Sponseret indhold

Gør din ledelse klar til blockchain-revolutionen

Af:

Forsyningskæder og outsourcing væver i dag virksomheder så tæt sammen, at grænserne mellem dem udviskes. Hvis du vil drage fordel af den udvikling, og de teknologier den hviler på, skal du vende vrangen ud på din ledelse.

Skrevet af; Andreas Bay-Larsen, IT-Universitetet


Når kryptovalutaer og blockchain-teknologi rammer medierne, er det ofte med historier om Bitcoin-spekulation, højt energiforbrug og lyssky aktiviteter. Men bag de farverige overskrifter gemmer der sig historien om en hastigt voksende digital økonomi baseret på blockchain og lignende distributed ledger technology (DLT), som frontløbervirksomheder verden over arbejder på at blive en del af.

Ifølge analyse-virksomheden IDC forventes virksomheder globalt at indkøbe løsninger baseret på disse teknologier for over 40 milliarder kroner i 2021, og det vil vokse med 50 procent årligt de kommende år.  At drive forretning på og med blockchains kræver dog en nytænkning af virksomhedens rolle, som for mange vil virke noget radikal. Og det kræver ledere, der forstår at navigere dette hastigt innoverende felt.

”Vi er vant til at opfinde, producere, pakke og udsende et produkt. Sådan fungerer det ikke i distribuerede miljøer. Her skal du være medskaber af værdi i et netværk. Og det kræver et decentraliseret mindset,” forklarer Roman Beck, forskningschef på European Blockchain Center på ITU i København. 

Bag blockchain-teknologien ligger nemlig en styrende filosofi om decentralisering, som griber ind i selve den måde, vi opfatter vores organisationer og forretningsmodeller.

Grænserne udviskes
Når spørgsmålet i bestyrelseslokaler verden over hidtil har lydt ”Hvordan kan vi integrere blockchain i vores forretningsmodel?” er det grundlæggende det forkerte spørgsmål, der er blevet stillet. Et bedre spørgsmål er ”Hvordan kan vi tilpasse vores forretningsmodel til blockchain?”. Det handler om at se netværket som udgangspunktet. Og din virksomhed som blot ét knudepunkt. En aktør, der bidrager med services på og til netværket. I dag fungerer mange virksomheder reelt allerede sådan, når man ser på de forsynings- og værdikæder, de er en del af, påpeger Roman Beck.

”Vi har svindende grænser mellem mange virksomheder. Nogle virksomheder ved ikke helt, hvor de stopper, og deres service- og underleverandører begynder. De er vævet så tæt sammen.”

Det er den udvikling, som de decentrale netværk tager til næste niveau, og at udnytte potentialet kræver, at man tilpasser og forfiner sin strategi til de vilkår.

”Det kræver, at du tager hele forsyningskæden, hele værdikæden, i betragtning, sammen med de incitament-mekanismer, der er i spil. Det handler om market engineering – hvordan du kan påvirke dit økosystem. Hvordan du kan påvirke andre aktører og stakeholders, så de har incitament til at handle med dig,” siger Roman Beck.

At navigere den boomende blockchain-økonomi kræver derfor en forståelse af blandet andet spilteori og digital serviceøkonomi – begge centrale elementer i ITU’s blockchainkursus på ITU’s masteruddannelse i it-ledelse.

Ledelse på vrangen
Men lad os tage udgangspunkt i noget velkendt: personaleledelse. Som leder er du vant til at definere og styre adfærden blandt en gruppe mennesker. Ikke med kontrakter, der definerer enhver tænkelig situation – det er håbløst – men med målsætninger, retningslinjer og incitamenter. Medarbejderne skal gerne være næsten selvkørende. I dag, hvor virksomheder på grund af outsourcing og lange forsyningskæder ikke længere har alle kompetencer, ressourcer og ydelser samlet hos dem selv, skal denne ledelsestilgang i højere grad anvendes udadtil mod de eksterne partnere. Ledere skal så at sige vende vrangen ud på deres ledelse. For når eksterne ydelser bliver centrale og forretningskritiske for organisationen, bliver det nødvendigt at påvirke adfærden i økosystemet, forklarer Roman Beck.

“Virksomheder skal tilpasse sig en verden, hvor de ikke har total kontrol. Jo, du har juridiske kontrakter, service level agreements og andre erstatninger, men det er ikke det samme. Der er meget, du ikke kan håndhæve, og det gør det skrøbeligt,” siger han.

