Dette år har udviklet sig markant anderledes end de fleste af os i vores vildeste fantasi havde kunnet forestille os. En pandemi har rystet verden, og vi har alle været pålagt at ændre adfærd – både socialt og erhvervsmæssigt.
Visse brancher er truet på livet mens andre har fundet nye og yderst profitable måder at agere på. Vi handler mere online, vi holder virtuelle møder, og vi arbejder hjemmefra. Helt generelt kan man konstatere at digitaliseringen er blevet mere end blot en retning. Den er i mange tilfælde blevet en forudsætning for overlevelse.
Dette har betydet, at teknologibranchen har oplevet en markant vækst og værdien af de globale teknologi-virksomheder er eksploderet. Det samme er mængden er data der opsamles og transporteres via infrastrukturen. Resultatet er investeringer i nye og større servere, datalagringsenheder og kommunikationslinjer.
Ovenstående stiller store krav til leverandørerne, herunder datacentrene. De skal ikke alene kunne levere den ønskede kapacitet i forhold til øgede mængder. Leverancen skal også være klar med kort varsel og den skal være fleksibel og kunne tilpasses kundernes behov – også i forhold til pris. Det faktum, at samfundet lukkes med kort varsel, åbnes igen, og nu formentlig i et eller andet omfang lukkes ned igen, betyder at fleksibilitet er en nødvendig forudsætning for overlevelse.
Vi har også oplevet at grænserne lukkes og at den internationale rejseaktivitet så godt som nedlukkes. Globaliseringen er sat på ’hold’ og måske endog på ’reduktion’. Vi handler hos den lokale købmand i stedet for at tage ind til storbyens shopping center. Vi ønsker nærhed, tryghed og mulighed for hjælp. Det samme gælder i stigende grad for datacentre.
Som en mindre spiller i dette marked har vi oplevet en nærmest eksplosiv tilgang af kunder. Mange af dem er ikke trygge ved at placere data i ’skyen’ et eller andet ukendt sted i verden. De vil have de livsvigtige data og systemer inden for landets grænser og de ønsker personlig kontakt. Dette er to elementer som Microsoft, Google og Amazon ofte ikke kan tilbyde og når det kommer til stykket, så har den annoncerede fleksibilitet ofte en pris.
Det er min påstand, at også i datacenter-branchen oplever vi at globaliseringen er sat på hold og måske endog gående imod lokalisering. Dette er muligvis en midlertidig effekt af den nuværende krise, men jeg tror der går lang tid inden vi når tilbage på det tidligere globaliseringsspor. Vi har i højere grad fået brug for menneskelig kontakt, fleksibilitet og kontrol.
Vi har lært at vi skal være klar til udefrakommende forandringer, hvis vi vil overleve – uanset hvilken branche vi er en del af. COVID-19 får vi forhåbentlig under kontrol inden for en overskuelig fremtid, men der vil gå lang tid inden vi har glemt pandemien og dens omfang. Dette stiller i høj grad krav til leverandørerne nu, men også i fremtiden. Virtualisering samt opbevaring og drift af hardware er blevet vor tids beskyttelsesrum i forhold til udefrakommende trusler, og det sætter et specielt fokus på datacentrenes troværdighed, agilitet og professionalisme.
