Sponseret indhold

Fremtidens vinder-virksomhed er intelligent

”Det definerer de intelligente virksomheder, at de lykkes med at skabe et positivt feedback-loop mellem kunde-interaktionen på den ene side og kvaliteten af deres produkt eller service på den anden side,” siger Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer for EMEA North i SAP.

Af:

Med maskinlæring og AI sørger den ny tids forretningssoftware for intelligente forretningsprocesser, der kontinuerligt gør arbejdet smartere og produktet bedre. Og i den intelligente virksomhed udelukker modstandsevne, profit og bæredygtighed ikke nødvendigvis hinanden, mener SAP.

Spørger man to af SAP’s topfolk i Danmark, tilhører fremtiden de digitaliserede, intelligente virksomheder, hvis produkter, services og arbejdsprocesser automatisk forbedrer sig over tid alene ved at blive brugt.

”Det definerer de intelligente virksomheder, at de lykkes med at skabe et positivt feedback-loop mellem kunde-interaktionen på den ene side og kvaliteten af deres produkt eller service på den anden side. Og for hver interaktion bliver produktet eller servicen bedre,” siger Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer for EMEA North i SAP.

SAP er verdens førende leverandør af forretningssoftware og SAP’s løsninger er i dag i berøring med 77 procent af verdens transaktionsdata. SAP er mest kendt for sine løsninger til alle slags forretningsprocesser, ikke mindst finans, HR, kunde, produktion, supply chain og indkøb, men beskæftiger sig også bredt og dybt med industriprocesser og har en tredje stor traction inden for innovation og nye digitale forretningsmodeller.

S/4HANA: virksomhedens nye digitale kerne
Med sin nye S/4HANA platform har Europas største software virksomhed SAP givet sine kunder en første prøve på, hvad fremtidens ERP-software byder på af intuitive, intelligente løsninger, der med brug af indbygget maskinlæring og AI sørger for, at forretningsprocesserne optimerer sig selv, og at virksomheden er forbundet ud i alle hjørner via en digital kerne.

Et andet nybrud består i, at det intelligente ERP-system anno 2020 muliggør strategisk arbejde med bæredygtighed og purpose, uden at økonomien glemmes.

”Den intelligente virksomhed er mere modstandsdygtig, fordi den både er profitabel og bæredygtig. De to ting udelukker ikke hinanden, men forstærker hinanden. Et eksempel er den store dagligvarekoncern, der tracker og reducerer madspild med intelligent software. Man fjerner spild i forsyningskæden, og man tjener flere penge, men man sætter også ind med et konkret meningsfuldt tiltag, der bidrager til at motivere medarbejderne og gøre arbejdspladsen mere attraktiv.”

Styr på forsyningskæden
Maskinlæring og AI vil med tiden lave om på alle funktionelle områder i intelligente virksomheder. Men allerede under coronakrisen har det ifølge SAP været tydeligt, at virksomheder med intelligente processer i forsyningskæden står stærkere end andre, når vilkårene for at drive forretning med ét bliver radikalt anderledes.

”Covid-19 situationen har udfordret mange virksomhedernes forsyningskæde og vist, hvor afgørende det er på stående fod at have indsigt og kunne analysere på tværs af egne værdikæder i forhold til produktion og logistik. Selve logistikken har fungeret rimelig godt globalt, men det har haltet lidt, hvis man har sin produktion placeret meget langt væk eller i et land, som har været hårdt ramt af Covid-19,” siger SAP Danmarks administrerende direktør Jørn Jacobsen.

Ved at have større indsigt i sine forsyningskæder kan den intelligente virksomhed hurtigere omstille sin produktion rent fysisk, når pandemien eller en anden krise rammer.

”De virksomheder, der har klaret sig bedst under corona, er dem, der har haft en sammenhængende digital kerne, så de hurtigere har kunnet agere i en helt ny situation. Samtidig tror vi, at der i den kommende tid vil ske en gentænkning af forsyningskæderne. For eksempel vil flere virksomheder overveje at få mere produktion i Europa igen. Større indsigt og et tættere samarbejde med underleverandører letter også arbejdet med bæredygtighed og vil hos mange blive vægtet højere end de lavere produktionsomkostninger i Asien.”

