Vi står overfor en kæmpe individuel, samfunds- og erhvervsmæssig opgave, hvis vi skal nå klimamålene (og det skal vi) om at reducere CO2 udledningen med 70% inden 2030. Tiden løber hastigt fra os, og det kræver, at vi træffer nogle svære beslutninger.
Skrevet af; Natasha Friis Saxbrg, adm. direktør i IT-Branchen
Som repræsentant for it-branchen er der ingen tvivl om, at vi har en stor rolle og ansvar på denne front. Først og fremmest skal vi kigge indad og erkende, at det globale teknologi- og dataforbrug også spiller en rolle for klimaet. Siden 2010 er antallet af internetbrugere fordoblet, mens dataforbruget globalt er 15-doblet. Alene i 2020 steg internettrafikken med 40% pga. videomøder, streaming, online gaming og sociale medier, hvilket betyder, at it-branchen i dag står for 1-2% af det samlede energiforbrug i verden. Man kan frygte, at datamængderne og dermed energiforbruget vil fortsætte med at stige i fremtiden, og at it-branchen dermed vil blive et stigende problem for klimaet. Heldigvis forholder det sig ikke sådan. For netop brugen af teknologi har været med til at holde energiforbruget nede især i datacentrene i en sådan grad, at vi nu ser flere datacentre skrive under på, at de vil være klimaneutrale i 2030.
Vi skal skabe en grøn efterspørgsel
Der er slet ingen tvivl om, at vi har et stort uudnyttet grønt potentiale i digitalisering, data, IoT og AI. World Economic Forum vurderer f.eks., at digitale teknologier kan reducere klodens udledning af CO2 med 15% i sektorer som byggeri, transport og landbrug m.m. Ser man på byggebranchen, der både mht. af brugen af cement og beton samt ineffektiv opvarmning/køling af bygninger, der står for omkring 20% af udledningen af drivhusgasser, ligger der et kæmpe potentiale i at bruge sensorer, IoT og kunstig intelligens til at optimere energiforbruget i hele bygningens levetid.
Indenfor transport vil man kunne nedsætte CO2-udledningen markant ved at bruge AI til at optimere ruteplanlægning og trafikflow samt give mulighed for førerløse biler og Mobility-as-a-Service (MaaS) i trafikken. I landbruget findes der også allerede løsninger, der kan mindske brugen af gødning, optimere vandforbruget og opnå energibesparelser. Paradoksalt nok svarer blot 54 % af de danske virksomheder, at it og teknologi har hjulpet dem med at træffe miljøvenlige beslutninger, hvilket er den laveste andel i EU. Og kun hver femte danske virksomhed ser digitalisering som et middel til at opnå deres grønne ambitioner.
Med andre ord har en stor del af dansk erhvervsliv ikke indset, hvad grøn teknologi kan gøre for at fremtidssikre ens virksomhed, hvilket er et kæmpe problem, hvis vi skal nå vores fælles klimamål og være konkurrencedygtige i det 21. århundrede. Ærgerligt da løsningerne allerede findes. Det eneste der mangler, er viden og modet til at anvende dem. Det kræver derfor, at de grønne teknologivirksomheder øger indsatsen for at markedsføre de løsninger, der er tilgængelige på tværs af industrier. For hvis ikke mulighederne og værdien i den grønne omstilling bliver tydelige, så ender vi med at danne bagtrop i det globale kapløb, hvor visionen ellers har været at være foregangsland, indenfor den grønne omstilling.
Kommer ikke uden om grøn tvang
Desværre har vi ikke tid til at vente på, at efterspørgslen naturligt udvikler sig. For at nå vores klimamål er der også brug for, at politikerne og det offentlige spiller en aktiv rolle og begynder at stille klare grønne krav. Hvis der ikke sættes konkrete mål til f.eks. byggeindustrien, transportsektoren eller landbruget, er der ingen, der følger op på det. Og så når vi ingen vegne. Så selvom der er et stort behov for at øge efterspørgslen og trangen til at blive bæredygtig, så er der i lige så høj grad brug for grøn tvang.
Der bør derfor udvikles en ambitiøs og konkret handlingsplan for, hvordan digitalisering skal bidrage til realiseringen af vores klimamål både i det offentlige, på energi og- forsyningsområdet samt på tværs af de private sektorer. Kommunerne skal f.eks. tvinges til indarbejde konkrete bæredygtige indkøbsmål i deres økonomiaftale, så de bliver tvunget til at købe grønt fra erhvervslivet. Og det skal være tydeligt, hvilke sektorer, brancher og teknologier vi særligt vil investere i for at omstille dansk erhvervsliv. F.eks. kunne man stille krav til, at der investeres i digital energistyring i fremtidens bygninger. Vi kan stadig nå klimamålene for 2030, men det kræver, at vi bruger både gulerod og pisk, hvis vi skal flytte et helt samfund, på de få år der er tilbage, inden vi rammer 2030.
