ikke er tale om lån, men et tilskud) og Pre-seed Ventures. 

C) Der er efterhånden et velorganiseret net af Business Angels i Danmark, hvoraf den vigtigste del er organiseret i DanBan. Man kan enten gå direkte til en Business Angel eller deltage i nogle af DanBans mange pitch-events. Nogle gange syndikerer Business Angels også deres investeringer, således at det enkelte firma får en større kapitaltilførsel, end den enkelte Business Angel vil være parat til.

D) Kan man ikke få en kassekreditforøgelse i banken, og slår A), B) og C) fejl, så står Vækstfonden parat med låneordninger. Disse indebærer typisk en høj rente, diverse gebyrer og nogle gange et succes fee element. Det betyder, at den samlede pris for et lån her kan blive høj, og det afspejler, at Vækstfondens lånemuligheder for mange er sidste udvej.

MEST LÆSTE

IT-Branchen er Danmarks største brancheorganisation for IT- og televirksomheder. IT-Branchen brænder for at skabe et digitalt samfund for alle, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Trods det nymodens navn kan IT-Branchen faktisk spore sine aner helt tilbage til 1917, hvor en kreds af importører stiftede ”Foreningen af Skrive Maskine Importører i Danmark”. Den gang, som nu, handlede det om at skabe forståelse for, at ny teknologi kan være med til at skabe vækst i erhvervslivet til gavn for samfundet.

IT-Branchen tæller ca. 800 medlemsvirksomheder. Hele branchen anslås at bestå af godt 4.300 virksomheder, der med ca. 95.000 ansatte i 2020 omsatte for ikke mindre end 248 mia. kr. 

Se mere på www.itb.dk