Ny rolle til CFO’en
På finansområdet vil der ifølge SAP vente mange CFO’er en helt ny rolle. ”Vi har allerede set en stor bølge, hvor virksomheder i stigende grad klarer finans i shared service centers eller på anden måde gør tingene mere remote for at spare penge og flytte medarbejdere med repetitive opgaver til mere værdiskabende aktiviteter. Vi tror, at denne udvikling vil accelerere yderligere gennem hyperautomatisering, der gør arbejdet smartere og smartere og generer større indsigter,” siger Jørn Jacobsen.

Hvis bevægelsen mod en integration af profit og purpose fortsætter, bliver dobbelte regnskaber mere udbredte, og det vil i mange virksomheder blive CFO’ens opgave at sikre transparens, tror SAP.

”Virksomheder indrapporterer i stigende grad, hvordan de performer på bæredygtighed baseret på tal og fakta frem for de klassiske CSR-rapporter med lange beskrivelser af projekter, hvis effekt måske er knapt så dokumenteret. Der kan efterhånden måles på mange områder inden for bæredygtighed. Hvor meget CO2 er totalt set blevet indlejret i dit produkt lige fra den første underleverandør? Hvad er dokumentationen for, at du undgår børnearbejde, og hvad siger målinger om din håndtering af spildevand? Alle de ting vil mange flere virksomheder snart måle på som en selvfølge, lige som de måler på omsætning og varelager. Stadig flere kunder og investorer kræver dokumenteret indsats for bæredygtighed, så det er aktiviteter, der bliver omsat til en værdi, og samtidig efterspørger de nye unge medarbejdere jo, at virksomheder både har et stærkt purpose og tjener penge,” siger Jesper Schleimann.

Helt tæt på kunden
En tredje trend i den nye generation af forretningssoftware bringer virksomheden helt tæt på kunden og gør virksomheden i stand til at lytte og reagere mere intelligent.
SAP kalder det experience management. Det er evnen til at styre hele den oplevelse, kunder har, når de interagerer med en virksomhed – også B2B.

”Det er helt evident, at de digitale berøringspunkter med kunder er vigtigere end nogensinde. Covid-19 afskar på et øjeblik virksomheder uden en digital kanal fra deres kunder. Det har aldrig været vigtigere at være in touch med kunderne og forstå, hvad der betyder noget for dem. Det at kunne lytte til og forstå brugeren handler ikke bare om at have en hjemmeside, men om at kunne interagere med brugeren på tværs af alle mulige kanaler og hurtigt kunne anvende sin nye viden, når man designer sit produkt og sin service eller lader kunden konfigurere sit nye produkt selv,” siger Jesper Schleimann.

Det intelligente Danmark
Det er god kriseledelse, at vi bruger krisens nulstilling til at tage livtag med nye store udfordringer. Men genåbningen bør ikke handle om at vende tilbage til det, vi kom fra. Genåbningen skal bruges til at tage modige beslutninger om fremtiden. Virksomheder kan dog aldrig blive mere intelligente og innovative end den grad af digitalisering, samfundet omkring dem giver mulighed for.

I deres vilje til at puste nyt liv i dansk økonomi efter Covid-19 bør politikerne derfor lægge større vægt på det digitale, mener de to SAP-folk.

”Politikerne tænker lidt traditionelt, når de vil anlægge nye broer og veje for at få økonomien i gang. De bør tale mere om at lave nye digitale motorveje, der én gang for alle fremtidssikrer vores digitalisering. Det vil være investeringer, samfundet vil få afkast af i meget længere tid, fordi de styrker vores muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser,” siger Jesper Schleimann.

I lyset af den fremtid, som uundgåeligt kommer, bør såvel vækstplaner som grønne ambitioner være født med en indbygget sympati og forståelse for det digitale, mener SAP.

”Det er hævet over enhver tvivl, at verden om tre-fire år er domineret af intelligente virksomheder. I SAP bidrager vi selv til en fremtid, hvor software ikke længere bare er noget, der hjælper os, men snarere udgør selve måden, vi agerer på. Hvis ikke vi kobler vores ambitiøse klimaplan sammen med teknologi og digitalisering, kan vi ikke nå vores grønne mål. Det digitale muliggør, at vores processer bliver intelligente, og det er intelligente beslutninger truffet på et oplyst, datadrevet grundlag, som for alvor vil skabe effektive løsninger til glæde for både økonomi og klima,” siger Jørn Jacobsen.

