Fremtidens danske fødevareeksport handler om bæredygtige løsninger og sikre fødevarer

Det høje niveau for

Af:

Verdens befolkning vokser, og i 2030 skal vi kunne brødføde tæt ved 9 milliarder verdensborgere. Derfor har verden brug for fødevarer, der både er sikre at spise og bæredygtigt produceret. Det skaber gode eksportmuligheder for den danske fødevaresektor, der ligger i den globale top på disse parametre.

Sult og fedme. Pruttende køer, CO2 og klimaudfordringer. Usikre fødevarer. Faldende biodiversitet og forurenet vand. Det er til at få øje på verdens udfordringer i dag. Udfordringer, der for en god del skyldes, at jordens voksende befolkning skal have noget i munden hver dag.

Men også udfordringer, der skaber forretningsmuligheder for producenter, virksomheder og lande, der kan byde ind med sikre, effektive og ikke mindst bæredygtige løsninger.

Kendt for bæredygtighed
Sådan et land er Danmark. Dansk fødevareproduktion indtager nemlig en førerposition, når det gælder fødevarer og fødevareteknologi, der er produceret med bæredygtighed og sikkerhed for øje.

Det ved de godt ude i verden, mener Lise Walbom, der er CEO for Food Nation, et offentligt-privat partnerskab, der er sat i verden for at synliggøre styrkepositionerne i den danske fødevareproduktion internationalt.

”Et lille bæredygtigt land med fokus på økologi og effektiv, højteknologisk produktion. Det er sådan, man ser os, men vi skal sørge for, at mange flere får øje på Danmark som fødevareland i verdensklasse ” fortæller hun.

Genetik og græsavl
Bæredygtigheden tænkes ind de fleste steder i den danske fødevaresektor. På mikro-niveau har mange års forædling og gén-teknologi resulteret i dyr, der giver den højeste ydelse af kød og mælk i forhold til ressourceforbruget.

På bedrifterne sætter fælles kvalitetsprogrammer hos mælkeproducenterne blandt andet spot på biodiversitet omkring gårdene.

Og videnskaben og foderstofvirksomhederne samarbejder om at fremavle græs, der i næringsindhold kan konkurrere med den klimabelastende importerede soja.

Fra rester til rigdom
I forarbejdningen bekæmpes spild af fødevarer med kreative måder at optimere biprodukter fra produktionen på. Valle-eventyret om hvordan resterne fra osteproduktionen omdannes til værdifulde proteiner er efterhånden en klassiker.

Affald og restprodukter bliver til biogas på toptunede anlæg, og vand og fraskær fra forarbejdning af fisk forsøges omdannet til protein.

Den tidligere KU FOOD-studerende, Emil Buhl Krøll udnytter restproduktet mask fra ølproduktion til et fiber- og proteinrigt mel, som kan bruges i for eksempel brød, is og snacks i sin virksomhed Circular Food Technology.

Og siden 2016 har den dansk-udviklede mobil-app Too Good To Go reddet mere end 11 millioner måltider, som ellers var på vej i skraldespanden hos butikker og restauranter. Alt sammen initiativer, der gør danske fødevarevirksomheder til attraktive samarbejdspartnere.

Sikre fødevarer skaber forretning
Også det høje niveau for fødevaresikkerhed er et af de vigtigste konkurrenceparametre for danske fødevarer i den internationale konkurrence.

Veludviklede kontrol- og certificeringssystemer, håndteret af de danske myndigheder, gør Danmark til en rollemodel i den globale konkurrence.

Og globale giganter og små specialister, som for eksempel ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og den lille tastaur-producent GreenMatic, bidrager til hinandens forretning på hver sin måde, når GreenMatics rengøringsvenlige tastaturer er med til at holde hygiejnen i top i den store virksomheds fermenterings-produktion.

Fællesskab gør stærk
Lise Walbom har et godt bud på, hvorfor Danmark ligger mere end lunt i svinget på disse styrkepositioner:

”Historisk set har vi, siden etableringen af verdens første miljøministerium i 1971, haft øje for balancen mellem vores ressourcegrundlag i naturen og produktion af fødevarer i Danmark. Men det handler også om vores evner til at samarbejde på kryds og tværs af værdikæden.

Siden de første andelsselskaber har samarbejdet mellem landmændene, industrien, videnskaben, organisationerne og myndighederne stået helt centralt. Samtidig er vi et lille land, hvor vi er tæt på hinandens forretning og har en stærk fælleskabsfølelse i sektoren. Og det resulterer altså i nogle ambitiøse løsninger og produkter, som gør os stærke på de internationale eksportmarkeder – i dag og i fremtiden.”

Verdensmål giver eksportpotentiale
Hun kommer gerne med sit bud på, hvad fremtidens fødevareeksport kommer til at handle om:

”Alle steder i værdikæden vil der være fokus på, hvordan vi kan gøre produktion mere bæredygtig og på den måde bidrage til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det vil være i digitale løsninger, i hardware, i primærproduktionen, i forarbejdningen og i ingrediensbranchen. I Danmark kan vi arbejde med bæredygtighed i hele kæden – og den position er god at eksportere fra.”

Læs mere på foodnationdenmark.dk

Seneste nyt

Foto ESG-Panelet 300626
Det skjulte guld i fødevareproduktionen
bkjuni26
Sådan får du styr på økonomien før et boligkøb
fkoa180626
Fremtidens Erhvervskommune & Arbejdsplads
449090880_7914574758605532_264582359561196091_n_18036201367957598
Franskmanden der forvandlede vinduespudsning til en vækstvirksomhed
_DSC3290
Et kontor med hotel, byliv og udsigt - midt i Lyngby

Mest læste på BusinessReview.dk

KH visualisering 1
Renovering af Københavns Hovedbanegård kan vække butiksliv af langvarig dvale
2022-03-03 06.53
Effektivt lastet forvogn sparer CO2, kørsel og trailer
0V2A1425OK
Skab rum til verdens bedste arbejdsliv
Esben Trier Edtech
EdTech i nye rammer
grande_rotisseri_aaben_rgb_a4
Morsøs gasgriller dækker mange behov
Billede af produktionen hos Weibel
Radarteknologi med skarpt sigte på fremtidens forsvar
FUJIFILM Diosynth Biotechnologies 8336 web
Biotek-dna gør FUJIFILM i Hillerød til ombejlet CDMO
hannah-wei-aso6SYJZGps-unsplash
Tillid er afgørende for virksomhedens vækst
Technicon_1_CMYK
Technicon gør robotteknologi til hvermandseje
Scania P 340 - DMT og Søholt Transport
Biogas er en vigtig brik, hvis klimamålet skal nås

Læs også

reception-office-open-windows-coor
Arbejdspladsen skal fungere i praksis
For få år siden handlede arbejdspladsen først og fremmest om at stille et skrivebord, en stol og en computer til rådighed. Medarbejderne...
DFM_DR_Redigeret_V0065
Facility Management spiller en stadig mere strategisk rolle: Fra drift og kvadratmeter til trivsel, workplace og forretningsværdi
Hos foreningen Dansk Facilities Management (DFM) oplever de tydeligt, at Facility Management (FM) er i bevægelse. Hvor det tidligere...
Helle_Lohmann_Rasmussen_004_aRGB_High
Færre dage på kontoret gør kontoret vigtigere end nogensinde
Det giver genlyd, når virksomheder kalder alle tilbage på kontoret fem dage om ugen. Senest har udmeldinger fra Mærsk ført til spekulationer...