Sponseret indhold
Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv

For nylig kom den yderst glædelige nyhed, at Danmark nu sidder på den digitale trone i Europa. Hvert år opgør EU-Kommissionen, hvordan det går med udrulningen af bredbånd og anvendelsen af digitale løsninger. På engelsk hedder opgørelsen ”Digital Economy and society Index 2021”, og her ligger Danmark lige nu nummer et. Det gør vi, fordi vi har overhalet henholdsvis Finland og Sverige, som nu er henvist til sølv og bronze.

Skrevet af; Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv


Det er en samlet måling, der er tale om. Det vil sige, at der bliver set på en lang række forhold, og selv om Danmark er duks, så er der også områder, hvor det anføres, at vi kan gøre det bedre. Eller måske snarere, at vi kan gøre det endnu bedre, fristes man til at skrive. Ifølge EU-Kommissionen så kan vi oppe os i forhold til at sikre, at endnu flere danskere får grundlæggende, digitale færdigheder. Desuden mangler der IT-specialister i hele EU, og det gør der selvsagt også i Danmark. Derfor kunne vi med stor fordel oprette flere uddannelsespladser på området. Lad os også sørge for, at alle får en god grundlæggende teknologiforståelse med i bagagen allerede fra folkeskolen.

Digitale løsninger til grøn omstilling 
Endelig er der et grønt potentiale, som vi bør have særligt stort fokus på at indfri. Danmark ligger faktisk helt i bund i anvendelse af digitale løsninger til grøn omstilling. Regeringen bør i det lys hurtigst muligt følge op på klimapartnerskabernes klare anbefaling fra foråret 2020 om at bane vejen for grønne løsninger med data og digitalisering. Ser vi på digitaliseringen hos vores store nabo mod syd, Tyskland, så ligger man her lidt over EU-gennemsnittet, mens et andet stort EU-land Frankrig ligger en my under. Det er faktisk sådan, at faxmaskiner er ganske udbredte i Tyskland.

Tidligere i år kunne DRs Tyskland-korrespondent Michael Reiter for eksempel fortælle om, at laboratorier i hele Tyskland stadig skulle sende sine testresultater ind til sundhedsmyndighederne via fax. Herefter skulle sundhedsmyndighederne så manuelt sætte de nævnte resultater ind i et Excel-ark. Og det var altså vel at mærke omkring et år inde i covid-19-epidemien. 

Digitalisering skubber til vækst 
I øvrigt har Nationalbanken også med syvtommersøm slået fast, at digitaliserede økonomier har klaret sig bedst gennem pandemien. Den har simpelthen gjort mere ondt på de lande, hvor digitaliseringsgraden er lav. Samtidig ved vi også, at digitalisering skubber til vækst på både den korte og den lange bane.

Det er altså på mange planer en kæmpe fordel, at vi i Danmark er så digitaliserede, som vi nu er. Men selv om vi godt for en kort bemærkning kan klappe os selv på skulderen over den aktuelle førsteplads, så hverken kan eller skal vi hvile på de digitale laurbær. For det første giver hvert digitalt skridt Danmark og danskerne store, konkrete fordele. For det andet går den digitale udvikling så rivende stærkt, at vi hele tiden skal være vågne og handle, hvis ikke vi i den digitale konkurrence vil blive overhalet inden om af andre lande. For der er jo også mange lande uden for EU, og mange af dem er mere end i fuldt digitalt firspring.

Statsstøtte til bredbåndspulje
Det er er særligt bredbånds- og mobilforbindelserne, der trækker Danmark op på guldskamlen for digitalisering. Og er der så ikke et forbedringspotentiale på dette område? Jo for der er fortsat steder med begrænsede muligheder for at få en god og hurtig bredbåndsforbindelse. Udrulningen af bredbånd drives primært af private investeringer. De nåede op over 10 mia. kr. alene i 2020. Men Folketinget vil afsætte 100 millioner kroner i statsstøtte til en ny runde med den såkaldte bredbåndspulje. Meningen er god, men vi kunne godt bruge en langsigtet plan og en mere målrettet model for bredbåndsstøtten.

Men det handler dog ikke udelukkende om kroner og ører. Det handler også om regler og bureaukrati. Det skal simpelthen være mindre bøvlet at opstille mobilmaster i de områder, hvor staten stiller dækningskrav til mobilselskaberne. Her kunne der gøres noget markant for at sikre bedre netværksforbindelser uden, at det ville koste skatteyderne så meget som én eneste krone. Lige nu er der altså en række barrierer, der hæmmer den markedsbaserede udrulning af bredbånd. Regeringen vil nedsætte et partnerskab med bl.a. teleselskaberne for at identificere disse, men mange af dem kender vi nu allerede, så vi kunne og burde faktisk gå i gang med at rydde op allerede nu.

Behovet for bredbåndsforbindelse
Til sidst et dansk luksusproblem: Det er ærgerligt, at vi ikke får mere ud af vores ellers gode bredbåndsstruktur. Mange danskere vælger ikke en hurtig forbindelse på mindst 100 megabit i sekundet, selv om næsten alle faktisk har muligheden for at få adgang. Lige nu føler en del nok, at de ikke har behovet, men den digitale udvikling går stærkt, og det er det, de unge vil have. Bredbåndsforbindelsen er faktisk en af de ting, boligkøbere ser på, når de overvejer et køb.

Men det er bare et eksempel på noget af det arbejde, der venter forude. Heldigvis så er danske virksomheder, danske politikere og danskerne over en bred kam fuldt klar over alle de goder, som digitaliseringen kaster af sig. Derfor er vi også klar til at arbejde fokuseret med området og sikre, at vi også næste år og næste år igen er helt i toppen, når gælder om at være mest digital i EU. 

Dansk Erhverv handler hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Dansk Erhverv tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Deres indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg.

Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang. Det er visionen i Dansk Erhverv.

Se mere på www.danskerhverv.dk

MEST LÆSTE