FAKTA

Vil du høre mere om SAP’s vision for intelligente virksomheder og for hvordan vi overvinder denne tids udfordringer og opnår succes, så har du muligheden på SAPPHIRE NOW Vision, der finder sted online mandag den 15. juni.

Her fortæller SAP CEO Christian Klein og inspirerende virksomheder, hvordan man kan lede sin organisation gennem krisetider. I denne 60-minutters live broadcast vil der være fokus på, hvordan virksomheder med en digitaliseringsstrategi kan:

Sikre modstandsevne i forsyningskæden og sikre forretningskontinuitet.

Muliggøre nye forretningsmodeller og frigøre vækstpotentiale.

Øge produktivitet og automatisering.

Fokusere på at drive forretning med bæredygtighed i fokus.

Læs mere og tilmeld dig på www.sap.com/denmark til SAPPHIRE NOW Vision Broadcast den 15. juni.

Se mere på www.sap.com/denmark

Den intelligente virksomhed er mere modstandsdygtig, fordi den både er profitabel og bæredygtig. De to ting udelukker ikke hinanden, men forstærker hinanden

Seneste nyt

bre311024_
Ejendomme
Øresundsbroen 208
Grænseoverskridende regionalt samarbejde burde medtages i nationale strategier
Diana_1___
Sundhedssektorens komplekse udfordringer kan kun løses i partnerskaber – både kompetencer og funding skal samles
Katrina Feilberg
Innovation og velstand skal være nøgleord i europæisk life science-strategi
bioHørsholm
Bioneer – en One-Stop-Shop til udvikling af biologiske lægemidler

Mest læste på BusinessReview.dk

ecommerce101024
E-Commerce
etf021024
Energi Til Fremtiden
Mie Bilberg
Luk e-hullet, handling er nødvendig
etf221024
Udfordringer og muligheder for det danske elnet 🔊
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO
Steffen Bang Olsen Kromann Reumert frit med redt hår
Ejendomsadvokaten: Erhvervslejelovens § 14: Udlejers ret til at kræve ændring af lejevilkår
1 Nils Brünner Scandion Oncology
Derfor er det attraktivt at gå på børsen i Sverige
19.03
Brint kan fungere som fremtidens grønne batteri… og Danmarks næste eksportfremstød
DSCF6432-tryk
KLIFO satser stort på området for medicinsk udstyr
Antal lærlinge fordelt på brancher--
Elektrikerlærlinge mangler lærepladser

Den intelligente virksomhed

De bedst drevne virksomheder er intelligente virksomheder, der kontinuerligt forvandler indsigt til handling. De indsamler data fra kunder, ansatte, produkter og brands ved hvert berøringspunkt. De anvender nye teknologier til at opfange og forstå muligheder, risici og tendenser. Og de forvandler denne viden til handling på tværs af hele virksomheden. Dette gør dem i stand til at forbedre kunde- og medarbejderoplevelser og levere de produkter og tjenester, kunderne har brug for – samtidig med at de kontrollerer deres forbrug, øger

effektiviteten, tilpasser sig udfordringer, træffer velfunderede beslutninger og driver innovation. At blive en intelligent virksomhed hjælper dig med at levere de bedst mulige resultater, få adgang til nye vækstmuligheder og blive førende indenfor din branche.

Læs også

Henrik Pedersen 1
Instant lønudbetaling til vikarer med Freepay PayOut: Fremtiden er nu
”Det har altid været et ønske i vores organisation at tilbyde en løsning, hvor arbejdstagere kan få deres penge med det samme efter...
Boxes on laptop computer. online shopping
Den grønne kurv vinder ordren i B2B-indkøb
I Dansk Industri´s B2B e-commerce analyse ses det, at nye bæredygtige trends for alvor slår igennem, når de professionelle danske indkøbere...
Kardex_img_Customer_Bonver_01
Fremtidens logistikløsninger: Kardex forvandler e-handelslagre
Når vi klikker ”køb nu” på en webshop, forventer vi, at varen hurtigt og effektivt lander på vores dørtrin. Men bag den simple handling...