Hver en handling tæller − overvej dine teknologiske vaner

Mona Juul, Folketingsmedlem, Det Konservative Folkeparti

Af:

Første dag på Tinge fik jeg min første printpakke. Hvad for noget? Ja, jeg fik simpelthen en bunke papirer med udskrifter af lovforslag, høringssvar osv. Det var en stor bunke, og jeg fik det frameldt i en fart. For ligesom vi slukker lyset i rum, vi ikke opholder os i, ikke lader vandhanen løbe og sorterer vores affald, så printer vi jo heller ikke bare uden omtanke. Sådan bør vi også se på vores digitale forbrug. 

Hvert lille klik på dagens mails, en ny podcast eller visning af næste afsnit i yndlingsserien bruger strøm. Og med et stigende elforbrug, er vi nødt til at arbejde for en grøn teknologisk udvikling på det digitale område samt energisektoren. Det gør vi ved at skabe gode rammer for effektive investeringer i fremtidige innovative teknologiske løsninger, der kan være med til at skabe vækst, velfærd og arbejdspladser. Det er heldigvis en dagsorden, der har stor opbakning. For jo mere vi ønsker teknologiske, digitaliserede og automatiserede løsninger – jo mere grøn strøm har vi brug for. Der bliver kamp om strømmen. Elbiler og robotter kræver sit, men det gør nethandel, onlinemøder og streaming i den grad også.

Konservative vil støtte mere op 
Vi har da også indgået en klimaaftale for energi og industri. Aftalen lyder bl.a. på, at Danmark skal arbejde for en ”ambitiøs udbygning af grøn energi og en markant satsning på fremtidens grønne teknologier”. Det er et stort skridt på vejen. Konservative vil gerne gå længere og støtte mere op om grøn innovation og nytænkning. Vi har derfor i vores finanslovsudspil afsat en milliard kroner, der bl.a. skal være med til at hjælpe erhvervslivet med den grønne omstilling, men som stadig mangler udvikling og modning.

Det kræver nemlig investeringer for, at teknologien og erhvervslivet kan indgå i den grønne digitale omstilling. Vi har brug for grøn teknologi og grønt internet, fordi vi skal reducere teknologiens samlede CO2-aftryk. Det kan vi bl.a. gøre ved at arbejde for, at den energi, som datacentrene skal bruge, er grøn. Det vil sige, at den kommer fra vedvarende energikilder som eksempelvis havvind, landvind og sol. Det kan også være, at overskudsvarme fra datacentre kan blive genanvendt og bruges som fjernvarme. Ideerne er der og innovation og nytænkning har potentiale til at skabe vækst, velfærd og nye arbejdspladser i Danmark.

Virksomhederne mangler arbejdskraft
Vi kommer heller ikke uden om, at den grønne teknologiske udvikling kræver de rette kompetencer. Selvom vi har mange meget dygtige folk på det felt, så har vi også brug for at hente specialiseret hjælp udefra. Der er desværre bare udfordringer med at tiltrække international arbejdskraft. En af de oplagte løsninger er at sænke den såkaldte beløbsgrænse, og så må vi altså også se at få gjort noget ved sagsbehandlingstiden. For virksomhederne mangler arbejdskraft. Og det haster. Lige nu trædes der på bremsen fremfor på speederen. Det går bl.a. ud over den grønne omstilling.

Godt nok er der ingen af os, der kan spå om fremtiden. Men mon ikke de fleste, ligesom jeg, tror, at vores elforbrug ikke just vil blive mindre end det er i dag. At vi får digitaliseret mere og anvendt vores innovative og kreative evner til at erstatte mange tunge arbejdsgange med nemme teknologiske løsninger. At timerne foran skærmen ikke ligefrem bliver færre…

Tænk over eget strøm- og energiforbrug
Det bliver selvfølgelig de store tiltag, der kommer til at gøre den store forskel i den grønne omstilling. Men vi kan også selv gøre noget. Vi skal gøre noget. Det må aldrig blive ligegyldigt at slukke computerskærmen efter endt arbejdsdag. Få afmeldt intetsigende nyhedsbreve og bare sådan i det hele taget tænke over eget strøm- og energiforbrug. Overvej, hvor man i sin hverdag kan ændre en teknologisk vane. Få skruet ned for de små ting. For når næsten halvdelen af verdens befolkning har adgang til internettet, så tæller hver en handling.

En rapport fra Energistyrelsen viser, at Danmarks datacentre om 10 år vil have øget det samlede elforbrug med 17 procent. Det er ret vildt, og jeg kan blive bekymret for, om forsyningen kan følge med – og til hvilken pris. Vi har brug for strøm til den teknologiske udvikling. Samtidig har vi brug for den teknologiske udvikling til at udvikle nye grønne energikilder og energibesparelser. Det sidste fordi, den strøm, du ikke bruger, er nu engang den billigste – såvel økonomisk som klimamæssigt. 

Seneste nyt

ejendomme131125
Ejendomme
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
Flere ejerboliger: Realiserbare løsninger er vejen frem
Ejendom Danmark
Ejendomsbranchen samledes til topmøde under temaet ’Nutiden’
sisse_marie_welling_borgmester_3
SF’s overborgmesterkandidat tordner mod ejendomsinvestorer fra pensionssektoren
Vordingborg Nordhavn
Regeringen udpeger industriparker, men det vil være et stort arbejde at trække dem i gang

Mest læste på BusinessReview.dk

Foto BRL 271025
AMR: Når antibiotika ikke længere virker – og rutineoperationer bliver risikable
Fremtidens ledelse_Berlingske_-1
Fremtidens Ledelse
sko_opdateret_
Change of Control-klausulers betydning
sign
Fremtidens mobilitet er delt
Groenningen-NV_Koebenhavns-Kommune-1_Foto-Jens-Christian-Roerbaek-Kruse
3 hurtige
Carina i varehus--
Vi vil gerne ansætte flere kvinder
ny foto-LSS-scaled-e1726321186840.jpg.pagespeed.ce
Tech former vores fremtid, men hvor er kvinderne?
Modern wooden house with stone fence in front
Bæredygtigt byggeri er blevet et konkurrenceparameter
SiteHub 3--
Materialelogistik er sund fornuft for både miljø og bundlinje
Martin Ø hero
Kontor-udlejere harafstået fra at hæve huslejen som følge af inflationen

Læs også

46bb2492-8198-48b7-b562-1c1487e5f015
PwC styrker sin forretning inden for Cyber, Risk & Regulation
Virksomheder står i dag over for en række nye og skærpede krav om cybersikkerhed fra EU og nationale myndigheder, samtidig med at de...
Procesoverblik
Sådan får SMV’er styr på kravene – uden dyre systemer
For mange små og mellemstore virksomheder er krav om dokumentation, ISO-standarder og rapportering ikke længere noget, man kan gemme...
image00029
Danmarks første AX2Go-system skaber sikkerhed og fleksibilitet for Urban Help
Carl Ras er de første i branchen til at levere adgangskontrolsystemet AX2Go til Urban Help. Løsningen sikrer både fleksibilitet og...