Målet er selvkørende systemer
Blockchains og lignende netværk kan skabe sikkerhed omkring dele af aftalerne på tværs af virksomheder og landegrænser. I hvert fald den del af forretningslogikken, som kan beskrives med computerkode – typisk finansielle kontrakter. Men der er stadig behov for at sikre, at de andre aktører i netværket agerer som ønsket.

“Det er her market engineering og nudging kommer i spil. Software er ikke perfekt – du kan ikke garantere alt, og dertil kommer, at der er mennesker i den anden ende, hvilket kan skabe alverdens problemer,” forklarer Roman Beck.

Målet er derfor at designe incitamentstrukturer, hvor det for andre på netværket ganske enkelt er den bedste strategi at opføre sig, som du ønsker. 

“Det digitale og decentrale mindset handler om at gennemtænke processer, forsyningskæder, værdikæder, så du ved hjælp af blockchain kan gøre store dele af dem næsten selvkørende og selvregulerende.” 

MASTER I IT-LEDELSE
IT-Universitetets Master i it-ledelse er en specialiseret lederuddannelse med fokus på it og digitalisering. Uddannelsen giver dig en digital forandringsprofil og ruster dig til at lede og arbejde med nye teknologier som fx blockchain, kunstig intelligens, machine learning, IoT, softwarerobotter og data generelt.
Master i it-ledelse udbydes som deltidsuddannelse og giver dig de færdigheder, som er væsentlige for en kompetent leder inden for it og digitalisering. Læs mere om ITU's Master i IT-ledelse på itu.dk/it-ledelse.

Seneste nyt

Foto BRLS 080426
Data ændrer spillet i life science
gettyimages-2007576784
Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked overblik over arbejdstid
ejendomme010426
Ejendomme
Shipping in the Straits Of Hormuz
Krige i Iran er en relativt beskeden trussel mod ejendomsmarkedet
Frederiksberg
COPI vil transformere kendt Frederiksberg-ejendom til studieboliger

Mest læste på BusinessReview.dk

fl 230326
Fremtidens ledelse & Compliance
new tech 190326
New Tech
7609
AI accelererer automatiseringen i e-conomic
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
1_1
Digital præcision i det grove arbejde
A random building in the old town of Copenhagen with its distinct windows, and an evening clear blue sky in the background
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg
301121_EDC2022_9677
Spændende TECH-nyhed introduceres i erhvervsmæglerbranchen
Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Nordport-forsidefoto - original
Danica Ejendomme køber kontorejendom i Nordhavn for 440 mio. kr. af Urban Partners
Whitepaper: Building the Infrastructure backbone for AI & Quantu
Kvanteteknologi rykker ud af laboratoriet - infrastrukturen bliver afgørende

3 MYTER OM BLOCKCHAIN
Blockchain-teknologi kræver enorme mængder energi

Mens Bitcoin-netværket anvender den energitunge Proof-of-Work til at sikre netværket, er det langt fra tilfældet for alle blockchain-netværk. “Bitcoin-systemet fungerer sådan af en grund, men langt de fleste forretningsprocesser kan udføres på netværk, der bruger langt mindre energi,” siger Roman Beck.

Kun spekulanter interesserer sig for kryptovaluta
Prisen på Bitcoin og andre kryptovalutaer kan svinge voldsomt, men ofte er det her, man først ser teknologiske landvindinger, som andre senere kan trække på. “Vi skal tale mere bredt om forskellige kryptovalutaer, nye typer services, centralbankernes eksperimenter, og de fremskridt, der gøres,” siger Roman Beck.

Danmark er en digital frontløber - vi behøver ikke blockchain
Globalt peger udviklingen mod decentralisering, og Danmark risikerer at falde bagud, hvis vi holder fast i vores centraliserede systemer. “Det nationale franske netværk Minitel var et godt system, men det gjorde, at franskmændene var sene til at blive koblet på det globale internet,” siger Roman Beck.

Læs også

gettyimages-2007576784
Derfor kræver fremtidens arbejdsmarked overblik over arbejdstid
Arbejdsmarkedet er under hastig forandring. Fleksible arbejdstider, hybride arbejdsformer og øgede krav til dokumentation af arbejdstid...
Rasmus_005 (3)
Danske virksomheder flytter kontrakterne væk fra amerikansk cloud
Her er tre årsager til hvorfor: Det starter sjældent med en strategiworkshop. Oftere med en deadline. En kontrakt bliver automatisk...
kvante_24
Ny rapport viser, hvordan Europa kan genvinde sit deeptech forspring
Europa skaber forskning i verdensklasse, men alt for mange lovende teknologier når aldrig ud på markedet. En ny rapport fra DTU giver...